Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rundrejse i USA.
Vi søger efter rejser til dig...
USA har så uendeligt meget at byde på, så det vil være synd ikke at opleve flere forskellige steder, når man først har taget rejsen over Atlanten. Derfor er det oplagt at tage på en rundrejse i USA. Spørgsmålet er bare, hvilken del af USA du vil besøge, og hvilke(n) transportform(er) du er til.
Mange forbinder USA med en kør selv ferie i bil eller autocamper. Men der er også andre muligheder i ”Mulighedernes Land”. F.eks. giver det utroligt god mening at køre i tog mellem nogle af de store byer på Østkysten, ligesom der er smukke togstrækninger i Alaska. Det kan også være, du skal have en indenrigsflyvning mellem forskellige stater i USA, hvis afstandene er store. Endelig kan du tage på krydstogt til eller fra USA.
Vores USA-eksperter kan hjælpe med at sammensætte den rette rundrejse for dig.
USA er et oplagt roadtrip-land. Amerikanerne har indrettet hele deres liv efter at køre bil, og derfor er det både nemt og sjovt at sætte sig bag rattet og køre på rundrejse i USA.
Bilen er det gode valg for dig, der vil opleve meget på én rejse og have frihed til at komme rundt, når det passer dig. Den er også et praktisk valg, hvis du både vil opleve natur og storbyer. Du er nemlig nødt til at have dit eget køretøj for at komme ud til mange nationalparker, og en autocamper kan være besværlig, når du skal ind og ud af byerne, så her er en lejebil perfekt.
BENNS kan hjælpe med både billeje i USA og indkvartering på de bedste hoteller, lodges og ranches langs ruten.
Autocamper (eller motorhome, campervan, RV osv.) er et andet populært valg til en rundrejse i USA. Med det rullende hjem har du total frihed til at pakke sammen og køre videre, når du nysgerrigheden melder sig. Samtidig kan du blive en dag mere, hvis du forelsker dig i et bestemt sted.
Det er især oplagt at køre autocamper i USA, hvis natur og nationalparker er i fokus. Det er en genial måde at være tæt på naturen, når man også bor ude i den på hyggelige campingpladser. Til gengæld er autocamperen lidt stor, når man skal besøge storbyerne. Men du kan også vælge at kombinere bil og autocamper – det kan din rejsekonsulent hos BENNS hjælpe med.
Det er de færreste, der forbinder USA med at køre i tog, men der er faktisk nogle ganske gode forbindelser med det amerikanske jernbaneselskab Amtrak.
Særligt på Østkysten i USA er det en fordel at rejse med tog, hvis man vil besøge de store byer som New York, Washington D.C. og Boston. Med tog slipper du for dyr (og stressende) parkering, og turene mellem byerne er afslappende og hyggelig.
Du kan også nyde den afslappende rejseform på Vestkysten i USA med en scenisk togtur mellem f.eks. San Francisco og Los Angeles. Eller hvad med en tur på tværs af USA fra Chicago til Seattle?
BENNS kan hjælpe med at planlægge en rundrejse med tog.
Det bedste ved at rejse rundt i USA er, at der er så mange muligheder. Derfor behøver du heller ikke lægge dig fast på én transportform. Du kan sagtens kombinere.
Bil og autocamper er en kombination, der giver dig friheden i både natur og byer. Måske vil du gerne prøve autocamper, men ikke flere uger i træk? Så skal du da bare have begge dele på din USA-rejse.
Kør selv og krydstogt er også en populær kombination i USA. Du kan f.eks. køre rundt i Florida og nyde friheden på vejene, inden du tager på et afslappende krydstogt i Caribien fra Miami eller Fort Lauderdale.
Det er kun fantasien, der sætter grænserne for din amerikanske drøm. Skal vi hjælpe med at gøre den til virkelighed?
Skræddersyede rundrejser i USA
Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rundrejse i USA.