Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Great Ocean Road

I Australien finder man en af verdens smukkeste vejstrækninger, Great Ocean Road. Den strækker sig fra Torquay vest for Melbourne over 300 km. til den gamle hvalfangerby, Warrnambool. Vejen snor sig langs Australiens sydkyst med udsigt ud over Sydhavet. Vejen blev bygget efter Første Verdenskrig af de hjemvendte, som et mindesmærke for deres faldne soldaterkammerater.

Undervejs på ruten vil I komme forbi nogle af disse byer og seværdigheder:

 

Torquay

Torquay er kendt for at holde et af Australiens største surftræf, hvor også mange surfere uden for Australien kommer rejsende til. Her kan bølgerne ved stranden nemt blive 2-4 meter høje, hvilket er kræs for en surfer. Over alt på strandene er der skiltet med, hvordan man bader i så store bølger uden at komme til skade. Det er sjovt at prøve kræfter med de enorme bølger så længe man efterkommer skiltene. Torquay er også et spændende sted at lære at surfe, og der ligger en lille surfskole på stranden. Ønsker I mere roligt vand, ligger der også en lille bugt med knæhøjt vand langt ud og et perfekt sted for små børn.

 

Angelsea

Angelsea er en lille fiskerby, der er blevet berømt for dens golfbane, hvor en stor flok kænguruer har bosat sig og hopper rundt mellem golfhullerne.

 

Apollo Bay

Great Ocean Road fortsætter til Apollo Bay, der er en hyggelig lille by og et fint sted at gøre stop for natten. Her finder man både hyggelige hoteller og en campingplads. Vil I have en dejlig oplevelse med fin middag, kan et besøg på Cris' Beacon Point Restaurant varmt anbefales. Her sidder man på toppen af en skrænt med en betagende udsigt ud over Sydhavet.

 

De 12 Apostle

De 12 Apostle er 12 store sandstenssøjler, der står ude i havet langs kysten. Oprindelig var der 12, men havet arbejder sig voldsomt ind i kysten og ødelægger med tiden sandstenssøjlerne. Langs denne kyststrækning findes der voldsomme lodrette skrænter, som Sydhavet har udarbejdet med tiden. Her er al badning forbudt, og når man står og kigger ud over det hele fra broerne, der er bygget for turisterne, forstår man hvorfor. De 12 Apostle er en af de mest fotograferede turistattraktioner i Australien.

 

London Bridge

London Bridge er en naturbro, havet har udarbejdet i kystens sandsten. Den står et par kilometer vest for De 12 Apostle som en bro med en enkelt bue ude midt i havet. Oprindeligt var der 2 buer, og broen var forbundet med fastlandet. Og dengang kunne man gå hele vejen ud på broen. Men i 1999 kollapsede den inderste bue. Uheldigvis var der turister på broen, men til deres held stod de på den yderste bro. De forskrækkede turister blev evakueret med helikopter, og kom ikke noget til. I dag er alt adgang tæt ved broen forbudt og afspærret, men man kan få et imponerende syn af London Bridge lidt på afstand.

 

Warrnambool

Efter De 12 Apostle og London Bridge snor Great Ocean Road sig videre langs kysten til Warrnambool, hvor vejen slutter. Warrnambool er en gammel havneby og ikke noget særligt. Lige udenfor byen kan man oplevet en smuk vulkansø i Tower Hill. Her findes også mange emuer, der nysgerrigt går rundt og kigger på turisterne, der kører forbi.

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Great Ocean Road. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Australien her.

Udsigt til Apollo Bay på Great Ocean Road
Udsigt til Apollo Bay på Great Ocean Road
Torquay med de gode surfmuligheder
Torquay med de gode surfmuligheder
Se de 12 Apostle på Great Ocean Road
Se de 12 Apostle på Great Ocean Road
Fyrtårn i Warrnambool
Fyrtårn i Warrnambool
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Australien!

Interesseret i en rejse til Australien?

Jeg kan hjælpe dig med at planlægge din rejse til Australien!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: