Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Mauritius!
Vi søger efter rejser til dig...
En rejse til Mauritius er lig med tropisk paradis, og øen byder på fortryllende skønhed og uforglemmelige eventyr. Berømt for sine hvide sandstrande, turkisblå hav og frodige nationalparker, er du sikker på at være omringet af enestående natur, der er ren balsam for sjælen. Her finder du et utal af dejlige hoteller langs kysten og et fantastisk marineliv, der indbyder til den ultimative afslappende ferie.
På denne øperle i Det Indiske Ocean venter en oase af farver, kulturer og afslappende oplevelser. Udforsk det sydlige Mauritius med sin gamle vulkan Trou aux Cerf og det hellige Grand Bassin, eller lad dig fortrylle af hovedstaden Port Louis, den historiske havneby i nord. Med vores skræddersyede rejser til Mauritius kan du opleve alt dette og mere til.
Mauritius er det perfekte rejsemål for selvforkælelse og ren velvære i alle aldre. Lad BENNS' rejseeksperter hjælpe dig sikkert i havn med din drømmeferie til Mauritius!
Slap af med solbadning, fiskeri eller snorkling
Tag på autentisk shoppetur på Flacq-markedet
Se den udslukkede vulkan Trou aux Cerf
Mulighed for enestående helikoptertur rundt om øen
Oplev eksklusive resorts med egne restauranter, golf og spa
Se den syvfarvede jord og øens største vandfald i Chamarel
Oplev den ultimative badeferie med kridhvide strande og krystalklart vand
Få inspiration fra vores udvalgte rejseforslag for den ultimative strandferie
Bliv mødt af en BENNS repræsentant i lufthavnen og bliv kørt direkte til hotellet
Vælg mellem flere indkvarteringsmuligheder alt efter lyst og budget
Vi har håndplukket de bedste samarbejdspartnere og hoteller på Mauritius
Vi kan vejlede dig i præcis, hvilken bugt, strand og hotel der passer bedst til dig
Vi kan kombinere det populære rejsemål med et væld af andre destinationer
Lad BENNS skræddersy din drømmerejse, så du får det lige som du vil have det!
Hovedattraktionen på skønne Mauritius må siges at findes på de mange fantastiske strande. Her kan du virkelig mærke følelsen af ro, mens du lader dig indhylle af de svajende palmer.
Øen emmer af afslappet atmosfære på de uberørte strande med turkisblå hav og farverige koralrev under havets overflade.
Nogle af de bedste strande inkluderer eksempelvis Roches Noire, Poste Lafayett, Bras d'Eau og Belle Mare. Flic en Flac er også et besøg værd med sine dejlige strande på vestsiden af øen. Du kan være sikker på altid at kunne stikke tæerne i sandet og solbade på en af de mange smukke strande.
De skønne strande indbyder til mange aktiviteter i og ved Det Indiske Ocean. Sejl i en båd med glasbund og se de farverige fisk, snorkl i det krystalklare vand eller prøv kræfter med dybhavsfiskeri. Afhængigt af årstiden kan du på dybhavsfiskeri jage dagens fangst af sejlfisk, sværdfisk, guldmakreller, tun og hajer.
Vandaktiviteter er der nok af, og du kan udover ovennævnte nyde alt fra vandski, vindsurfing, sejlads, vandcykel, kajak og stand-up paddleboard. Eller du kan udforske de fantastiske dykkermuligheder på hele øen i det fine koralrev.
Men Mauritius er i sandhed også et perfekt rejsemål, til dig der gerne bare vil dase eller nyde en gåtur på de lange strande.
Øens sjæl og skønhed kommer helt indefra – nemlig fra dens beboere og indbyggere. Mauritius er kendt for at have en særlig imødekommende befolkning, der varmer helt ind i hjertet med deres autentiske store smil. Oplev en uovertruffen gæstfrihed og hjælpsom attitude fra de venlige beboere.
Befolkningen i Mauritius er efterkommere af europæiske bosættere, og gennem tiden har Mauritius været koloniseret af både Holland, Frankrig og sidst Storbritannien. Faktisk blev Mauritius navngivet af hollænderne, der gav øen sit navn efter en hollandsk prins, der hed Maurits. Franskmændene udbyggede sukkerplantager på øen, mens skiltene i dag stadig står på engelsk grundet Storbritannien.
Mauritius bærer derfor især præg af en mangfoldig kultur, og øens indbyggere har mange forskellige etniske herkomster såsom indere, afrikanere, kinesere eller kreolere. Øen byder både på farvestrålende hindutempler, buddhistiske pagoder og kristne kirker side om side på øen.
Det eksotiske hotel- og resortliv er ligeledes en stor del af oplevelsen på Mauritius. Her finder du et meget højt serviceniveau på de fleste hoteller – det er en del af oplevelsen. Nogle ville sige, de bedste hoteller i verden befinder sig på denne skønne ø.
Der findes mange hoteller lige fra store resorts til mindre boutique hoteller. En ting er sikkert, hoteller og resorts skiller sig ud fra andre steder og byder på alt fra luksuriøse spaafdelinger til private golfbaner.
Sublim service og et udvalg af mange aktiviteter er en del af oplevelsen. Selvom det overvejende vil være 4- og 5-stjernede hoteller på rejsen, findes der noget for alle i forskellige prisklasser.
Smag på det mauritiske køkken, der byder på skønne, kulinariske oplevelser blandt de mange gourmetrestauranter og streetfoodkøkkener. Maden bærer præg af landets multikulturelle islæt med lækker gastronomi fra alle verdenshjørner – alt fra det indiske til det franske køkken mødes i et spændende sammensurium.
Det er også meget normalt, at du har et udvalg af hyggelige restauranter lige ved hånden på de fleste hoteller, som du overnatter på. Det er for eksempel ikke lige så almindeligt at gå ud om aftenen og spise, på samme måde som du måske ville gøre i andre lande. I stedet byder de fleste hoteller på et udvalg af kulinariske oplevelser med alt fra friskfanget fisk, traditionelle karryretter eller mere moderne gastronomi.
Du kan derudover selvfølgelig sagtens finde flotte strandpromenader med adskillige restauranter, madmarkeder med streetfood og farverige badebyer med skønt mad- og natteliv.
På den nordlige del af Mauritius finder du hovedstaden Port Louis, som er en charmerende havneby. Grundlagt i 1732 af franskmænd kan du opleve masser af spændende kultur, historie og arkitektur.
Pamplemousses Botanical Gardens er en af de ældste botaniske haver på den sydlige halvkugle og er berømt for sine flotte kæmpeåkander. Nyd den betagende natur i haven, der blev åbnet for 300 år siden af den franske guvernør på den tid.
Grand Baie er en lille malerisk kystlandsby med to smukke strande og er kendt for sine mange muligheder for aktiviteter på vandet, såvel som gode restauranter og livligt natteliv.
Tag på det største udendørs marked og sluk shoppetrangen på Flacq Market. Markedet byder på et autentisk indblik i det mauritiske liv, med lokale der køber friske råvarer, duften af street food og uendelige boder med alt fra farverigt tøj til eksotiske frugter.
På den sydlige del af øen kan du opleve Trou aux Cerf, som er en gammel, udslukket vulkan med en smuk vulkansø i krateret. Fra vulkanens top er der en fantastisk udsigt over resten af skønne Mauritius.
Besøg også kratersøen Grand Bassin, som ligger dybt inde på øen. Søen ligger i 600 meters højde og regnes for det mest hellige sted for øens mange hinduer.
Et andet højdepunkt på den sydlige del af Mauritius er Black River Gorges National Park, som rummer adskillige endemiske planter og dyrearter, blandt andet den flyvende hund. Hvis du er glad for vandreture, kan vi anbefale at opleve den fantastiske natur og det unikke dyreliv her.
Besøg Chamarel Waterfalls – det højeste vandfald i Mauritius. Dette over 80 meter høje vandfald er et spektakulært syn med smuk natur og bjerge i baggrunden i det sydvestlige Mauritius.
Ikke langt derfra kan du se det vidunderlige naturfænomen kaldet "Den 7-farvede jord" i Chamarel. Den imponerende geologiske formation er skabt af vulkanske sten, der er blevet kølet ned ved forskellige temperaturer. Området dækker over 7.500 m² med farvestrålende skråninger og jordklitter.
Hovedstad: Port Louis
Sprog: Fransk og mauritisk kreolsk
Valuta: Mauritisk rupee (MUR)
Indbyggertal: Over 1,3 millioner per 2024
Areal: 2.040 km²
Mauritius rejser er mulige året rundt, da øen har et behageligt subtropisk klima. Øen har hovedsageligt to sæsoner – varm og fugtig sommer fra december til april og en lidt køligere og tør vinter fra maj til november.
De ideelle måneder er normalvis fra maj til november, da det er de tørreste måneder. Dog kan juli og august godt være præget af meget blæst – især ved kysterne.
Fra januar til marts kan øen rammes af cykloner, hvor kraftig regn kan forekomme. Her er dog stadig varme temperaturer, og den øgede mængde vand gør det til et ideelt tidspunkt til for eksempel at besøge Chamarel-vandfaldet, hvor det vil være mere aktivt.
Lad BENNS hjælpe dig med at beslutte, hvornår det bedste tidspunkt at rejse til Mauritius er for dig.
Standarden er generelt højt på denne skønne ø, og BENNS samarbejder med de bedste udvalgte hoteller og resorts. Langt de fleste vil være 4- og 5-stjernede.
Mauritius byder på alt fra luksuriøse badekar og private pools til balkoner med smuk lagune-udsigt og suites, der ligger nærmest lige ud til havet i Det Indiske Ocean.
Da øen er så lille, er det meget normalt, at man opholder sig ét sted og tager på dagsture derfra. Det er selvfølgelig altid muligt at kombinere med flere forskellige slags indkvarteringer, hvis det ønskes.
Du kan læse mere om, hvilke indkvarteringer vi har udvalgt på vores enkelte rejseforslag. I BENNS kan vi altid hjælpe dig med lige netop dine ønsker og behov til både indkvartering og rejseplaner.
Interesseret i en rejse til Mauritius?
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Mauritius!