Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Krydstogt i Det Indiske Ocean

Et krydstogt i Det Indiske Ocean byder på en fantastisk buffet af eksotiske rejsemål. Vælg mellem flere destinationer, hver især forskellige og unikke. Her finder du alt fra fantastiske strande, klart vand, farverige koralrev, unik kultur og arkitektur, kulinariske oplevelser – og ikke mindst kan du mærke historiens vingesus fra gamle handelsruter og den europæiske kolonisering.

Ombord på krydstogtskibet får du en kombination af afslapning, eventyr og luksus, mens du besøger nogle af verdens smukkeste paradisøer. Her kan du udforske eksotiske destinationer uden at skulle pakke kufferten om – dit flydende resort tager dig fra skønne strande til oplevelser i storbyer.

Så drømmer du om luksus og velvære på skibet krydret med autentiske kulturoplevelser på land, giver et krydstogt i det Indiske Ocean dig det bedste af begge verdener.

Tag på krydstogt i Det Indiske Ocean og oplev verden på et flydende luksusresort
Tag på krydstogt i Det Indiske Ocean og oplev verden på et flydende luksusresort
Krydstogt i Det Indiske Ocean byder på fantastiske udsigter og afslappende dage på stranden
Krydstogt i Det Indiske Ocean byder på fantastiske udsigter og afslappende dage på stranden

Derfor skal du tage på krydstogt i Det Indiske Ocean

  • Perfekt til at opleve flere destinationer - uden at pakke om

  • Sejl fra futuristiske storbyer som Dubai til tropiske øer i Seychellerne

  • Besøg den franske paradisø Réunion midt i Det Indiske Ocean

  • Nyd dyreliv på Madagaskar og strandlivet i Mauritius

  • Gå på opdagelse i Cape Town og oplev Sydafrikas mangfoldige kultur

  • Bliv forkælet med gode restauranter, spa og høj service ombord på skibet

  • Lad BENNS skræddersy den krydstogtrejse, du drømmer om

Kombiner rejsemål med et krydstogt i Det Indiske Ocean

Et krydstogt i Det Indiske Ocean er en fantastisk måde at komme rundt til en lang række rejsemål, som mange kun drømmer om. Oplev alt fra romantiske solnedgange på Maldiverne til snorkling ved farverige koralrev i Seychellerne. Smag krydret, lokalt inspireret mad på Mauritius eller oplev unikt dyreliv på Madagaskar. Krydstogter her kommer typisk rundt i det enorme område, der er afgrænset af Afrika og Indien og tæller som oftest ovennævnte lande.

Andre eksotiske krydstogter kombinerer f.eks. Mellemøsten, Indien og Asien, hvor der typisk sejles fra Dubai til Singapore. Alternativt fra Europa til Singapore. På disse længere krydstogter kan der også være stop i Sri Lanka, Thailand og Malaysia.

Skal krydstogtet til eller fra Europa sejler du gennem Suezkanalen og på den måde kombinerer to ikoniske krydstogter: Krydstogt gennem Suezkanalen og krydstogt rundt i Det Indiske Ocean.

Besøg flere verdensdele på krydstogt i Det Indiske Ocean, se Dubais berømte hotel Burj Al-Arab
Besøg flere verdensdele på krydstogt i Det Indiske Ocean, se Dubais berømte hotel Burj Al-Arab

Rejsemål på et krydstogt i Det Indiske Ocean

På krydstogt i Det Indiske Ocean venter granitklipper og hvide strande på La Digue, Seychellerne
På krydstogt i Det Indiske Ocean venter granitklipper og hvide strande på La Digue, Seychellerne

Seychellerne

Besøg en af Seychellernes 115 granit- og koraløer på krydstogt i Det Indiske Ocean. Her er naturen virkelig i højsædet med talrige smukke strande – flere af dem kåret som verdens bedste –, fantastiske koralrev og naturreservater med sjældne dyr, som den gigantiske Aldabra-skildpadde.

I Port Victoria på Mahé kan du udforske farverige markeder, frodige botaniske haver og smukke hvide sandstrande. På den idylliske ø La Digue kan du cykle gennem palmeklædte stier og opleve den berømte strand Anse Source d'Argent, kendt for sine unikke granitklipper og krystalklare vand.

Oplev Madagaskars unikke dyr og lemurer på et krydstogt i Det Indiske Ocean
Oplev Madagaskars unikke dyr og lemurer på et krydstogt i Det Indiske Ocean

Madagaskar

Madagaskar er verdens 4. største ø og byder på endemisk natur- og dyreliv, som kun findes her, bl.a. lemurer, sifakaer, kamæleoner m.m.

I Fort Dauphin kan du opleve uberørte strande og frodig regnskov med sjældne lemurer. Antsiranana imponerer med dramatiske klippeformationer og krystalklart vand, perfekt til snorkling og dykning.

På den tropiske ø Nosy Be kan du slappe af på stranden, besøge duftende ylang-ylang-plantager og tage på bådture til nærliggende øer.

Besøg Mauritius' smukke natur på et krydstogt i Det Indiske Ocean
Besøg Mauritius' smukke natur på et krydstogt i Det Indiske Ocean

Mauritius

Mauritius er på størrelse med Fyn og er kendt for sine flotte strande, luksusresorts og smukke natur, domineret af det 556 m. høje bjerge Le Morne Brabant, som er UNESCO-beskyttet. I hovedstaden Port Louis kan du udforske livlige markeder, nyde lokal kreolsk mad og opleve den rige kulturarv.

Mauritius er ofte enten start- eller slutdestination for krydstogter i Det Indiske Ocean, hvilket giver en oplagt mulighed for at forlænge opholdet her. Slap af på de kridhvide strande, snorkl i det krystalklare vand eller udforsk de frodige bjerge og vandfald, inden du rejser videre.

Udforsk Maldivernes ø-rige af 1.200 koraløer på et krydstogt i Det Indiske Ocean
Udforsk Maldivernes ø-rige af 1.200 koraløer på et krydstogt i Det Indiske Ocean

Maldiverne

Maldiverne er det ultimative strandparadis midt i Det Indiske Ocean med 1.200 koraløer, som ligger spredt nord og syd for hovedstaden Malé. I hovedstaden kan du opleve lokale markeder, moskéer og den farverige kultur.

Maldiverne er kendt for sine luksuriøse resorts og overwater-bungalows, og du kan med fordel gøre stop her for total afslapning i det tropiske paradis.

Oplev Cape Town, Sydafrika med flot natur og kultur på krydstogt i Det Indiske Ocean
Oplev Cape Town, Sydafrika med flot natur og kultur på krydstogt i Det Indiske Ocean

Sydafrika

Oplev Sydafrikas spektakulære kyst på et krydstogt i Det Indiske Ocean. Gør stop i Richards Bay med adgang til spændende safarieventyr, udforsk Port Elizabeth med sine smukke strande eller oplev den charmerende havneby Mossel Bay.

Besøg også ikoniske Cape Town med Taffelbjerget i baggrunden med smuk natur og mangfoldig kultur. Forlæng rejsen med et ophold på land og kom helt tæt på Afrikas vilde dyreliv med uforglemmelig safari.

Besøg frodige bjerglandskaber i Réunion på krydstogt i Det Indiske Ocean
Besøg frodige bjerglandskaber i Réunion på krydstogt i Det Indiske Ocean

Réunion

På krydstogt i Det Indiske Ocean kan du stoppe ved øen Réunion, der byder på en unik blanding af fransk kultur og spektakulær natur. Her finder du også fine strande og flot vand, men det er især øens vulkanske indre, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Her finder du et særegent UNESCO-beskyttet naturområde Cirque de Mafate, en isoleret, frodig bjergdal. Oplev spektakulære vandreruter, små afsides landsbyer og en unik, uberørt natur omgivet af dramatiske bjergtoppe.

Hvornår er det bedste tidspunkt at tage på krydstogt i det Indiske Ocean?

Det Indiske Ocean er en tropisk perle og dækker et stort område - så der er ikke ét rigtigt svar. Generelt set er den ideelle rejseperiode fra november til april, hvor vejret er tørt, varmt og solrigt. I denne periode kan du nyde krystalklart vand, behagelige temperaturer og optimale forhold for snorkling og dykning.

Fra maj til oktober bringer monsunen mere regn og ustadigt vejr, især i områder som Maldiverne og Seychellerne. Dog kan visse destinationer som Mauritius og Madagaskar stadig være gode valg, da de har mere stabile klimaer.

Krydstogter i Det Indiske Ocean kan foretages mere eller mindre året rundt. I BENNS kan vores rejseeksperter rådgive dig om sæson, og det bedste tidspunkt at besøge dine yndlingsdestinationer.

Tag på krydstogt i Det Indiske Ocean for en sand tropeoplevelse
Tag på krydstogt i Det Indiske Ocean for en sand tropeoplevelse
BENNS skræddersyr din pakkerejse med krydstogt i Det Indiske Ocean
BENNS skræddersyr din pakkerejse med krydstogt i Det Indiske Ocean

Tag på krydstogt i Det Indiske Ocean med BENNS

Tag på et eventyr i det Indiske Ocean med BENNS og koncentrer dig om at nyde livet. Med BENNS har du flere muligheder for at komme på krydstogt i Det Indiske Ocean, enten som del af en gruppe eller på egen hånd. Vi tilbyder pakkerejser med fly og krydstogt, og kan også skræddersy ophold med hotel og overnatning før eller efter krydstogtet.

Kontakt os og hør mere om mulighederne, og få et uforpligtende tilbud på dit krydstogt i Det Indiske Ocean.

Læs mere om alle vores krydstogtrejser her.

Læs mere om vores krydstogtrejser til Afrika her.

Rejseekspert Charlotte kan skræddersy din krydstogtrejse i Det Indiske Ocean

Interesseret i Det Indiske Ocean?

Jeg kan hjælpe med at arrangere din krydstogtrejse!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: