Jeg kan hjælpe med at arrangere dit krydstogt i Europa!
Vi søger efter rejser til dig...
Drømmer du om at udforske flere europæiske destinationer på én rejse uden besværet med at pakke om? Et krydstogt i Europa giver dig muligheden for at opleve kontinentets mangfoldighed fra en helt ny vinkel. Fra solbeskinnede middelhavsøer til dramatiske fjorde i Skandinavien byder et europæisk krydstogt på både kultur, historie og naturskønne vidundere.
På et krydstogt vågner du op til nye udsigter hver dag – uden stress over transport eller hotelbookinger. Uanset om du vil nyde en romantisk sejlads langs Amalfikysten, nyde solen på smukke strande i De Kanariske Øer eller opleve den livlige stemning i Barcelona, kan et krydstogt tage dig derhen på den mest komfortable måde.
Ombord finder du desuden alt, hvad du behøver, fra udsøgte måltider til underholdning og afslapning ved poolen. Et krydstogt i Europa den perfekte rejseform, der kombinerer eventyr med total afslapning.
Oplev historiske europæiske hovedstæder fra vandet
Besøg middelhavsbyer med krystalklart vand og smukke strande
Udforsk Norges dybe fjorde og dramatiske landskaber
Gå i land på eventyrlige øer som Santorini, Madeira og Azorerne
Nyd luksuriøs komfort ombord, mens du vågner op til nye destinationer
Få uforglemmelige kulinariske oplevelser fra Europas forskellige køkkener
BENNS skræddersyr din pakkerejse med både fly, krydstogt og evt. ophold
På et krydstogt i Europa får du en rejse med det bedste fra alle verdener: kultur, storslåede byer, maleriske øer, autentisk stemning og et herligt rejsefællesskab, ofte med andre danskere.
Et krydstogt i Europa er den ideelle rejseform, hvis du vil opleve meget forskelligt på samme tur, undgå at pakke ud hele tiden og ønsker at blive transporteret rundt mellem rejsemålene på en yderst behagelig måde.
En krydstogtrejse i Europa med BENNS byder på fantastisk rejseeventyr for alle aldre og temperamenter, for uanset om du er til strandliv, kultur- eller naturoplevelser kan du finde det hele på et krydstogt i Europa.
Et krydstogt i Europa giver dig mulighed for at opleve en bred vifte af fantastiske destinationer – fra historiske storbyer til skjulte perler ved kysten. Du kan nyde Middelhavets varme klima med stop i skønne rejsemål som Italien, Spanien og Grækenland, hvor kultur og gastronomi smelter sammen.
I Nordeuropa venter Norges dramatiske fjorde, Grønlands imponerende isbjerge og Islands vulkanske landskaber, mens et krydstogt i Atlanterhavet kan tage dig til Portugals charmerende kystbyer og de naturskønne Azorer. Hvis du søger sol og afslapning, er de græske øer og Kroatiens kystlinje perfekte valg. Mulighederne er uendelige på et krydstogt i Europa.
Gå blandt de hvidkalkede huse i Grækenland
Se de farverige tulipanmarker i Holland
Oplev alle Roms fantastiske monumenter, ruiner og pladser
Udforsk Vesuv og arkæologiske Pompeji fra Napoli
Se La Sagrada Familia og spis lækker tapas i Barcelona
Oplev magisk nordlys eller midnatssol i Norge
Udforsk historiske slotte og whisky destillerier i Irland
Se fjordlandskaber og arktisk dyreliv i Grønland og på Svalbard
... Og meget, meget mere!
Uanset om du rejser som familie, par eller eventyrlysten solorejsende, findes der et krydstogt i Europa, der passer perfekt til dig. For familier er store skibe med vandrutsjebaner, børneklubber og underholdning ideelle, mens luksuskrydstogter tilbyder gourmetmad, wellness og eksklusive suiter for dig, der ønsker en elegant oplevelse.
Hvis du elsker aktiv ferie, kan du vælge ekspeditionskrydstogter, hvor du udforsker øde kystområder, går på bjergvandring eller snorkler i krystalklart vand. Er du mere til kultur og historie, kan et flodkrydstogt langs Rhinen eller gennem Götakanalen være det oplagte valg med stop i små autentiske byer.
Et krydstogt i Middelhavet tager dig til nogle af Europas mest ikoniske destinationer. Få mulighed for at besøge flere af de fantastiske storbyer langs Middelhavet, heriblandt Barcelonas imponerende arkitektur og Roms historiske vidundere som Colosseum og Vatikanstaten. I Grækenland venter hvide huse og blå kupler i Santorini samt den antikke historie i Athen.
På de italienske øer Sicilien og Sardinien kan du smage autentisk middelhavsmad og udforske dramatiske kystlandskaber. Du kan også opleve Maltas rige kulturarv eller slappe af på solrige strande i Palma de Mallorca. Hvert stop byder på en unik kombination af kultur, historie og afslapning, mens du sejler gennem det azurblå Middelhav. Her sejler bl.a. MSC Cruises, Royal Caribbean, Norwegian Cruise Line, Celebrity Cruises, Costa Cruises og Explora Journeys.
Et krydstogt til Norge er altid populært, og en rejse mange tager igen og igen. Norge er en fantastisk smuk destination og et krydstogt til Norge byder på alle de seværdigheder og uforglemmelige oplevelser, man forventer af landet: Storslået natur med norske fjorde og fjelde, smukke vandfald, grønne dale, charmerende byer og en afslappet stemning.
Et cruise til Norge er klart for naturelskere. Her sejler bl.a. MSC Cruises og Costa Cruises.
Hurtigruten er den berømte norske postbåd, som tilbyder både den originale kystrute og signaturrejser til Norge. Her sejler du til skønne destinationer som Bergen, Nordkap, Svalbard og mange flere blandt 34 havne langs Norges kyst.
Krydstogtskibene tager dig med gennem et landskab, der skifter fra dramatiske fjorde og majestætiske bjerge til små, idylliske kystbyer og arktiske vidder. En unik mulighed for at komme ind i snævre fjorde og sejle indenskærs, da skibene er noget mindre end normale krydstogtsskibe.
Et ekspeditionskrydstogt i Europa er en uforglemmelig rejse ind i den rå, uberørte natur. Her kan du opleve Norges dramatiske fjorde, Grønlands imponerende isbjerge, Svalbards arktiske vildmark eller Islands vulkanske landskaber.
Ombord på skibet kan du deltage i spændende foredrag og observationer af det arktiske dyreliv. Denne type krydstogt med HX Hurtigruten Expeditions er ideel for eventyrlystne rejsende, der ønsker at udforske Europas mest vilde og fascinerende landskaber på en komfortabel og tryg måde, med erfarne ekspeditionsteams og guidede ture i noget af verdens mest spektakulære natur.
Et krydstogt fra København er i høj kurs hos de fleste, da man undgår flyrejsen til krydstogtets startdestination. På et krydstogt fra København tjekker du ind i ro og mag, stiger ombord og sejler mod nye eventyr. Mange krydstogter fra København er centret omkring et krydstogt i Østersøen eller til Norge.
Helt særligt er de krydstogter fra København, som vi kalder "repositioning cruise". Her får man en unik mulighed for at tage med, når krydstogtskibet skal fra København til nye destinationer. Du kan eksempelvis sejle fra København til Italien via den iberiske halvø og flyve retur til København. Det er ofte meget populære krydstogter, da man slipper for flyveturen den ene vej.
Krydstogter i Europa kan nydes året rundt. Sommermånederne byder på solrige dage og varme temperaturer – perfekt til at slappe af på dækket og udforske charmerende havnebyer. Forår og efterår er ideelle, hvis du ønsker færre turister og behagelige temperaturer, mens vinteren giver mulighed for unikke oplevelser som nordlys-sejlads eller julemarkeder i historiske byer.
Med et bredt udvalg af ruter, fra Middelhavet til de nordlige fjorde og mange flere, er det svært ikke at finde et krydstogt, der passer til dine ønsker. Uanset hvornår du vil afsted, byder Europa på fantastiske krydstogtoplevelser året rundt. BENNS' rejseeksperter kan hjælpe dig med at finde det bedste tidspunkt for dit krydstogt i Europa.
Når du vælger at tage på krydstogt i Europa med BENNS, får du ikke bare en rejse – du får en tryg og veltilrettelagt oplevelse. Vi har mange års erfaring med krydstogter og sørger for, at din rejse lever op til dine forventninger.
Hos os kan du få skræddersyede pakkerejser med fly, drikkepakke og krydstogt, og vi hjælper gerne med at planlægge ophold før eller efter krydstogtet. Vores eksperter rådgiver dig om de bedste ruter, skibe og destinationer, der passer til dine ønsker.
Vi samarbejder med de bedste rederier, og vi sikrer, at du får den bedste kvalitet til den rette pris. Med BENNS kan du rejse med ro i sindet og fokusere på det vigtigste – at nyde din ferie fuldt ud. Planlæg dit næste krydstogt til Europa med os allerede i dag.
Læs mere om alle vores krydstogtrejser her.
Læs mere om vores rejser til Europa her.
Interesseret i et krydstogt?
Jeg kan hjælpe med at arrangere dit krydstogt i Europa!