Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Fiji

Rejser til Fiji opfylder alle drømme om lange hvide strande, frodig natur og turkisblå vand med sine idylliske øer i Stillehavet. Med over 300 eksotiske øer byder Fiji på en bred vifte af oplevelser, fra afslapning på luksuriøse resorts til spændende dykning og snorkling ved farverige koralrev fyldt med eksotiske fisk.

Øerne byder på alt fra frodige regnskove og høje bjerge til koraløer og bananplantager, hvilket giver rig mulighed for eventyr og unikke naturoplevelser. Er du mere til kulturelle oplevelser, tilbyder Fiji også en dyb forbindelse til den lokale fijianske kultur, hvor traditionelle landsbyer byder gæster velkommen med åbne arme.

Tag på øhop-tur og udforsk Fijis unikke øgrupper, eller slap af i en privat bungalow ved vandet. Med sin betagende natur, fantastiske solnedgange og varme gæstfrihed er Fiji en uforglemmelig destination, der tilbyder noget for enhver smag. BENNS' rejseeksperter står klar til at skræddersy din næste ferie til Fiji.

Rejser til Fiji byder på krystalklart vand og svajende palmer.
Rejser til Fiji byder på krystalklart vand og svajende palmer.
Rejser til Fiji byder på eksotiske omgivelser i paradis-lignende tilstande.
Rejser til Fiji byder på eksotiske omgivelser i paradis-lignende tilstande.

Derfor skal du rejse til Fiji

  • Oplev Fijis berømte blå laguner og hvide sandstrande med kokospalmer

  • Besøg Koralkysten for dykning i verdensklasse

  • Snorkel med fisk og koraller i alle regnbuens farver

  • Nyd vandet med surfing, paddleboarding eller sejlads i solnedgangen

  • Tag på besøg hos de nærliggende landsbyer og kom tæt på kulturen

  • Kom på guidet gåtur i naturen og oplev regnskov, vandfald m.m.

  • Oplev hovedøernes puls eller tag på øhop blandt uberørte og fredfyldte øer

Sådan kan BENNS hjælpe med din rejse til Fiji

  • Vi skræddersyr din rejse til Fiji efter dine ønsker

  • Få en pakkerejse med både fly, hoteller og transport

  • Vores rejseeksperter kender alt fra de mest populære til de uberørte strande

  • Vi hjælper dig med at opleve det autentiske Fiji, så du får det hele med

  • Du får en personlig rejsekonsulent, som er med dig før, under og efter rejsen

  • Vi kan kombinere din rejse til Fiji med f.eks. Australien eller New Zealand
  • BENNS står for alt det besværlige omkring booking, forsikring osv. 

BENNS hjælper dig med at opleve autentiske Fiji på din rejse.
BENNS hjælper dig med at opleve autentiske Fiji på din rejse.
Hovedattraktionen ved Fiji-rejser er de overjordisk smukke strande.
Hovedattraktionen ved Fiji-rejser er de overjordisk smukke strande.

Fijis hovedattraktion; strandene

En af de største attraktioner i Fiji er uden tvivl de hvide sandstrande, som strækker sig så langt øjet rækker. Her kan du finde kridhvidt sand omgivet af svajende palmer og krystalblåt vand, der indbyder til både svømning og afslapning. De eksotiske strande er et sandt tropeparadis, hvor du kan lade hverdagens stress og jag forsvinde og i stedet nyde naturens skønhed.

Fiji er også kendt for sine fantastiske snorklemuligheder ved de farvestrålende koralrev, hvilket giver dig chancen for at opleve en helt unik undervandsverden. Uanset om du ønsker at dase på stranden under palmerne, solbade under en skyfri himmel eller udforske det marine liv, har Fijis hvide strande noget for enhver smag.

Hvad kan man opleve på Fiji?

Rejser til Fiji byder på eksotisk ø-paradis - perfekt for dig, der elsker afslapning og vandaktiviteter i krystalklart vand. Helt oplagt kan du snorkle med vilde havskildpadder og rokker eller nyde naturen på første række med kajaksejlads, paddleboarding og sceniske sejlture. Fiji er også en stor surfedestination, som årlig lokker entusiaster fra hele verden.

Naturinteresserede kan udforske øerne på guidede naturvandringer gennem frodige regnskove, vandfald og vulkanske landskaber. Fordyb dig i kulturen med besøg hos lokale landsbyer og markeder.

Eller nyd blot den fredfyldte atmosfære med billedskønne solnedgange, afsidesliggende strande og afslapning under solen. Rejser til Fiji tilbyder både afslappende og eventyrlige oplevelser, der gør din ferie uforglemmelig.

Rejser til Fiji byder på alt fra snorkling med havskildpadder til vandreture i naturen.
Rejser til Fiji byder på alt fra snorkling med havskildpadder til vandreture i naturen.
Se de lokale opføre en traditionel dans på din rejse til Fiji.
Se de lokale opføre en traditionel dans på din rejse til Fiji.

Kultur og traditioner i Fiji

Fijianerne kender ikke til ordene hastværk, stress og jag, hvilket gør deres livsstil til en vigtig del af oplevelsen, når du besøger landet. Når du rejser til Fiji, vil du opdage en rig kultur fyldt med traditionelle sange og danse mens trommerne kalder, som er centrale elementer i Fijis kultur.

En af de mest unikke oplevelser er at deltage i traditionelle måltider som Lovo, en ret der tilberedes ved at koge mad under jorden med glødende kul. Derudover er befolkningen kendt for deres varme gæstfrihed og det kan hænde, at man bliver inviteret til at dele den traditionelle drik Kava. På rejser til Fiji har du mulighed for at fordybe dig i kulturen og få en autentisk indsigt i de lokales dagligdag.

Udforsk de mange øer i Fiji

Fiji består af over 330 øer, hvilket giver dig et væld af muligheder for at udforske forskellige landskaber og eksotiske øer. Omkring en tredjedel er beboede, og nogle øer kommer endda kun til syne, når der er lavvande. Øhop eller rundrejse er en fantastisk måde at opleve Fijis forskelligartede skønhed på.

Gå på opdagelse i vores rejseforslag for inspiration til den bedste rute, øhop eller rundrejse på din næste Fiji-rejse. Vores rejseeksperter står også klar til at hjælpe dig med alt fra rådgivning til at skræddersy din rejse til Fiji.

Uanset om du foretrækker at blive på en enkelt ø eller at tage på rundrejse mellem flere øer, vil Fiji overraske dig med sin naturlige skønhed og mangfoldighed.

Fiji-rejser tilbyder mange øer, uberørte såvel som beboede, som du kan udforske.
Fiji-rejser tilbyder mange øer, uberørte såvel som beboede, som du kan udforske.
Rejs til Fiji og besøg Viti Levu med alt fra den travle hovedstad til landsbyer i højlandene.
Rejs til Fiji og besøg Viti Levu med alt fra den travle hovedstad til landsbyer i højlandene.

Fijis to største øer

Fijis to største øer, Viti Levu og Vanua Levu, udgør hjertet af Fiji og tilbyder eventyrlystne rejsende en mangfoldighed af oplevelser. Besøg den største ø Viti Levu, hvor hovedstaden Suva ligger. Her bor og arbejder ca. 75 % af fijianerne. På øen finder du både byliv og frodige landskaber med bjerge, floder og regnskove. Øens berømte koralkyst er kendt for sine smukke strande og farverige koralrev, mens den indre del af øen byder på naturoplevelser som vandfald og landsbybesøg, hvor du kan få indblik i den lokale kultur.

Den næststørste ø Vanua Levu er mere afslappet og mindre turistpræget end Viti Levu. Den frodige natur dominerer her, og øen er kendt for sine regnskove, varme kilder og idylliske bugter. Savusavu, en charmerende havneby, er et populært rejsemål med dykkersteder, snorkling og naturlige spa-oplevelser. Sammen giver disse to øer dig en varieret oplevelse af Fijis naturlige skønhed, kultur og eventyr.

Koralkysten - et paradis for dykkere

Koralkysten - også kendt som Coral Coast - strækker sig langs den sydlige del af Viti Levu. Kyststrækningen er kendt for sin unikke undervandsverden og er et sandt paradis for dig, der vil dykke og snorkle. Navnet kommer af, at kysten har et af de største revsystemer i verden.

Med dykkersteder der spænder fra lavvandede rev til dybe vrag, tilbyder Koralkysten noget for både begyndere og erfarne dykkere. Her kan du opleve alt fra farvestrålende koraller og eksotiske fisk til større havdyr.

Koralkysten byder også på smukke resorts, frodige regnskove og kulturelle oplevelser som traditionelle fijianske landsbybesøg og markeder. Ideelt for eventyrlystne på rejser til Fiji.

Koralkysten er ideelt til snorkling og dykning på din ferie til Fiji-øerne.
Koralkysten er ideelt til snorkling og dykning på din ferie til Fiji-øerne.
Udforsk Nadi med hinduistiske templer og multikulturel stemning på din Fiji-rejse.
Udforsk Nadi med hinduistiske templer og multikulturel stemning på din Fiji-rejse.

Det første møde med Fiji - Nadi

Nadi ligger på vestsiden af hovedøen Viti Levu og er for de fleste rejsende det første møde med Fiji. Her ligger den internationale lufthavn, og det er her, den tropiske luft slår dig i ansigtet, når du først går ud af flyet.

Nadi er en multikulturel by med et godt miks af fijianere og indo-fijianere. Byen har mange gode muligheder for shopping, og den har mange travle gader med spændende butikker og attraktioner.

Main Street i centrum af Nadi er stedet, hvor det sker. Her spilles den nyeste hindi eller fijianske musik fra alle gadehjørner, og du får virkelig kendskab til et rigtigt multikulturelt knudepunkt.

Byen er et perfekt udgangspunkt til flere oplevelser på Fiji, og det perfekte stoppested for at købe souvenirs inden hjemrejsen.

Yasawa- og Mamanuca-øerne

Yasawa Islands og Mamanuca Islands er blandt de mest populære ø-grupper på Fiji. Øerne ligger nordvest for Fijis hovedø, Viti Levu, og byder på nogle af de mest idylliske landskaber i Stillehavet. Oplev den uforstyrrede skønhed og unikke egenskaber ved hver ø-gruppe. Øerne har tillmed været brugt til indspilning af film som Cast Away og The Blue Lagoon.

Yasawa-øerne består af en kæde af 20 øer, der er kendt for deres uberørte natur og rolige omgivelser. Øerne er perfekte til snorkling, dykning og svømning med rokker eller farverige fisk. Gå på opdagelse i fantastiske vandrestier og grotter eller besøg nærliggende landsbyer.

Mamanuca-øerne består af en gruppe af små, solrige øer, berømte for deres luksuriøse resorts, flotte koralrev og verdensklasse dykkersteder. Øerne er ideelle til både afslapning og vandsport, som surfing og sejlads.

Besøg de mest populære ø-grupper på din rejse til Fiji, her ses Yasawa Islands.
Besøg de mest populære ø-grupper på din rejse til Fiji, her ses Yasawa Islands.
Rejser til Fiji-øerne kan opleves hele året rundt med frodig natur og smukke strande.
Rejser til Fiji-øerne kan opleves hele året rundt med frodig natur og smukke strande.

Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Fiji?

Du kan som udgangspunkt besøge dette tropiske paradis året rundt. Med sit varme og solrige klima er Fiji en drømmedestination uanset sæson. Hvis du elsker solskin og varme, er perioden fra maj til oktober ideel. Det er Fijis tørre sæson, hvor vejret er mildt og tørt med temperaturer omkring 25-30 grader. Det er perfekt til stranddage, snorkling og udforskning af øerne.

Fra november til april kommer den lidt varmere og mere fugtige regnsæson, men regn falder som regel i korte byger, der hurtigt giver plads til sol. Denne tid er også ideel til dig, der søger færre turister og mere afslappede omgivelser. Desuden er den frodige natur og de farverige koralrev særligt imponerende på denne tid.

Uanset hvornår du besøger landet, vil rejser til Fiji byde på smukke strande, venlige lokale og en række eventyr. Lad BENNS skræddersy din næste rejse til Fiji – hele året rundt.

Fakta om Fiji:

  • Hovedstad: Suva

  • Sprog: Engelsk, fijiansk og hindi

  • Valuta: Fijiansk dollar (FJD)

  • Indbyggertal: Cirka 943.000 per 2024

  • Areal: Cirka 18.000 km²

Fiji-rejser byder på eksotiske strande og idylliske koraløer.
Fiji-rejser byder på eksotiske strande og idylliske koraløer.
Få din rejse til Fiji skræddersyet af en rejseekspert

Få skræddersyet rejsen til Fiji

Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til Fiji.

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: