Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Krydstogt til Alaska og Canada

Kom på fantastisk krydstogt til Alaska langs Canada vestkyst, med masser af natur i et skærgårdslignende miljø med dybe fjorde, tempereret regnskov samt et levende dyreliv med hvaler og spækhuggere i havet, brune bjørne langs kysten og hvidhovedede havørne i luften. Læg dertil en spændende kultur med tlingit-folkets langhuse og smukt udskårne totempæle, og en historie i området der er fyldt med guldgravere, eventyrere og drømmere.

Alt imens du befinder dig i rolige, sikre rammer ombord på et krydstogtsskib med masser af god mad og vine. Hver aften kan du lægge dig til køjs i en god seng, og næste morgen vågner du op til endnu en dag med betagende udsigter med sneklædte bjergtinder og vild natur.

Kom på krydstogt til Alaska og Canada i fantastisk natur med sneklædte bjerge
Kom på krydstogt til Alaska og Canada i fantastisk natur med sneklædte bjerge
På en hvalsafari kan du være heldig at se pukkelhvaler på dit krydstogt til Alaska og Canada
På en hvalsafari kan du være heldig at se pukkelhvaler på dit krydstogt til Alaska og Canada

Derfor skal du på krydstogt til Alaska og Canada

  • Kom helt tæt på Hubbard Glacier, den længste tidevandsgletsjer

  • Sejl ad den berømte rute omgivet af bjerge i Inside Passage

  • Nyd en dag i britisk influerede Victoria på Vancouver Island

  • Udforsk Alaskas historie i gamle guldgraverbyer

  • Tag på hvalsafari og vær heldig at se pukkelhvaler i Juneau

  • Opdag et rigt dyreliv med bjerggeder, bjørne, søpapegøjer, oddere og mere

  • Slap af i luksuriøse omgivelser på skibet med flot udsigt til storslået natur

Krydstogt fra Vancouver til Seward eller omvendt

Det er meget almindeligt, at kombinere Alaska og det vestlige Canada på et krydstogt. Spørgsmålet er bare, om du vil sejle den ene eller den anden vej - begge dele er muligt.

Du kan vælge at begynde i Vancouver, British Columbia i det vestlige Canada og slutte i Seward på Kenai-halvøen i Alaska, lidt syd for Anchorage, hvorfra du kan vælge at flyve videre. Eller du kan begynde krydstogtet i Seward og sejle til Vancouver. 

Læs om vores rejseforslag med både togrejse og krydstogt til Alaska og Canada.

Juneau set fra krydstogtskib på vej fra Vancouver til Seward i Alaska
Juneau set fra krydstogtskib på vej fra Vancouver til Seward i Alaska
På et Alaska og Canada-krydstogt kan du f.eks. forlænge rejsen i Vancouver, British Columbia
På et Alaska og Canada-krydstogt kan du f.eks. forlænge rejsen i Vancouver, British Columbia

Kombiner med rundrejse på fastlandet

Afhængig af dine øvrige rejseplaner, kan du vælge det krydstogt, der passer dig bedst. Vil du gerne opleve lidt af Alaskas imponerende natur før eller efter krydstogtet, så er det bestemt også muligt.

Ønsker du at opleve det vestlige Canada inkl. de canadiske Rocky Mountains på en kør selv tur eller togrejse, så er der mange gode kombinationsmuligheder med VIA RAIL-toget og Rocky Mountaineer-toget.

Det er også oplagt at forlænge ferien og kombinere dit krydstogt med en rejse til f.eks. USA's vestkyst. Mulighederne er mange - og i BENNS kan vi skræddersy rejsen efter dine ønsker.

Sejl ad smukke Inside Passage

På et krydstogt langs Canadas kyst og til Alaska kommer du forbi, og helt tæt på, noget af områdets smukkeste og mest storslåede natur. Kom helt tæt på dybe fjorde, der skærer sig ind på vestkysten af Canada, imponerende gletsjere, der kælver ud i havet, og majestætiske bjerge der byder på et imponerende syn.

Inside Passage er et netværk af passager og stræder, der snor sig mellem øerne på Stillehavets nordvestlige kyst af det nordamerikanske fastland. Ruten strækker sig fra Lynn Canal i det sydøstlige Alaska i USA, gennem hele det vestlige British Columbia i Canada, til den nordvestlige delstat Washington i USA. Krydstogtsskibe, der bruger ruten, sejler i roligt vand og kan besøge nogle af de mange ellers isolerede små samfund langs kysten.

Læs mere om vores rejseforslag med krydstogt til Alaska inkl. sejlads ad Inside Passage.

Langs Inside Passage kan du besøge Juneau i Alaska, der kun er tilgængelig via fly eller skib
Langs Inside Passage kan du besøge Juneau i Alaska, der kun er tilgængelig via fly eller skib
Se den enorme Hubbard Glacier mens skibet langsomt glider forbi
Se den enorme Hubbard Glacier mens skibet langsomt glider forbi

Kom tæt på Hubbard Glacier

Hubbard Glacier strækker sig fra Wrangell–St. Elias National Park i det østlige Alaska gennem Kluane National Park i Yukon, Canada. Gletsjeren er opkaldt efter Gardiner Hubbard, grundlæggeren af National Geographic, og er Nordamerikas største tidevandsgletsjer.

Hubbard Glacier er 120 km lang og lige så høj som en 30-etagers bygning. Gletsjeren er en af de mest aktive gletsjere i verden. Når gletsjeren kælver dagligt, kan du både se og høre, når kolossale isklumper falder af gletsjeren med høje brag.

Juneau - hovedstaden i Alaska

Juneau er Alaskas hovedstad og delstatens næststørste by. Juneau ligger ved Gastineau-strædet i den del af Alaska, der løber ned langs den vestlige del af Canada, men ligger afskåret fra British Columbia-provinsen af høje bjerge. Juneau er derfor uden nogen forbindelsesvej til andre byer i Alaska eller Canada, hvilket gør, at byen kun er tilgængelig via fly eller skib.

Her kan du spotte hvaler på hvalsafari eller besøge den populære Mendenhall-gletsjer i nærheden. Byen er opkaldt efter guldgraveren Joe Juneau, der sammen med makkeren Richard Harris fandt guld i området. Pionerånden kan stadig mærkes i Juneaus historiske midtby, der også byder på fine museer, gode restauranter og et udvalg af butikker.

Tag op til Mt. Roberts med kabelbanen og få en fantastisk udsigt over Juneau
Tag op til Mt. Roberts med kabelbanen og få en fantastisk udsigt over Juneau
Se de udskårne totempæle i Ketchikan på dit Alaska- og Canada-krydstogt
Se de udskårne totempæle i Ketchikan på dit Alaska- og Canada-krydstogt

Se totempæle i Ketchikan

Ketchikan var stedet, hvor de oprindelige folk kom og fik saltet deres fisk i Alaska. Ketchikan voksede betydeligt i slut 1800-tallet i forbindelse med guldeventyret længere mod nord. Byen er meget charmerende, og mange af de gamle huse er bygget på pæle i vandet.

Der er landsbyer af oprindelige folk i nærheden, bl.a. haida- og tlingit-folket, og her kan du se mange smukt udskårne, farverige totempæle og samtidig høre om de spændende historier, som totempælene visuelt gengiver. Du kan også lære mere om totempælenes historie på Totem Heritage Center, der ligger i Ketchikan.

Skagway - porten til guldet ved Klondike

Når skibet lægger til i charmerende Skagway i Alaska, åbner der sig en verden af eventyr. Skagway er kendt som porten til Klondike-guldfeberen, og her kan du få et glimt af livet i det vilde vesten. Fra Skagway gik de mange eventyrere i 1897-98 over Chilkoot-passet til et søsystem, hvorfra de kunne sejle 800 km ad Yukon-floden til Dawson City og Klondike-området.

Tag på en uforglemmelig tur med White Pass & Yukon Route-jernbanen, der snor sig gennem betagende bjerglandskaber, stejle kløfter og historiske ruter. Det er en perfekt måde at nyde områdets vilde skønhed på, mens du lærer om guldgraverne.

Hvis du foretrækker at udforske til fods, kan du gå en tur gennem Skagways historiske bymidte, der er fyldt med farverige bygninger, små butikker og museer. Besøg Klondike Gold Rush National Historical Park, hvor du kan høre fascinerende fortællinger om guldfeberen.

På et krydstogt til Alaska i Skagway kan du tage på en scenisk togrejse med Yukon Route Railway
På et krydstogt til Alaska i Skagway kan du tage på en scenisk togrejse med Yukon Route Railway
Nyd rejsen i luksuriøse omgivelser, hvor du selv fra sengen kan se den storslåede natur
Nyd rejsen i luksuriøse omgivelser, hvor du selv fra sengen kan se den storslåede natur

Hvornår skal man tage på krydstogt i Alaska og Canada?

Krydstogtsæsonen er kort i Alaska og Canada. Krydstogter i Alaska og Canada sejler typisk fra Vancouver og Seward fra slut maj til primo september. Det kan skifte lidt fra år til år.

På grund af de ekstreme vejrforhold på disse kanter kan man altså ikke tage på krydstogt her hele året. Men i sommermånederne byder et krydstogt i Alaska og Canada til gengæld på en helt fantastisk rejse.

Hvorfor et krydstogt i Alaska og Canada?

Kystlinjen langs det vestlige Canada og Alaska er ikke bare utroligt lang, men også utroligt scenisk og varieret. Det, som gør krydstogter her ekstra spændende, er de muligheder, der er for at sejle mellem fastlandet, store øer og mindre klippeskær, hvor du det meste af tiden kan følge med i, hvad der sker inde på land. Er der brune bjørne, som kommer ud af skoven for at se, hvad havet serverer i dag? Eller en hvidhovedet havørn, som sidder i en trækrone i det fjerne? Hvis du husker kikkerten, så kan du få store dyreoplevelser, mens skibet glider stille videre.

Læg dertil de mange små hyggelige fiskelandsbyer og samfund med oprindelige folk, så venter der store oplevelser, som du vil huske i mange år fremover.

Et krydstogt til Canada og Alaskas kyst er den perfekte kombination af at opleve smukke naturscenerier fra havet, og samtidig tage på herlige sightseeingture, når skibet lægger til kaj i udvalgte byer langs Alaskas kyst.

Kom helt tæt på naturen f.eks. i Glacier Bay på et krydstogt til Alaska og Canada
Kom helt tæt på naturen f.eks. i Glacier Bay på et krydstogt til Alaska og Canada
Krydstogt i Alaska og Canada byder på historiske guldgraverbyer og betagende natur
Krydstogt i Alaska og Canada byder på historiske guldgraverbyer og betagende natur

Skræddersyede krydstogter til Alaska og Canada

I BENNS kan vi skræddersy din rejse med krydstogt til Alaska og Canada. Krydstogtet sejler oftest på faste datoer, men vi kan hjælpe dig med at skræddersy rejsen rundt om dit krydstogt med både ophold, flyrejser tur/retur og meget mere. Få en uforglemmelig oplevelse i den uberørte natur med et rigt dyreliv, brusende vandfald og imponerende aktive gletsjere.

Det er også muligt at besøge Alaska og Canada på et krydstogt i kombination med eksempelvis Hawaii eller på et af de helt store søeventyr jorden rundt. Hvis vi ikke har et rejseforslag efter dine drømme her på siden, kan du altid bestille et tilbud og høre, om vi kan arrangere din drømmetur - vi kan nemlig skræddersy meget mere end det, du ser her.

 

Læs mere om vores krydstogter generelt her.

Læs mere om Alaska og Canada her.

Rejseekspert Malene kan skræddersy din krydstogtsrejse til Alaska og Canada

Interesseret i Alaska og Canada?

Jeg kan hjælpe med at arrangere dit krydstogt til Alaska og Canada!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: