Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Krydstogt til Norge

Tag på et uforglemmeligt krydstogt i Norge, med det bedste fra vores smukke naboland, hvor du sejler langs Norges kyst og oplever de majestætiske fjorde, brusende vandfald og høje fjelde. Nyd udsigten fra skibet og besøg alt fra den imponerende Geirangerfjord, farverige træhuse i Bergen til Flåm med sin smukke jernbanestrækning. Mulighederne er uendelige.

Oplev den storslåede natur fra første parket, mens skibet sejler dig fra havn til havn i idylliske byer. Smag på herlige måltider ombord, med alt fra mad fra havet til retter med lokale ingredienser. Bliv fortryllet af noget af det smukkeste, Nordeuropa har at byde på.

Uanset om du vil på eventyr i de storslåede fjorde, opleve nordlyset eller bare slappe af med udsigten herfra, er et krydstogt i Norge en oplevelse for livet. Start planlægningen i dag med BENNS – vi samarbejder med de bedste rederier – og oplev Norges kyst fra havets overflade.

Udforsk den norske kystlinje på krydstogter til Norge | Foto: Costa Cruises
Udforsk den norske kystlinje på krydstogter til Norge | Foto: Costa Cruises
Sejl gennem den utroligt flotte Geirangerfjord på krydstogt i Norge | Foto: Costa Cruises
Sejl gennem den utroligt flotte Geirangerfjord på krydstogt i Norge | Foto: Costa Cruises

Derfor skal du tage på krydstogt i Norge

  • Sejl gennem UNESCO-beskyttede Geirangerfjorden

  • Besøg små fiskerlandsbyer og se de farverige træhuse i byer langs kysten

  • Stå på "toppen af Europa" i spektakulære Nordkap

  • Udforsk Longyearbyen på Svalbard med rensdyr, isbjørne og arktisk natur

  • Oplev midnatssol på sommerrejser eller fortryllende nordlys på vinterrejser

  • Sejl nemt og bekvemt fra havn til havn, mens du nyder udsigten

  • Utallige udflugter, vandringer og oplevelser i naturen venter

  • Lad BENNS stå for alt det praktiske og skræddersy dit krydstogt til Norge

Fra Bergen til Kirkenes – spændende ruter langs den norske kyst

Norge har verdens næst længste kystlinje med over 100.000 km, kun overgået af Canada. Den norske kystlinje strækker sig over 23 breddegrader fra Lindesnes i syd (vest for Kristiansand) til Svalbard i nord, og forholdene langs kysten er meget forskellige med varierende landskaber.

Der findes mange krydstogtruter i Norge, der varierer i længde og stop undervejs. Det kan være et længere krydstogt langs hele Norges vestkyst til Nordkap eller Svalbard, eller en kortere rute til de norske fjorde på den sydlige vestkyst ved Stavanger, Hellesylt og Bergen.

Vi samarbejder med nogle af de bedste rederier med spændende ruter og moderne skibe, og tilbyder krydstogter til Norge med f.eks. Costa Cruises, MSC Cruises, Hurtigruten og HX Hurtigruten Expeditions.

På krydstogtet kommer du forbi smukke udsigter og charmerende byer som Lofoten
På krydstogtet kommer du forbi smukke udsigter og charmerende byer som Lofoten
Naturskønne omgivelser og idylliske landsbyer som Olden venter på dit Norge-krydstogt
Naturskønne omgivelser og idylliske landsbyer som Olden venter på dit Norge-krydstogt

Et krydstogt for naturelskere

Norge er med sin lange, dramatiske og imponerende kyststrækning perfekt til en krydstogtsrejse. Du får fra krydstogtskibet den bedste, ugenerede udsigt, og den mest behagelige mulighed for at opleve den lange kystlinje eller dele af den.

Du kan opleve de smukkeste bjerge, som hæver sig over smalle fjorde, charmerende fiskerlandsbyer og imponerende gletsjere.

Et krydstogt langs Norges kyst giver den perfekte kombination af at opleve Norge fra krydstogtskibet og herlige eventyr og sightseeing, når skibet lægger til kaj i udvalgte byer langs den norske kyst.

Historie og kultur langs Norges kyst – fra domkirker til jugendstil

Tromsø ligger i Nordnorge og er Norges arktiske hovedstad med hvalsafari og skønne naturoplevelser. Lidt længere mod syd finder du Lofoten og Nordland med hyggelige, små autentiske fiskerlejer og billedsmukke strande.

Lige midt i Norge ligger Trondheim, hvor du kan opleve Norges vigtigste kirke, den 800 år gamle Nidaros-domkirke. Trondheims kulinariske fristelser lokker madglade turister fra store dele af verden til området, og byen er da også blevet kendt for at være Norges madhovedstad.

I den nordvestlige del af Norge finder du Nordvestlandet og Geirangerfjorden, Norges mest kendte fjord, hvor du kan blive imponeret af vandfaldene ”De Syv Søstre” samt et utal af andre vandfald, der fylder fjorden fra toppen af fjeldene. Af større byer i området finder du den maleriske by Ålesund, der efter en ødelæggende brand i 1904 blev genopført i jugendstil.

I det vestlige Norge finder du Bergen med Bryggen, den historiske bydel og Fisketorget, kunstmuseet KODE, Troldhaugen (komponisten Edward Griegs hjem), men også syv fjelde omkring byen, hvor du kan vælge at tage en tur til Fløyen og Ulriken.

På krydstogt til Norge kan du opleve den imponerende Nidarosdomen i Trondheim
På krydstogt til Norge kan du opleve den imponerende Nidarosdomen i Trondheim
På krydstogtet kan du opleve UNESCO-beskyttede Bryggen i Bergen med smalle byhuse af træ
På krydstogtet kan du opleve UNESCO-beskyttede Bryggen i Bergen med smalle byhuse af træ

Flere rejsemål og destinationer på krydstogt i Norge

Norge er fyldt med naturskønne perler og fascinerende byer, som du kan opleve på dit krydstogt. Uanset om du vil udforske historiske vikingebyer, sejle gennem smalle fjorde, hilse på lokalbefolkningen eller tage på eventyr i fjeldene er der noget for alle.

Et krydstogt til Norge giver dig mulighed for at opleve nogle af verdens smukkeste landskaber på en afslappet og komfortabel måde.

Se et udvalg af nogle af de mest kendte stop og seværdigheder nedenfor, blandt mange, mangle flere.

Destinationer og seværdigheder på krydstogt i Norge

  • Geirangerfjorden – Norges største seværdighed og UNESCO Verdensarv med vandfaldet "De Syv Søstre"

  • Bergen – Farverige træhuse i historiske Bryggen, kabelbane op til panoramaudsigt på Fløyen og berømt fiskemarked

  • Tromsø – Porten til Arktis og nordlysets hovedstad med mulighed for hvalsafari og besøg i Ishavskatedralen

  • Stavanger – Udgangspunkt for den ikoniske vandretur til Prædikestolen med en af Norges mest ikoniske udsigtspunkter

  • Trondheim – Hjemsted for den imponerende Nidarosdomen og charmerende Bakklandet-kvarter

  • Ålesund – Kendt for sin unikke jugendstilarkitektur og udsigten fra Aksla-fjellet

Fantastiske krydstogter til Norge - Oplev Tromsø med den flotte Ishavskatedral
Fantastiske krydstogter til Norge - Oplev Tromsø med den flotte Ishavskatedral
Fra Brønnøysund kan du besøge den ikoniske Torghatten med hul tværs gennem bjerget
Fra Brønnøysund kan du besøge den ikoniske Torghatten med hul tværs gennem bjerget

Destinationer og seværdigheder på krydstogt i Norge

  • Flåm – Verdensberømt for Flåmsbanen, en af verdens smukkeste togrejser gennem fjorde og fjelde

  • Lofoten – Spektakulære fjeldlandskaber, hvide sandstrande og charmerende fiskerlandsbyer

  • Nordfjordeid – Spektakulære fjordlandskaber, vandreture og hjemsted for Norges største vikingskib

  • Kirkenes – Hundeslædekørsel, kongekrabbesafari og muligheden for at opleve nordlyset i vintermånederne

  • Kristiansand – Ideel for familievenlige oplevelser med dyreparken og smukke badestrande, historisk indblik på Kanonmuseum eller Fiskebrygga med alt godt fra havet

  • Brønnøysund – Besøg Torghatten, der med sit hul tværs igennem, er et af de mest ikoniske bjerge i Norge

Krydstogt til Svalbard – Norges arktiske øgruppe

Et krydstogt til Svalbard er en enestående chance for at opleve Norges arktiske vidundere. Denne fjerntliggende øgruppe, der ligger halvvejs mellem Norge og Nordpolen, byder på enestående natur, majestætiske gletsjere og er rig på arktisk dyreliv. På en sejlads langs Svalbards kyst kan du være heldig at spotte isbjørne, hvalrosser, rensdyr og hvaler i deres naturlige omgivelser.

Hovedbyen Longyearbyen er verdens nordligste bosættelse og tilbyder fascinerende museer, gallerier og en unik kultur præget af det barske klima. Populære udflugter inkluderer en sejltur til den imponerende Nordenskiöldbreen-gletsjer eller et besøg i en forladt mineby.

Svalbard er et af de mest spektakulære og uberørte steder i verden – en destination for eventyrlystne rejsende, der drømmer om ægte arktisk ekspedition.

På krydstogt til Svalbard venter spektakulære arktiske landskaber | Foto: Dr. Verena Meraldi
På krydstogt til Svalbard venter spektakulære arktiske landskaber | Foto: Dr. Verena Meraldi
Når skibet lægger til kaj i Honningsvåg, kan du tage på udflugt til Nordkap med globus-statuen
Når skibet lægger til kaj i Honningsvåg, kan du tage på udflugt til Nordkap med globus-statuen

Krydstogt til Nordkap – På toppen af Europa

Et krydstogt til Nordkap er en rejse til et af Europas mest ikoniske naturvidundere. Nordkap-plateauet ligger 307 meter over det iskolde Nordishav og er kendt som Europas nordligste punkt, der kan nås uden specialudstyr. Her kan du opleve den betagende udsigt over det endeløse hav og føle dig på toppen af verden.

Krydstogtskibet lægger til i Honningsvåg, hvorfra du kan tage en udflugt til Nordkap og besøge Nordkaphallen med udstillinger, panoramabiograf og den ikoniske globus-statue.

Oplev det dramatiske arktiske landskab og de ekstreme lysforhold. En sejltur hertil er en uforglemmelig oplevelse, hvor du mærker naturens rå skønhed på tætteste hold.

Prøv disse aktiviteter og udflugter på dit krydstogt i Norge

  • Kryds polarcirklen med en traditionel ceremoni ombord

  • Naturskønne kajak- og vandreture i de norske fjelde og fjorde

  • Tag på dyresafari og kig efter sæler, havfugle, hvaler m.m.

  • Nyd vinterlandskabet på langrendsski eller snescooter

  • Prøv hundeslædekørsel for en unik og anderledes oplevelse af naturen

  • Smag på madkulturen – fra livlige fiskemarkeder til mad baseret på lokale ingredienser

  • Kør med kabelbane eller lift op til utrolige panoramaudsigter over de norske fjelde

  • Sejltur i mindre RIB-både, hvor du kommer tættere på fjordene og dyrelivet

På krydstogtet venter mange oplevelser, tag f.eks. kabelbanen op til utrolige udsigter
På krydstogtet venter mange oplevelser, tag f.eks. kabelbanen op til utrolige udsigter
Tag på krydstogt fra København til Norge for en ekstra nem og bekvem rejse
Tag på krydstogt fra København til Norge for en ekstra nem og bekvem rejse

Kan man sejle fra København til Norge?

Ja, det kan man. Nogle krydstogter sejler fra København og tager dig hele vejen til Norges vestkyst, hvor du kan opleve idylliske byer og den fantastiske natur.

Vælger du et krydstogt fra København til Norge, får du en komfortabel rejse, hvor du ikke først skal med fly for at komme afsted, men simpelthen bare kan stige ombord fra vores egen hovedstad.

Masser af utrolige oplevelser venter forude. Og jo længere ind i fjordene og op langs den norske vestkyst, du kommer, jo mere fjern virker flade Danmark.

Prøv de lokale retter på et Norge-krydstogt

Et krydstogt i Norge er ikke kun en visuel oplevelse – det er også en kulinarisk rejse gennem landets traditionelle smage. De norske fjorde og kystbyer byder på friske råvarer, hvor havet spiller en stor rolle i det lokale køkken.

Smag på fersk kongekrabbe, en delikatesse fra Nordnorge, eller prøv gravet laks serveret med sennepsdressing. Lutefisk, tørret og udblødt torsk, er en klassisk ret med dybe traditioner, mens klipfisk ofte bruges i cremede fiskeretter. Kødelskere kan nyde rensdyrkød, typisk serveret med flødesauce og tyttebær.

Til den søde tand er der Kvæfjordkake, kendt som Norges nationalkage, samt de sprøde lefser, en slags fladbrød rullet med sukker og kanel. Uanset hvor du sejler hen, venter autentiske smagsoplevelser, både ombord på skibet og på lokale restauranter samt madmarkeder.

Besøg restauranter og markeder og smag på frisk mad med lokale ingredienser
Besøg restauranter og markeder og smag på frisk mad med lokale ingredienser
Nyd omgivelserne fra det komfortable krydstogtskib, f.eks. med sauna | Foto: Hurtigruten
Nyd omgivelserne fra det komfortable krydstogtskib, f.eks. med sauna | Foto: Hurtigruten

Krydstogtoplevelsen ombord

Når du sejler langs Norges kyst, er komforten i top ombord. Uanset hvilket rederi du vælger, kan du glæde dig til en rejse med komfortable faciliteter, fantastisk mad og underholdning for alle aldre.

Find dig til rette i din kahyt, nyd lækre restauranter med helpension eller all inclusive og nyd udsigten over fjordene. Disse krydstogter byder på ren afslapning og tid til fred og ro. Flere skibe har også fitnesscenter, sauna eller spa samt forskellige barer og lounges. Visse skibe er også indbygget med et videnscenter, hvor du kan lære mere om det natur- og dyreliv, du besøger i de norske fjorde.

Efter en dag fyldt med eventyr kan du trække dig tilbage i din kahyt og nyde udsigten fra skibet eller slappe af med en god bog i en hyggekrog. Et Norge-krydstogt indbyder til ren afslapning og velvære.

Hvornår er det bedst at tage på krydstogt i Norge?

Norge kan opleves på krydstogt året rundt, men hver årstid har sin charme. I sommeren (maj - sep) kan du opleve de lyse nætter og den magiske midnatssol nord for polarcirklen. Vejret er mildt, og det er den perfekte årstid til at udforske fjordene og fjeldene i fuldt flor.

Forår og efterår byder generelt på færre turister og smukke farver i naturen, mens vinteren giver dig en helt særlig oplevelse med sneklædte landskaber og mulighed for at se nordlys danse over himlen.

Uanset hvornår du rejser, vil Norges kyst være et spektakulært syn. Kontakt BENNS' rejseeksperter og oplev Norges unikke natur og kultur fra første række.

På vinterrejser har du mulighed for at se det flotte nordlys | Foto: Hurtigruten
På vinterrejser har du mulighed for at se det flotte nordlys | Foto: Hurtigruten
Kom tæt på vandfald og fjorde, lad BENNS skræddersy dit krydstogt | Foto: Costa Cruises
Kom tæt på vandfald og fjorde, lad BENNS skræddersy dit krydstogt | Foto: Costa Cruises

Skræddersyet rejser med krydstogt til Norge

Der er mange krydstogter at vælge imellem til de fantastiske norske fjorde og fjelde. BENNS hjælper dig med at skræddersy dit krydstogt til Norge med hjælp til fly, bedste tidspunkt, ruter, rederier og evt. ophold før/efter dit krydstogt.

Krydstogter til Norge er perfekt for naturelskere, eventyrlystne rejsende og dig, der ønsker afslapning i komfortable omgivelser på din ferie. Vi tilbyder flere forskellige krydstogter til Norge, hvor du i de dybe fjorde kommer helt tæt på fjeldene og lægger til ved hyggelige norske byer, der oser af ro og charme.

BENNS' rejseeksperter er altid klar til at hjælpe dig med at skræddersy dit krydstogt til Norge. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen allerede i dag.

Læs mere om alle vores krydstogtrejser her.

Læs mere om vores ekspeditionskrydstogter her.

Rejseekspert Charlotte kan hjælpe med krydstogtsrejse til Norge

Interesseret i et krydstogt?

Jeg kan hjælpe med at arrangere dit krydstogt i til Norge!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: