Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Afrika

Drømmer du om en uforglemmelig rejseoplevelse? Rejser til Afrika byder på alt fra eventyrlig safari til kulturel rundrejse, der vil vække alle dine sanser. Afrika er kendt for sit unikke dyreliv, imponerende landskaber og rige kulturarv – opskriften på den perfekte rejse.

Afrika består af 54 uafhængige lande, hver med egen sjæl, kultur og karakteristik. Valgmulighederne er mange, og du kan med fordel besøge flere lande på én rejse, så du kan udforske Afrikas mangfoldighed på tæt hold. I BENNS har vi udvalgt de bedste destinationer til eventyrlig safari og kultur- og naturoplevelser i verdensklasse.

Uanset om du er til storslået safari, vandre- og hikingture i naturen, luksuriøs togrejse, kulturelle og historiske oplevelser eller afslapning ved kridhvide sandstrande, tilbyder Afrika et væld af gode muligheder. En rundrejse giver dig chancen for at opleve forskellige kulturer, historiske steder og naturskønne områder, alt sammen på én og samme rejse.

Elefanter på savannen er et mål for mange, når de rejser til Afrika.
Elefanter på savannen er et mål for mange, når de rejser til Afrika.
Se de sjældne bjerggorillaer på din Afrika-rejse.
Se de sjældne bjerggorillaer på din Afrika-rejse.

Derfor skal du rejse til Afrika

  • Den store vildtvandring fra Masai Mara til Serengeti

  • Bestig eller nyd det mægtige syn af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro

  • Safari i verdensklasse med bjerggorillaer, store elefantflokke og klassisk savanneliv

  • Se det storslåede Victoria Falls, verdens største vandfald

  • Udforsk forhistoriske klippemalerier og urgamle menneskefund

  • Kom på eksklusiv og eksotisk badeferie ved Det Indiske Ocean

  • Oplev verdens mest luksuriøse togrejse med Rovos Rail

Sådan kan BENNS hjælpe med din rejse til Afrika

  • Vi sørger for transport til og fra lufthavnen

  • Få en pakkerejse med det hele; fly, transport, indkvartering og oplevelser

  • Vi har håndplukket hoteller og lodges med høj kvalitet til fornuftig pris

  • Få en autentisk oplevelse med vores lokale, engelsktalende guider

  • Kom på international grupperejse med egen guide, chauffør og kok

  • Bliv klogere på vores rejser med vores inspirerende rejseforedrag

  • Lad BENNS skræddersy din drømmerejse til Afrika

Kom helt tæt på dyrelivet på vores nøje udvalgte resorts og hoteller.
Kom helt tæt på dyrelivet på vores nøje udvalgte resorts og hoteller.
Rejs til Afrika og se det mægtige Victoria Falls-vandfald.
Rejs til Afrika og se det mægtige Victoria Falls-vandfald.

Afrikas enestående natur

Oplev Afrikas enestående natur, hvor hvert hjørne byder på unikke og betagende landskaber. Lige fra de tropiske regnskove i det centrale Afrika til Saharas endeløse sandørken; fra de smukke savanner i øst til de majestætiske højlande overalt på kontinentet. Der er få andre steder på kloden, der kan hamle op med Afrikas naturlige skønhed og enorme biodiversitet.

Afrikas varierede natur omfatter også frodige regnskove, majestætiske bjerge og maleriske kystlinjer med krystalklart vand. Uanset om du vandrer gennem bjergområder med spektakulære vandfald, sejler langs vandkanten med farverige fugle eller udforsker eksotiske økosystemer, byder dette fantastiske kontinent på uforglemmelige eventyr og uforlignelige naturoplevelser.

Afrikas fascinerende dyrerige

Afrikas dyreliv er ofte højdepunktet for en rejse til Afrika – især i den østlige og sydlige del af kontinentet finder du enorme mængder af varieret dyreliv. Kom på oplevelsesrig safari i Afrikas smukke savanne, og kom helt tæt på dyrene i deres naturlige habitat. Afrika er i sandhed en drømmedestination for naturelskere og dyrelivsentusiaster.

På den vidtstrakte afrikanske savanne kan du opleve "The Big Five" – løver, elefanter, bøfler, næsehorn og leoparder. På de frodige sletter går zebraer, gnuer og antiloper og græsser. Ved flodbredden finder du et imponerende fugleliv, flodheste og krokodiller. Se flere endemiske arter, du ikke finder andre steder i verden – særligt på Madagaskar, men også på resten af kontinentet. I Afrikas skove og bjerge finder du hjemstedet for de fascinerende menneskeaber; bjerggorillaer og chimpanser.

Alle sanser kommer på spil i mødet med de enorme flokke af dyreliv, der frit vandrer over de store vidder. Uanset om du drømmer om at spotte store rovdyr på savannen, observere bjerggorillaer i de frodige regnskove eller beundre de mange farverige fugle, så tilbyder Afrika en dyrelivsoplevelse som ingen andre steder i verden.

Oplev Afrikas rige dyreliv og se de flotte flodheste i vådområderne.
Oplev Afrikas rige dyreliv og se de flotte flodheste i vådområderne.
Se utrolige klippemalerier i Twyfelfontein, Namibia på din rejse til Afrika.
Se utrolige klippemalerier i Twyfelfontein, Namibia på din rejse til Afrika.

Menneskehedens vugge

En rejse til Afrika byder ligeledes på rig kulturarv, som er dybt forankret i vores historiske rødder. Afrika er hjemsted for nogle af de ældste menneskelige fossiler og arkæologiske fund, der har formet vores forståelse af menneskets oprindelse.

Stå på jorden hvor de første mennesker levede, og få en oplevelse, der forbinder dig med fortidens mystik og evolutionens vidundere.

Afrika er kendt som "menneskehedens vugge" blandt andre grundet nogen af de tidligste tegn på menneskeliv, som er fundet i det østlige Afrika. Udforsk gamle hulemalerier, se steder med urgamle menneskefund og oplev de fascinerende fortællinger, der gør Afrika til et unikt og magisk rejsemål.

Rig kulturarv og fascinerende stammefolk

Afrika er mere end blot historie. Det er en levende mosaik af kulturer, traditioner og stammefolket, der byder på en rigdom af oplevelser.

Fra farverige markeder og traditionelle danse til fascinerende kunsthåndværk, gastronomi og lokale festivaler, vil du blive fortryllet af Afrikas levende kultur og gæstfrihed.

Især udenfor de store byer lever traditioner og ritualer i bedste velgående, og den gamle måde at gøre tingene på er stadig intakt. Få et autentisk indblik i lokalbefolkningens unikke kultur på din rejse til Afrika.

På din rejse til Afrika kan du møde flere af de imødekommende stammefolk.
På din rejse til Afrika kan du møde flere af de imødekommende stammefolk.
Zebraer i Kenyas naturskønne landskab.
Zebraer i Kenyas naturskønne landskab.

Rejser til det østlige Afrika – klassisk safari

Oplev magien i det østlige Afrika med uforglemmelige eventyr og spændende oplevelser, der vil berige alle dine sanser. Særligt disse rejsemål er indbegrebet af klassisk safari i Afrika.

Kenya er en af de mest populære safari-destinationer med sine fantastiske nationalparker, hvor du kan spotte "The Big Five" og mange andre vilde dyr. Kenya er særligt berømt for Masai Mara National Park, hvor du kan opleve den store migration og se enorme flokke af gnuer og zebraer.

Ligeledes kan du se den store vildtvandring, når den kommer til Tanzania i Serengeti National Park. Dette fantastiske land er også hjemsted for Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, det betagende Ngorongoro-krater og de hvide sandstrande på Zanzibar.

I Uganda kan du opleve de sjældne bjerggorillaer, møde vores nærmeste slægtninge chimpanserne og se de særligt træklatrende løver. Udover det spændende dyreliv og naturen byder hovedstaden Kampala på et indblik i den autentiske afrikanske kultur.

Rejser til det sydlige Afrika – rig kulturarv og vilde dyr

Oplev det sydlige Afrika med spektakulære landskaber, rigt dyreliv og uforglemmelige kulturelle oplevelser. I Botswana kan du komme helt tæt på dyrene i det UNESCO-beskyttede Okavango-delta, når du er på safari i de traditionelle kanoer, eller se verdens største bestand af elefanter i Chobe National Park.

Sydafrika tilbyder en enestående kombination af pulserende storbyliv i Cape Town, spektakulære vinområder og fantastiske safarioplevelser i berømte Kruger National Park. Namibia imponerer med sine dramatiske landskaber, fra de høje sandklitter i Sossusvlei til dyrelivet i Etosha National Park.

Endelig er Zimbabwe hjemsted for det majestætiske Victoria Falls, et af verdens største vandfald, og byder på rige oplevelser i naturen, samt fantastiske safarioplevelser i Hwange National Park.

Rejser til det sydlige Afrika giver mulighed for at opleve enestående naturscener, vilde dyr og kulturelle højdepunkter. Uanset om du drømmer om safari i verdensklasse, betagende landskaber eller kulturelle eventyr, vil disse destinationer byde på lidt af hvert.

Se de røde sanddyner og fantastiske ørkenliv i Namibia.
Se de røde sanddyner og fantastiske ørkenliv i Namibia.
Besøg fantastiske Mauritius i Det Indiske Ocean på din rejse til Afrika.
Besøg fantastiske Mauritius i Det Indiske Ocean på din rejse til Afrika.

Rejser til Det Indiske Ocean – øliv og paradisstrande

Ud for kysten fra det afrikanske kontinent finder du nogle af verdens bedste strande. Vores destinationer i Det Indiske Ocean byder på uberørte kyster, krystalklart vand og en afslappende atmosfære. De perfekte rammer for en ferie i en verden af luksus, eventyr og skønhed på din Afrika-rejse.

Mauritius er kendt for sine kridhvide sandstrande, luksuriøse resorts og fantastiske koralrev. Øen tilbyder en bred vifte af aktiviteter, fra snorkling og dykning til golf og spabehandlinger.

Seychellerne kan du tage på øhop blandt de 115 øer, hver med sin egen unikke charme. Her finder du uberørte sandstrande omgivet af turkisblåt vand og frodig vegetation. Øerne er perfekte til afslapning og luksuriøse ferieoplevelser med et strejf af eventyr.

Madagaskar er en ø fyldt med unik natur og dyrevildt, der ikke findes andre steder på jorden. Udforsk de tætte regnskove, spektakulære bjerge og maleriske landsbyer. Madagaskar er en drømmedestination for naturelskere, der ønsker at opdage en verden af uspolerede landskaber og eksotiske arter.

Afrikas ikoniske UNESCO-kulturarv 

Rejser til Afrika byder på unikke oplevelser, og samlet set har kontinentet over 100 steder på UNESCO's Verdensarvsliste. Afrika er hjemsted for en mangfoldighed af kulturelle skatte og natur, der afspejler kontinentets rige historie, unikke kulturer og enestående landskaber. Det vidner om, hvorfor Afrika er sådan en enestående rejsedestination.

I BENNS har vi udvalgt vores favorit-rejsedestinationer, som du kan rejse til i Afrika. Hver destination har dets eget imponerende UNESCO-arv. Se et eksempel fra hver destination herunder:

Oplev Afrikas spektakulære UNESCO-arv med et visit til Kilimanjaro.
Oplev Afrikas spektakulære UNESCO-arv med et visit til Kilimanjaro.
Kom på eventyrlig rejse i Afrika med regnskove og frodige landskaber.
Kom på eventyrlig rejse i Afrika med regnskove og frodige landskaber.

Fakta om Afrika:

  • Folkeslag: Over 3000 etniske grupper eller folkeslag

  • Sprog: Over 2000 sprog tales i Afrika

  • Klima: Tropisk og subtropisk

  • Indbyggertal: Tæt på 1,5 milliarder per 2024

  • Areal: Omkring 30 millioner km²

  • Særligt kendt for: Nogen af de tidligste menneskefund og storslået safari

Praktiske informationer ved rejser til Afrika

Hvor meget koster en tur til Afrika?

Hvad din rejse til Afrika koster, kan afhænge af mange ting. Blandt andet rejsens længde, om du vil på badeferie, safarirejse eller rundrejse, om det er høj- eller lavsæson og lignende.

Helt generelt vil mange mene, at du får meget for pengene i Afrika. Prisen på rejsen kan også afhænge af de valgte indkvarteringer. Vi håndplukker og udvælger de bedste overnatningsmuligheder, så du kan være sikker på høj kvalitet, god komfort og høj service. Samtidig får du det til en rigtig fornuftig pris.

Ved mange indkvarteringer har du mulighed for at vælge flere muligheder i forskellige prisklasser, så der er noget for alle. Sov i alt fra luksustelte og eksklusive resorts til autentiske safari camps og safari lodges.

Med BENNS er du i sikre hænder. Vores rejseeksperter skræddersyr din drømmerejse ud fra dine ønsker, og kan give dig et uforpligtende tilbud på vores bedste pakkeløsning. Din rejse kan sammensættes på mange måder, og inkludere en variation af store oplevelser.

 

Hvor skal jeg rejse hen i Afrika?

Vi kan hjælpe dig med hvor, hvordan og hvilke lande, du skal rejse til i Afrika. I BENNS har vi udvalgt 10 af de bedste destinationer, hvor du kan opleve det afrikanske kontinent. Her er det værd at nævne, at en rejse til det østlige Afrika er en helt anden oplevelse, end en rejse til det sydlige Afrika. Begge tilbyder unikke oplevelser og fantastisk safari – dog på hver sin måde.

De østlige lande som Kenya, Tanzania og Uganda er karakteriseret ved mere klassisk safari, hvor du ofte finder enorme mængder dyr i de mange nationalparker. Det helt store spektakel er den store vildtvandring, der går fra Masai Mara i Kenya til Serengeti i Tanzania.

I de sydlige lande som Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe er det ofte oplagt at tage på rundrejser mellem landene. Her tilføres safarien flere kulturelle og historiske oplevelser samt storby-besøg.

Læg dertil badeferie med en rejse ud til kysten, enten fra fastlandet i eksempelvis Kenya, eller fra en af de paradislignende øer i Det Indiske Ocean. Store oplevelser venter dig med en rejse til Afrika, når du møder dette fantastiske kontinent.

Uanset hvilken populær destination du vælger, eller om du vil kombinere flere i en fremragende rundrejse, sidder vores rejseeksperter klar til at hjælpe dig. BENNS hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse, ud fra lige netop dine behov og ønsker.

Rejseekspert René kan hjælpe dig med at skræddersy din rejse til Afrika

Interesseret i en rejse til Afrika?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Afrika!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: