Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rundrejse i New Zealand.
Vi søger efter rejser til dig...
Drømmer du om en rundrejse i New Zealand? Hos BENNS er vi med til at opfylde dine rejsedrømme. Vores udbud af rejser til New Zealand er stort og ligeså er vores kompetencer. Vi er eksperter i at arrangere rejser til New Zealand, og en rundrejse er ingen undtagelse.
En rundrejse i New Zealand byder på spændende oplevelser fyldt med spektakulære landskaber, unikke aktiviteter og fascinerende kultur. Rejs rundt på både Nordøen og Sydøen og oplev en bred vifte af naturscenerier – fra frodige regnskove og smukke kyststrækninger til snedækkede bjerge og dramatiske fjorde. På en rundrejse har du mulighed for at opleve det bedste af begge øer: Nordøens subtropiske klima, aktive vulkaner og maori-kultur, samt Sydøens vidtstrakte nationalparker, gletsjere og fjorde.
Lad inspirationen starte på denne side, eller kontakt os for yderligere informationer om din næste rundrejse i New Zealand, og start planlægningen allerede i dag!
Oplev det bedste af New Zealands højdepunkter på én rejse
Læn dig tilbage og nyd komforten ved en planlagt rundrejse med bus og tog
Oplev den skønne natur på tæt hold med en togtur gennem bjergene
Mød det rige dyreliv ved kysterne, såsom vilde delfiner, hvaler og pingviner
Besøg både Nordøen og Sydøen for den fulde oplevelse af landet
Vælg at tage din rundrejse som kør selv ferie i bil eller med autocamper
Forlæng din rundrejse med en rejse til Australien
Rundrejser i New Zealand byder på store oplevelser. Vil du opleve New Zealand, er det oplagt med en rundrejse, der dækker det meste af landet. I BENNS har vi udarbejdet forskellige forslag til rundrejser i New Zealand med varieret indhold og af forskellig varighed. En rundrejse i New Zealand er oplagt for at få set lidt af det hele, så du får oplevet mest muligt på din rejse.
På en rundrejse kan du opleve, hvordan hver region har sin egen charme og særpræg. Der er mulighed for både afslappende stranddage, adrenalinfyldte eventyr som bungy jump og river rafting samt idylliske vandreture gennem nogle af verdens smukkeste landskaber.
En rundrejse i New Zealand giver dig friheden til at udforske den forunderlige natur, subtropiske øer og et rigt dyreliv. Hver dag byder på nye, unikke oplevelser.
En rundrejse i New Zealand byder på utroligt varieret og smuk natur. Du vil opleve subtropiske øer med frodige regnskove, majestætiske bjerge, spruttende gejsere og dybe fjorde, der danner rammen for nogle af verdens mest spektakulære landskaber.
Udforsk smukke nationalparker med vulkanske landskaber og termisk aktivitet, dybe fjorde som Milford Sound og Doubtful Sound eller gletsjere som Fox Glacier og Franz Josef Glacier. Undervejs møder du rigt dyreliv, fra vilde delfiner på den smukke indsejling gennem Queen Charlotte Sound til pingviner på Sydøens kyster.
Opdag den forunderlige natur, mens landet byder på et subtropisk klima, hvilket medvirker, at der er grønt næsten hele året rundt. En rundrejse i New Zealand er lig med enestående natur og fantastiske naturoplevelser.
En rundrejse i New Zealands kultur byder på en fascinerende blanding af gammel og moderne kulturarv. Du vil opleve landets oprindelige maori-kultur, som stadig spiller en central rolle i samfundet. Besøg traditionelle maori-landsbyer og lær om deres gamle skikke, mytologi og livsstil.
På din rejse vil du også opleve New Zealands europæisk afstamning, der kommer til udtryk i de mange historiske bygninger og byer med et britisk præg. I byer som Auckland og Wellington kan du besøge museer og kunstgallerier, der fortæller om landets historie, fra koloniseringen til moderne tid.
New Zealand er også kendt for sin gæstfrie befolkning, de såkaldte kiwier, som er stolte af deres blandede arv. På en rundrejse gennem landet får du derfor mulighed for at opleve det bedste af både den oprindelige maori-kultur og den nyere europæiske indflydelse. Få et unikt indblik i, hvordan fortid og nutid smelter sammen i dette fantastiske land.
Vil du opleve naturen og samtidig storbyen, så er en rejse rundt på Nordøen i New Zealand det rigtige valg. På rundrejsen på Nordøen kan du udforske maori-kulturen, geotermiske områder og storbyer som Auckland og hovedstaden Wellington. De hyggelige byer byder på alt fra gourmetrestauranter til spændende museer og flotte udsigter.
På den nordlige del finder du også Bay of Islands med gyldne kyster og spektakulære strande - eller besøg Hobbiton og få en rundvisning i de naturlige kulisser for Ringenes Herre-universet.
Tag på en rejse rundt på Sydøen i New Zealand og oplev den enestående natur. Nogle af højdepunkterne på Sydøen er de dybe fjore Milford Sound og Doubtful Sound, den smukke bjergsø Lake Tekapo og kystbyen Kaikoura. I Kaikoura er der mulighed for at se hvaler og svømme med vilde delfiner.
Se de flotte gletsjere Franz Josef Glacier og Fox Glacier - eller tag på vandretur i de Sydlige Alper. Generelt ligger alle de fantastiske naturoplevelser på rad og række på Sydøen. Med en rundrejse på New Zealands Sydø kan du være sikker på mange store naturoplevelser.
Hvor lang tid du skal bruge på at rejse rundt i New Zealand afhænger af, hvor meget du vil opleve, og hvor fleksibel din rejseplan er. For at få en god fornemmelse af både Nordøen og Sydøen, så afsæt gerne som minimum mellem to og tre uger. Men der er meget at se på en rundrejse i New Zealand, så du kan med fordel forlænge rejsen.
Hvis du elsker natur, vandreture og eventyr, kan du nemt bruge en måned eller længere på at udforske de mange skjulte perler, begge øer har at byde på. Hvis du har kortere tid, kan du nøjes med én ø, men du risikerer at gå glip af nogle af de største højdepunkter.
I BENNS kan vi skræddersy din rundrejse i New Zealand efter dine ønsker, lige såvel som vi kan rådgive dig om den ideelle rejselængde for netop din rejse. Du kan også altid få inspiration i vores rejseforslag.
At rejse rundt i New Zealand er en oplevelse i sig selv, og i BENNS tilbyder vi flere måder at komme rundt i landet på. Du kan for eksempel vælge en kør selv ferie i bil eller i autocamper. Begge giver frihed til at udforske i dit eget tempo og stoppe ved små byer og udsigtspunkter, mens en autocamper gør det nemt at overnatte i den fantastiske natur, uanset om du er ved kysten eller i bjergene.
Hvis du foretrækker at læne dig tilbage og nyde en mere planlagt ferie, kan vi skræddersy en rundrejse i New Zealand med bus og tog. Busser og toge tager dig gennem nogle af de mest naturskønne ruter i New Zealand, uden at du behøver bekymre dig om at navigere eller køre. Læn dig tilbage og nyd landskabet og seværdighederne, for eksempel på landets smukkeste togtur gennem bjergene med TranzAlpine til Arthur's Pass.
Uanset hvilken rejseform du vælger, hjælper BENNS dig med at skræddersy din rejse.
Skræddersyede rundrejser i New Zealand
Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rundrejse i New Zealand.