Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Seychellerne

Drømmer du om en rejse til Seychellerne med eksotisk natur og vidunderlige strande? Det skønne ørige Seychellerne består af hele 115 paradisøer i Det Indiske Ocean, den ene smukkere end den anden.

Nord for Madagaskar og omkring 1.800 km ud for Afrikas kyst ligger vidunderlige Seychellerne. Udforsk hovedøen Mahé med frodige nationalparker og luksuriøse hoteller. Tag på øhop til nogle af Seychellernes største øer Praslin og La Digue, for at se verdens smukkeste strande og skulpturelle granitklipper. Af dyreliv kan du se alt fra kæmpeskildpadder til sjældne papegøjearter.

Seychellerne byder på en perfekt kombination af afslapning, spændende udflugter og kulinariske oplevelser. Start din drømmeferie til dette populære rejsemål med BENNS, og lad os hjælpe dig med at skabe minder for livet i paradisiske omgivelser.

Se magiske solnedgange på din Seychellerne-rejse.
Se magiske solnedgange på din Seychellerne-rejse.
Rejser til Seychellerne byder på endemiske fuglearter som Seychellerne-blåduen.
Rejser til Seychellerne byder på endemiske fuglearter som Seychellerne-blåduen.

Derfor skal du rejse til Seychellerne

  • Uforglemmelig badeferie med kridhvide strande og krystalklart vand i Det Indiske Ocean
  • Oplev de kæmpe landskildpadder på flere forskellige øer

  • Få udkig til hele øen fra højdepunktet i Morne Seychellois National Park

  • Smag på den vidunderlige mad med kreolsk indflydelse

  • Oplev et rigt fugleliv med endemiske arter som den blå due

  • Besøg det farverige marked i hovedstaden Victoria

  • Tag forbi et familieejet romdistilleri, Takamake Bay

Sådan kan BENNS hjælpe med din rejse til Seychellerne

  • Få inspiration fra vores udvalgte rejseforslag for den ultimative øferie

  • Vi har håndplukket de bedste samarbejdspartnere og hoteller
  • Vælg mellem flere indkvarteringsmuligheder alt efter lyst og budget

  • Vi har selv været der, så vi kender øerne og de bedste udflugter

  • Vi kan sammensætte lige netop det øhop og ophold, som du ønsker dig

  • Bliv mødt af en BENNS repræsentant i lufthavnen og få transfer til/fra hotellet
  • Lad BENNS skræddersy din drømmerejse, så du får det lige som du vil have det!

Bo i luksuriøse omgivelser på vores udvalgte Premium-hoteller på din rejse til Seychellerne.
Bo i luksuriøse omgivelser på vores udvalgte Premium-hoteller på din rejse til Seychellerne.
Oplev de kæmpe landskildpadder på flere af øerne på din Seychellerne-rejse.
Oplev de kæmpe landskildpadder på flere af øerne på din Seychellerne-rejse.

Essensen af rejser til Seychellerne

Ferie på Seychellerne byder på skjulte perler og unikke oplevelser. Oplev en helt uforstyrret ro, som hvis det var din helt egen private ø, på de mange næsten uberørte strande ud til Det Indiske Ocean. Begynd din rejse til dette eksotiske land med smukke hvide sandstrande, azurblåt hav og krystalklart vand.

Udover de magiske strande er rejser til Seychellerne kendte for deres enestående natur med uforglemmelige solnedgange, unikt plante- og dyreliv samt en afslappet atmosfære. Oplev den imødekommende befolkning med rødder fra arabisk, fransk britisk, afrikansk og kinesisk kultur.

Seychellerne-rejser byder på fantastiske naturoplevelser og et rigt fugleliv med endemiske arter. Få øje på den sorte papegøje, den blå due, den bulbulede nattergal, paradis fluesnapperen og mange andre.

Mange steder kan du også både svømme, snorkle og dykke med kæmpeskildpadder, rokker og store stimer af farverige fisk i Det Indiske Ocean. Mulighederne er uendelige, og BENNS ser frem til at hjælpe dig med at opleve de smukkeste strande og paradisiske omgivelser på Seychellerne.

Seychellernes hovedø Mahé

Seychellernes største øer består af hovedøen Mahé samt Praslin. Seychellernes granitøer har frodige grønklædte bjerge omkranset af et tyndt bælte af hvide strande i Det Indiske Ocean. De smukke granitklipper appellerer til cykling, vandring og udflugter, hvis du ønsker aktiviteter på ferien.

Seychellernes største ø er selve hovedøen Mahé – et paradis af naturskønne vidundere og kulturelle oplevelser. Her finder du hovedstaden Victoria, verdens mindste hovedstad, som byder på farverige markeder, spændende museer og den smukke katedral.

Øens fantastiske strande som Beau Vallon inviterer til afslapning og vandsport i det krystalklare vand. Udforsk Morne Seychellois National Park, hvor du kan vandre gennem frodig natur og nyde spektakulære udsigter fra øens højeste punkter.

Du kan også besøge Takamaka Bay, Mahés største romdistilleri, og opleve den familieejede romproduktion med lokale ingredienser.

Få udsigt over hele øen fra Morne Seychellois National Park.
Få udsigt over hele øen fra Morne Seychellois National Park.
Seychellernes næststørste ø Praslin ved stranden Anse Lazio.
Seychellernes næststørste ø Praslin ved stranden Anse Lazio.

Praslin, Seychellernes næststørste ø

Næstefter hovedøen Mahé er Praslin Seychellernes største ø. Her finder du den UNESCO-beskyttede og urgamle regnskov Vallée de Mai med de ikoniske Coco de Mer-palmer. Disse palmer er kendte for deres karakteristiske kokosnødder, der kan veje helt op til 26 kilo og har et særegent todelt eller hjerteformet udseende.

Øen er også hjemsted for gigantiske skildpadder og farverige fisk. Besøg blandt andet de vidunderlige strande Anse Lazio og Anse Volbert. Vandet er også roligere end på Mahé grundet det omkringliggende naturlige koralrev. Øen er perfekt for dyrelivsentusiaster og snorkling-elskere.

Fra Praslin er det desuden meget populært at tage på øhop til de nærliggende mindre øer med hvide sandstrande, herunder øerne Curieuse, Cousin, Cousine, Felicité og the Sister Islands.

Silhouette Island, Seychellernes tredjestørste ø

På Silhouette kan du ligeledes få afslappende ferie i tropiske omgivelser med vajende palmer og hvidt sand. Beliggende 20 kilometer nordvest for Mahé finder du øen med en spændende flora og fauna.

Her kan du blandt andet opleve gigantiske skildpadder og røgelsestræer. Øen har været en beskyttet havnationalpark siden 1987, og over 92 % af øen er beskyttet område.

Silhouette kendetegnes ved den tropiske vegetation og de frodige, høje bjerge. Øens højeste bjerg er Mount Dauban, som ligger 740 meter over havet.

Strande er der masser af på Silhouette, og de mest velkendte er La Passe, Grand Barbe og Anse Moudon

Krystalklart vand og frodige naturlandskaber på Silhouette Island.
Krystalklart vand og frodige naturlandskaber på Silhouette Island.
Se La Digue med sine granitformer og sandstrande på din rejse til Seychellerne.
Se La Digue med sine granitformer og sandstrande på din rejse til Seychellerne.

La Digue, Seychellernes fjerdestørste ø

Hvis du rejser til Seychellerne, kan du næsten ikke undgå La Digue. Med sin unikke charme og smukke omgivelser indfanger La Digue essensen af ølivsstil, hvor du virkelig kan læne dig tilbage og se frem til en afslappende ferie.

Du kan udforske hele øen til fods, men mange vælger også at leje cykler. Her finder du den verdensberømte strand Anse Source d'Argent, kendt for sine spektakulære granitformationer og smukke sandstrande. Stranden er omgivet af frodig tropisk vegetation og krystalklart turkisfarvet vand. Det er som taget ud af et postkort! Besøg også de smukke strande Grand Anse og Anse Cocos på øen.

Øen huser også L'Union Estate, en historisk kokosnødplantage og mølle, der viser, hvordan livet på Seychellerne var for 200 år siden.

Ørigets fortid, mangfoldighed og gastronomi

Seychellerne har en lille og gæstfri befolkning – måske endda Afrikas mindste befolkning. Øerne var ubeboede indtil det 18. århundrede, hvorefter en mangfoldig blanding af forskellige nationale rødder har fundet vej til øerne gennem tiden. Dette inkluderer franske plantageejere, britiske kolonister, afrikanske slaver samt indiske og kinesiske handelsfolk.

Den multikulturelle og multietniske baggrund har sat sit aftryk på landet. Gå på opdagelse i de farverige markeder med det multikulturelle islæt, eller smag på de kulinariske oplevelser med den unikke kreolsk indflydelse. Smag eksotiske frugter, grøntsager og krydderier på madmarkeder. Udforsk den udsøgte gastronomi på hyggelige hoteller og gode restauranter med friskfangede fisk og skaldyr.

Besøg farverige markeder på rejser til Seychellerne.
Besøg farverige markeder på rejser til Seychellerne.
På din Seychellerne-rejse kan du se den smukke katedral i hovedstaden Victoria.
På din Seychellerne-rejse kan du se den smukke katedral i hovedstaden Victoria.

Fakta om Seychellerne:

  • Hovedstad: Victoria - verdens mindste hovedstad

  • Sprog: Seychellois kreolsk, engelsk, fransk

  • Valuta: Seychellisk rupee (SCR)

  • Indbyggertal: Lidt over 100.000 per 2024

  • Areal: Afrikas mindste land på 460 km²

Praktiske informationer ved rejser til Seychellerne

Hvornår er det bedst at rejse til Seychellerne?

Seychellerne er den perfekte destination året rundt takket være det tropiske klima, som byder på en gennemsnitstemperatur på 27 grader uden de store sæsonudsving. Ferie på Seychellerne er derfor et populært rejsemål hele året, da du langt oftest kan forvente behagelige temperaturer og en fantastisk rejseoplevelse.

Hvis du er til snorkling og dykning, er vandet generelt roligst og klarest i april-maj og oktober-november. Her er vejret også ideelt til solbadning og andre strandaktiviteter. For dig, der drømmer om at snorkle med hvalhajer, er august den perfekte tid at rejse til Seychellerne.

Uanset dine præferencer, finder du altid optimale forhold på Seychellerne. De milde og behagelige måneder i april, maj, oktober og november er særligt populære, men det tropiske klima sikrer, at Seychellerne altid er en fantastisk destination for strandaktiviteter og afslapning.

Kontakt vores rejseeksperter i dag, og lad BENNS hjælpe dig med at finde det ideelle tidspunkt for netop din rejse til Seychellerne.

 

Hvad koster en rejse til Seychellerne?

Prisen på din rejse til Seychellerne kan variere afhængigt af flere faktorer såsom rejsetidspunktet, opholdets længde, valget af overnatningssteder og måltider. Du bestemmer også selv, hvor aktivitetstæt din kalender skal være. Det er klart - jo flere aktiviteter, jo flere omkostninger. Men det er det hele værd.

Priserne kan også variere afhængigt af sæson og efterspørgsel, men du kan få et rimelig godt overblik på vores rejseforslag, hvor vi har sammensat vores bud på de bedste rejser til Seychellerne. Vi kan skræddersy rejsen efter dine behov og ønsker, så kontakt en af vores rejseeksperter i BENNS i dag og start din drømmerejse.

 

Hvilke overnatningsmuligheder findes på Seychellerne?

Seychellerne har en bred vifte af overnatningsmuligheder fra luksuriøse resorts og boutique-hoteller til hyggelige gæstehuse og budgetvenlige hostels. De fleste hoteller ligger på eller nær stranden med unik udsigt til de smukke omgivelser. Der er noget for enhver smag og budget. I BENNS har vi udvalgt de bedste samarbejdspartnere, så du blot skal vælge ud fra lyst og behov.

Normalvis opholder du dig på samme base i flere dage ad gangen, hvor du har gå- eller cykelafstand til det meste. Du kan nyde stranden, omgivelserne og tage på udflugter eller dagsture. Øhop er også en mulighed, hvor rejsen forlænges med flere forskellige ophold.

I BENNS kan vi hjælpe dig med at planlægge den perfekte rejse med lige netop den løsning, der passer dig bedst.

Rejseekspert René kan skræddersy din rejse til Seychellerne

Få skræddersyet rejsen til Seychellerne

Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til Seychellerne.

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: