Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Vietnam

Eksotiske, charmerende og kontrastfyldte Vietnam er et af de mest populære rejsemål i Sydøstasien. Fra grønne risterrasser og storslåede naturoplevelser til charmerende bjerglandsbyer i nord og hvide sandstrande og hypermoderne Ho Chi Minh City i syd.

Her kan du virkelig udforske en verden af kontraster. Oplev de spektakulære risterrasser i Sapa eller de gyldne sandstrande i Phu Quoc. Udforsk det autentiske Vietnam med besøg i lokale fiskerlandsbyer eller små bjerglandsbyer med etniske minoriteter, der stadig lever i harmoni med naturen. Vietnam er et land, der vil fortrylle dig med sin skønhed og mangfoldighed.

Vietnam er en fantastisk destination for dig, der ønsker at opleve en bred vifte af kulturelle og naturskønne oplevelser. Uanset om du er til livlige storbyer, historiske seværdigheder eller naturskønne landskaber, byder rejser til Vietnam på noget for enhver smag. BENNS kan skræddersy din næste rejse til Vietnam efter dine ønsker og behov.

Rejser til Vietnam byder på store kultur- og naturoplevelser.
Rejser til Vietnam byder på store kultur- og naturoplevelser.
Sejl gennem idylliske og naturskønne Halong Bay.
Sejl gennem idylliske og naturskønne Halong Bay.

Derfor skal du rejse til Vietnam

  • Sejl gennem verdensberømte Halong Bay med kalksten- og grotteformationer

  • Tag en oplevelsesrig gåtur i Hanois gamle bydel og franske kvarter

  • Besøg de berømte Cu Chi-tunneller og få et historisk indblik i Vietnamkrigen

  • Tag på uforglemmelig vandretur gennem Sapas grønne risterasser og bjerglandskaber

  • Nyd den kejserlige arkitektur i Hué eller den autentiske charme i Hoi An

  • Udforsk den pulserende storby Ho Chi Minh City

Sådan kan BENNS hjælpe med din rejse til Vietnam

  • Vi skræddersyr din Vietnam-rejse efter dine ønsker

  • Med vores pakkerejser får du både fly, hoteller og aktiviteter

  • Oplev det autentiske Vietnam med vores lokale guider og udvalgte oplevelser

  • Vores Vietnam-eksperter kan rådgive om alt fra autentiske oplevelser til sæson og rejserute

  • Du får en personlig rejsekonsulent, som er med dig før, under og efter rejsen

  • BENNS står for alt det besværlige omkring booking, forsikring osv. 

Vi sørger for din rejse hele vejen rundt - kom tæt på det lokale liv med BENNS.
Vi sørger for din rejse hele vejen rundt - kom tæt på det lokale liv med BENNS.
På en rundrejse i Vietnam kan du opleve landets rige kontraster fra nord til syd.
På en rundrejse i Vietnam kan du opleve landets rige kontraster fra nord til syd.

Rundrejse i Vietnam

En rundrejse i Vietnam er den ultimative måde at opleve landets mange facetter på. Fra de travle gader i Ho Chi Minh City mod syd til de historiske monumenter i hovedstaden Hanoi mod nord, giver en rundrejse dig mulighed for at dykke ned i Vietnams rige kultur, betagende natur og fascinerende historie.

I den sydlige del kan du udforske Mekong-deltaet med dets flydende markeder og frodige landskaber. Fortsæt nordpå til det centrale Vietnam, hvor du kan opleve den charmerende gamle bydel i Hoi An og de imponerende kejsergrave i Hué.

I den nordlige del af landet venter smukke bjerge og grønne rismarker, og Halong Bay byder på en uforglemmelig naturoplevelse blandt smaragdgrønt vand og majestætiske kalkstensklipper.

Med BENNS' skræddersyede rejser til Vietnam, får du det hele med, som du ønsker det.

Besøg det autentiske Vietnam med BENNS

Med BENNS kan du udforske det autentiske Vietnam. Gå i land i Lan Ha Bay og tag på et inspirerende besøg i en afsidesliggende landsby, hvor de lokale fortæller om deres dagligdag.

Oplev Vinh Bao-kommunen kendt for sine stolte håndværkstraditioner gennem mere end 700 år, hvor 184 familier stadig er i fuld sving med at holde traditionelle håndværk i live. Se de lokale vise deres færdigheder frem med alt fra at forme skulpturer, væve måtter af rattan og lave musikinstrumenter.

Besøg små bjerglandsbyer i Sapa med etniske minoriteter, der stadig lever i harmoni med naturen. Tag en sejltur langs de smalle kanaler i Mekong-deltaet og besøge flydende markeder, hvor lokalbefolkningen handler, som de har gjort i generationer.

Vietnam er et land, der vil fortrylle dig med sin skønhed og mangfoldighed. I BENNS prioriterer vi, at du får oplevelser, der bringer dig tættere på kulturen. Vores rejseeksperter sidder klar til at skræddersy din drømmeferie i Vietnam, der både inkluderer de største attraktioner samt mere uberørte og lokale oplevelser.

Besøg det autentiske liv med BENNS' rejser til Vietnam.
Besøg det autentiske liv med BENNS' rejser til Vietnam.
Rejser til det nordlige Vietnam byder på bølgende risterasser og naturskønne bjerge og klipper.
Rejser til det nordlige Vietnam byder på bølgende risterasser og naturskønne bjerge og klipper.

Vietnam rejser - det nordlige Vietnam

Med en rundrejse i den nordlige del af landet, kan du blandt andet opleve:

  • Hoan Kiem-søen med templet Ngoc Song i hovedstaden Hanoi

  • Sejlture i bugten mellem kalkstensklipper i Halong Bay

  • Vandreture i frodige rismarker, farverige landsbyer og grønne bjerge i Sapa

Bjergene i det nordlige Vietnam er hjemsted for nogle af landets mest uberørte landskaber, hvor dramatiske risterrasser snor sig langs bjergskråningerne og giver en spektakulær udsigt. Regionen er ideel til trekkingture og tilbyder fantastiske naturoplevelser. Området er også rigt på traditioner og kultur med lokale stammer og autentisk livsstil i små bjerglandsbyer.

Hovedstaden Hanoi

I den hektiske hovedstad Hanoi finder du en pulserende atmosfære og en smeltedigel af kultur og handel i hjertet af det nordlige Vietnam. Gåture gennem de snævre gader i det gamle franske kvarter fører dig forbi små butikker, der sælger alt fra legetøj til friske madvarer. En interessant detalje er, at hvert gadehjørne synes at have sit eget specialiserede produktområde lige fra elektronik til kunst.

Byens karakteristiske træk inkluderer den intense trafik, hvor scootere og biler fletter sig ind og ud mellem hinanden. Imponerende nok flyder trafikken relativt glat, og fodgængere kan navigere over gaderne med lidt mod og tilpasningsevne.

Hanoi bærer tydeligt præg af sin franske fortid med smukke palæer i europæisk stil, herunder den fortryllende Opera, der minder om sin storebror i Paris.

Besøg hovedstaden Hanoi på din rejse til Vietnam.
Besøg hovedstaden Hanoi på din rejse til Vietnam.
Rejser til Vietnam byder på fantastiske omgivelser i Halong Bay.
Rejser til Vietnam byder på fantastiske omgivelser i Halong Bay.

Halong Bay, et UNESCO-naturområde

Halong Bay er en af de mest populære rejsemål i Vietnam og med god grund. Dette UNESCO Verdensarvssted er kendt for sine smukke kalkstensformationer, der stiger dramatisk op fra det smaragdgrønne vand.

En bådtur gennem Halong Bay er en uforglemmelig oplevelse, hvor du kan udforske skjulte grotter og strande, små øer og lokale fiskerlandsbyer.

Med BENNS kan du komme på et skønt minikrydstogt gennem den naturskønne bugt, blandt andet gennem det store område Lan Ha Bay, hvor der ikke er lige så mange turister, som man måske vil møde visse andre steder i Halong Bay.

Bjergbyen Sapa og grønne risterrasser

Helt mod nord finder du den maleriske bjergby Sapa beliggende i Hoàng Liên Son-bjergene, der venter på at blive udforsket. Tæt på grænsen til Kina åbenbarer de storslåede landskaber sig med deres frodige rismarker, farverige landsbyer og bølgende grønne bjerge.

I Sapa er der rig mulighed for at nyde vandreture gennem det betagende landskab og dykke ned i lokale traditioner. Tag på vandring gennem de smukke dale, stop op for at beundre udsigten og oplev de venlige lokale risbønder, der beriger denne unikke region med deres kultur og gæstfrihed. 

Oplev de smukke rismarker i Sapa - Rejser til Vietnam
Oplev de smukke rismarker i Sapa - Rejser til Vietnam
Besøg Golden Bridge på din rundrejse i det centrale Vietnam.
Besøg Golden Bridge på din rundrejse i det centrale Vietnam.

Vietnam rejser - det centrale Vietnam

Det centrale Vietnam byder på fantastiske oplevelser, som:

  • Det gamle kejserlige citadel i Hué

  • Den autentiske charme og intimitet i UNESCO-beskyttede Hoi An

Det centrale Vietnam er også hjemsted for vidunderlige strande som i Da Nang, hvor du kan slappe af ved det smaragdgrønne vand i Sydkinesiske Hav eller besøge Golden Bridge, der bliver holdt op af to gigantiske skulpturelle hænder.

Historiske Hué - kejserbyen

En rejse til Vietnam er ikke komplet uden et besøg i Hué, hvor historien kommer til live på en helt særlig måde. Kejserbyen Hué står som et vidnesbyrd om Vietnams kulturelle arv.

Trods de ødelæggelser, som byen led under Vietnamkrigen, er der stadig et væld af historiske skatte at udforske og beundre.

Hué er og bliver en uforglemmelig destination, hvor historiens vingesus føles særligt nærværende. Byen oser af charme og byder på en fascinerende blanding af fortid og nutid.

Besøg kejserbyen Hué og oplev historiens vingesus.
Besøg kejserbyen Hué og oplev historiens vingesus.
Besøg hyggelige Hoi An med farverige lanterner på din Vietnam-rejse.
Besøg hyggelige Hoi An med farverige lanterner på din Vietnam-rejse.

UNESCO-perlen Hoi An

Det bliver næppe mere idyllisk end med en rejse til Vietnams perle: Hoi An. Smalle gader med lave huse i smukke gule farve charmerer enhver, der besøger byen. Lanterner og røde rislamper hænger i gaderne og udstråler en stemning fra en svunden tid. Her er ingen store hoteller eller høje bygninger, kun masser af charme, intimitet og autenticitet.

At vandre rundt i Hoi Ans smalle gader er en fornøjelse i sig selv, hvor du kan suge atmosfæren til dig og lade dig fortrylle af byens skønhed. Byens særlige attraktion er den overdækkede japanske bro fra slutningen af 1500-tallet, der står som et symbol på byens rige historie og kulturelle arv.

Vietnam rejser - det sydlige Vietnam

På rejser til Vietnams sydlige område kan du lade dig fortrylle af:

  • Cu Chi-tunnelerne i Ho Chi Minh City

  • De flydende markeder i Mekong-deltaet

Rejser til Vietnam i den sydlige del er også ideelle til ferieoplevelser ved havet og badeferie. Vietnam har mange dejlige strandområder med lange sandstrande ud til det sydkinesiske hav. Her kan nævnes områderne ved Phan Thiet og Nha Trang.

Vil du have mere tropeø-fornemmelse kan øen Phu Quoc anbefales med dejlige sandstrande, palmer og lunt vand, som er oplagt til at snorkle og bade i. Der er derfor masser af muligheder for at fordybe sig i den enestående skønhed, som Vietnams kystlinje har at tilbyde.

Besøg de skønne strande på Phu Quoc på din rejse til Vietnam.
Besøg de skønne strande på Phu Quoc på din rejse til Vietnam.
Se rådhuset i Ho Chi Minh City på din Vietnam-rejse.
Se rådhuset i Ho Chi Minh City på din Vietnam-rejse.

Ho Chi Minh City - Vietnams pulserende hjerte

Ho Chi Minh City, tidligere kendt som Saigon, er Vietnams største by og centrum for handel, kultur og historie. Den vestlige indflydelse efter krigen ses i den imponerende arkitektur og moderne skyskrabere, mens essensen af vietnamesisk kultur forbliver intakt.

Brug din tid her på indkøb i byens mange forretninger, nyd stemningen fra en af de mange udendørscaféer, gå på marked i China Town eller tag en tur med cykeltaxi.

Trods byens modernitet på overfladen, holder byen også godt fast i sin fortid.

 

Se nogle af de mest seværdige og historiske landemærker med en guidet tur af BENNS' lokale guider:

  • Den røde murstens Notre Dame-katedral, der på mange måder minder om det franske forbillede

  • Landets største posthus, Saigon Central Post Office fra 1891 samt pladsen i området

  • Præsidentpaladset, hovedkvarteret for den sydvietnamesiske regering under Vietnamkrigen

  • War Remnants Museum med indblik i Vietnamkrigen set gennem vietnamesernes øjne

De berømte Cu Chi-tunneller

Bare 60 kilometer fra Ho Chi Min kan du besøge de historiske Cu Chi-tunneller. De blev først brugt som kommunikationstunneller under den franske kolonitid, men senere hen udbygget i 1960’erne af Viet Cong-bevægelsen til at stå imod amerikanerne i Vietnamkrigen.

Tunnelsystemet rummede hospitalsstuer, køkkener, mødelokaler og ammunitionslagre og består af et 250 kilometer langt netværk. Det er værd at bemærke, at tunnelerne ofte er smalle og lave, hvilket giver et indblik i de vilkår, soldaterne stod over for under krigen.

På besøget får du også mulighed for at se eksempler på nogle af de fælder, som Viet Cong brugte i junglen mod den overlegne amerikanske styrke samt få et indblik i Viet Congs guerilla-krigsstrategi. Krigens levn er tydelige selv i dag, og du får en enestående mulighed for at få et indblik i, hvordan det har været dengang under jorden.

Få et enestående indblik i Vietnamkrigen i de berømte Cu Chi-tunneller.
Få et enestående indblik i Vietnamkrigen i de berømte Cu Chi-tunneller.
Udforsk de flydende markeder på Mekong-floden på din rejse til Vietnam.
Udforsk de flydende markeder på Mekong-floden på din rejse til Vietnam.

Mekong-deltaet og flydende markeder

Beliggende i den sydlige del af landet, er deltaet skabt af Mekong-floden, der slynger sig gennem det vietnamesiske landskab, før det løber ud i det Sydkinesiske Hav. Oplev de flydende markeder, små landsbyer og den lokale livsstil, der er dybt forankret i floden.

En bådtur gennem deltaet giver dig mulighed for at udforske de flydende markeder som Cai Rang, hvor farverige både sælger alt fra frisk frugt til lokale håndværk. Deltaet er også hjemsted for små, autentiske landsbyer, hvor du kan opleve det daglige liv tæt på naturen.

Når du sejler gennem de smalle kanaler kan du se de smukke, tropiske landskaber, mens du glider forbi traditionelle træhuse på pæle og palmeklædte flodbreder. Mekong-deltaet tilbyder en unik og autentisk oplevelse af Vietnam, væk fra de travle storbyer. Dyk ned i en verden af natur, kultur og tradition.

Smagen af Vietnam - det vietnamesiske køkken

Rejser til Vietnam er perfekt for madelskere, der vil dykke ned i det vietnamesiske køkken. Vietnamesisk mad er kendt for sine friske ingredienser og balancerede smagsprofiler.

En af de mest ikoniske retter er pho, en duftende nudelsuppe med en aromatisk bouillon, risnudler og enten kylling eller oksekød, toppet med friske krydderurter, chili og lime. Vietnamesiske forårsruller, både de sprøde og friske versioner, er et must-try, fyldt med grøntsager, urter, nudler og kød eller rejer, serveret med en skarp nuoc cham-dyppesauce.

Prøv også at tage forbi et gadekøkken, der spiller en vigtig rolle i vietnamesernes hverdag. Her kan du smage alt fra den krydrede banh mi, en baguette fyldt med pølse, paté, syltede grøntsager og koriander, til bun cha, grillet svinekød serveret med risnudler og friske urter.

Vietnam byder på en kulinarisk rejse, der er lige så mindeværdig som landets natur og kultur.

Rejser til Vietnam byder på kulinariske oplevelser, smag f.eks. nudelsuppen pho.
Rejser til Vietnam byder på kulinariske oplevelser, smag f.eks. nudelsuppen pho.
Vil du på strandferie i syd eller opleve bjergene mod nord, BENNS kan hjælpe dig med det bedste tidspunkt.
Vil du på strandferie i syd eller opleve bjergene mod nord, BENNS kan hjælpe dig med det bedste tidspunkt.

Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Vietnam?

Vietnam kan besøges året rundt. Klimaet i Vietnam varierer betydeligt fra nord til syd, hvilket giver landet et alsidigt vejr. Der er dog generelt to hovedsæsoner: den tørre sæson og regntiden.

Regntiden varer fra maj til oktober og medbringer kraftige, men ofte korte regnbyger, især i det sydlige og centrale Vietnam. Den tørre sæson strækker sig fra november til april, og det er normalt den mest populære tid at besøge landet.

Det bedste tidspunkt at rejse afhænger af, hvilken del af landet du vil udforske, da klimaet varierer mellem både nord, central og syd. Vores rejseeksperter sidder klar til at rådgive dig om det bedste tidspunkt for netop din Vietnam-rejse.

Fakta om Vietnam:

  • Hovedstad: Hanoi

  • Sprog: Vietnamesisk

  • Valuta: Vietnamesisk dong (VND)

  • Indbyggertal: Over 99 millioner per 2024

  • Areal: Cirka 331.000 km²

Rejser til Vietnam byder på store oplevelser hele vejen rundt.
Rejser til Vietnam byder på store oplevelser hele vejen rundt.

Udvalgte hoteller

Der er flere hoteller end vist. Kontakt os for mere information.
  • Azerai La Residence Hué Hotel & Spa

    Beliggende på 2,5 ha land ved bredden af Perfume River finder I Azerai La Residence Hué Hotel & Spa. Det smukke palæ i tydelig fransk kolonistil blev byg...

    Læs mere
  • Azerai Can Tho

    Beliggende på den lille ø, Au, ude i Hau floden, dækker Azarai Can Tho et område på 8 ha og med 60 værelser. Hotellets design er inspireret af traditionel ar...

    Læs mere
  • Boutique Hoi An Resort

    Boutique Hoi An Beach Resort er det perfekte udgangspunkt for at opleve den kulturhistoriske byperle, Hoi An. Med sit dejlige køkken, den store swimming pool...

    Læs mere
  • La Veranda Resort Phu Quoc

    Stille, historisk og unikt - La Veranda Resort Phu Quoc er dybt forankret i Indokinas historie. Inspireret af fransk kolonipalæstil fra 1920'erne byder hotel...

    Læs mere
  • L'Alya Ninh Van Bay

    Dette resort er en sand perle placeret midt i frodige, grønne omgivelser ud til en smuk, turkis lagune. Beliggende i Ninh Van Bay ca. 16 km fra centrum af Nh...

    Læs mere
  • Anantara Hoi An Resort

    Anantara Hoi An Resort er centralt beliggende mindre end en kilometer fra Hoi Ans historiske kvarter i frodige omgivelser lige ved foden af Thu Bon floden. O...

    Læs mere
  • Furama Resort Da Nang

    Dette idylliske resort i Da Nang byder på lækre, kulinariske oplevelser i helt fantastiske omgivelser. Resortet er placeret lige på My Khe Beach i centrum af...

    Læs mere
  • Palm Garden Beach Resort & Spa

    Palm Garden Beach Resort and Spa er et skønt 4-stjernet hotel med en førsteklasses beliggenhed i centrum af Hoi An. Det ligger direkte ved den skønne sandstr...

    Læs mere
  • The Indochine Palace Hué

    Stilfulde Indochine Palace byder på en blanding af kolonial stemning og moderne funktioner. Hotellet er indrammet af en frodig eksotisk have og er et af Hue’...

    Læs mere
  • The Ann Hanoi Hotel

    The Ann Hanoi præsenterer sig som et rigtigt dejligt 4-stjernet hotel med gode faciliteter og en meget fin beliggenhed.Her bor man tæt på den gamle bydel og...

    Læs mere
  • The Ninh Binh Hidden Charm Hotel

    Beliggende i Tam Coc, der er kendt som "Ha Long Bay på land", er Ninh Binh Hidden Charm et af de bedste boutiquehoteller og resorts i området. Omkranset af d...

    Læs mere
Rejseekspert Kim kan skræddersy din rejse til Vietnam

Interesseret i en rejse til Vietnam?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Vietnam!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: