Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Singapore

Rejser til Singapore er en rejse til en pulserende, lille bystat i hjertet af Sydøstasien. Denne lille, men mægtige storby byder på en fantastisk blanding af moderne skyskrabere, kulturelle oplevelser, og naturskønne områder.

Start din rejse i hjertet af byen med et besøg på Orchard Road, Singapores mest berømte shoppinggade, hvor luksusbutikker og hyggelige caféer ligger side om side. For dig, der søger kulturelle oplevelser, er Little India og Chinatown perfekte steder at udforske. Her kan du opleve farverige markeder, historiske templer og smage autentisk lokal mad.

Med højdepunkter som Marina Bay Sands, Gardens by the Bay og Sentosa Island, er Singapore det perfekte rejsemål for både eventyrere og dig, der søger afslapning. Singapore byder på interessante oplevelser hele vejen rundt og en unik blanding af fantastisk natur og storby-oplevelser.

Se Singapores smukke skyline og skyskrabere på din Singapore-rejse.
Se Singapores smukke skyline og skyskrabere på din Singapore-rejse.
Rejser til Singapore byder på flot natteliv og ikoniske seværdigheder som de lysende supertrees.
Rejser til Singapore byder på flot natteliv og ikoniske seværdigheder som de lysende supertrees.

Derfor skal du rejse til Singapore

  • Se de futuristiske og lysende supertrees i Gardens by the Bay

  • Tag på shopping på Orchard Road, den mest berømte shoppinggade i Singapore

  • Se den fantastiske skyline med skyskrabere og pariserhjul i Marina Bay

  • Nyd Singapores første UNESCO verdensarv i National Orchid Garden

  • Besøg de farverige og historiske distrikter Little India og Chinatown

  • Spis dig gennem restauranter og kulinariske oplevelser i verdensklasse

  • Bliv underholdt på Sentosa Island med kasinoer, hoteller og tropiske strande

Sådan kan BENNS hjælpe med din rejse til Singapore

  • Vi skræddersyr din Singapore-rejse efter dine ønsker

  • Du får din helt egen pakkerejse med fly, hoteller og oplevelser

  • Vi kan sammensætte dit krydstogt eller rundrejse med udgangspunkt i Singapore

  • Vores Singapore-eksperter kender de bedste områder og attraktioner

  • Du får en personlig rejsekonsulent, som er med dig før, under og efter rejsen

  • BENNS står for alt det besværlige omkring booking, forsikring osv. 

BENNS' kan hjælpe dig med de bedste attraktioner, se bl.a. dette buddhistiske tempel i byen.
BENNS' kan hjælpe dig med de bedste attraktioner, se bl.a. dette buddhistiske tempel i byen.
Singapore har udviklet sig til et sandt underholdningscentrum og et populært rejsemål for mange.
Singapore har udviklet sig til et sandt underholdningscentrum og et populært rejsemål for mange.

Singapores udvikling

Singapore har gennemgået en rivende udvikling de seneste 40 år. Fra at have været en lidt søvnig, asiatisk havneby, er byen vokset sig til et sandt finanscentrum og underholdningstempel. Beviset på det er den formidable skyline og alverdens underholdningselementer, som det store pariserhjul og det årlige Formel 1-løb i byen.

Singapore ligger på spidsen af Malacca-halvøen og var tidligere britisk koloni. I dag er Singapore kendt som verdens reneste by, og er blevet et af de mest populære rejsemål. Storbyen tiltrækker millioner af turister hvert eneste år, som kommer for at lade sig underholde og indsnuse den orientalske stemning, der stadig ligger bag den glitrende kulisse - trods byens modernitet.

Byens position som et vægtigt finanscentrum og et modstykke til Hong Kong kan ses med tilstedeværelsen af de mange store banker og finanshuse.

Marina Bay Sands og Gardens by the Bay

Marina Bay er et af Singapores mest ikoniske områder. Her finder du det verdensberømte Marina Bay Sands-hotel med sin spektakulære infinity pool og udsigt over byen. Hotellet er også hjemsted for et eksklusivt kasino, gode shoppingmuligheder og et bredt udvalg af restauranter, der serverer alt fra lokale delikatesser til gourmetmåltider.

Lige ved siden af ligger Gardens by the Bay, en futuristisk park med de imponerende og ikoniske supertree-strukturer og farverige blomsterkupler. Supertræerne er ikke rigtige træer, men er bygget op med plantepaneler hvor der er plads til mere 162.000 planter; herunder over 200 forskellige arter af bregner, orkidéer og epifytter. Et fantastisk syn, især om aften når de lyser op i forskellige farver, primært forsynet af energi fra deres egne solceller.

Oplev de futuristiske supertrees i Gardens by the Bay på Singapore-rejser.
Oplev de futuristiske supertrees i Gardens by the Bay på Singapore-rejser.
Se Merlion-statuen med løvehoved og fiskekrop på din rejse til Singapore.
Se Merlion-statuen med løvehoved og fiskekrop på din rejse til Singapore.

Merlion Park

Merlion Park er endnu en af Singapores mest populære seværdigheder, beliggende ved Marina Bay. Parken er hjemsted for den berømte Merlion-statue, en 8,6 meter høj skulptur med hovedet af en løve og kroppen af en fisk.

Den symboliserer byens ydmyge begyndelse som en fiskerlandsby og dens udvikling til en global metropol. Her kan du nyde en fantastisk udsigt over Marina Bay Sands og byens skyline, mens du tager billeder med den ikoniske statue.

Marina Square og Clarke Quay – underholdning døgnet rundt

Marina Square og Clarke Quay er hotspots for underholdning og natteliv i Singapore. Om dagen kan du shoppe og spise i Marina Square, og om natten kan du nyde det livlige natteliv i Clarke Quay med sine mange barer, klubber og restauranter. Her er der noget for enhver smag, uanset om du er til afslappende middage eller festlige aftener.

Oplev det fantastiske byliv med underholdning døgnet rundt på din Singapore-rejse.
Oplev det fantastiske byliv med underholdning døgnet rundt på din Singapore-rejse.
Se religiøse templer og historiske bygninger bl.a. i Little India.
Se religiøse templer og historiske bygninger bl.a. i Little India.

Chinatown og Little India

Singapore har ikke længere nogen autentisk og historisk bydel, byens gamle bykerne fra før 1980 er enten revet ned eller totalt renoveret. Men i bydelene Chinatown og Little India og i området ved Singapore Quays kan du stadig få en fornemmelse af, hvordan det har været tidligere.

Det er især i Chinatown og Little India at man mærker fortiden mest. Chinatown er den mindst renoverede af de to områder, og her hvor man tydeligt mærker fortidens historie. Her kan du opleve flere spændende moskéer og både kinesiske og indiske templer.

Little India er stadig et charmerende kvarter med en typisk indisk atmosfære med krydderimarkeder, silkestofbutikker, elektronikbutikker og butikker med batik. Men modsat tidligere bor her flere folkeslag i dag, hvor det før overvejende var indere, der boede her.

Øen Sentosa – et tropeparadis midt i storbyen

Singapore ligger på spidsen af Malacca-halvøen og var tidligere britisk koloni. Her bor i dag i omegnen af 6 mio. mennesker. Alt i Singapore er organiseret og regelret og overfladen er poleret og flot.

Som et pusterum fra storbyens travlhed har Singapore omdannet øen Sentosa fra at have været en charmerende, lille tropeø til at være en ren underholdningsø med kasinoer, store hoteller og kunstige, fine strande, hvor singaporeanerne kan slappe af i weekenden.

Øen er i dag en kontrast til hvad ordet Sentosa betyder, nemlig 'fred og ro'. Men især på strandsiden af øen er der nogenlunde ro. Her kører et lille tog op og ned af den to kilometer lange strand.

Udover strandene og underholdningselementerne kan du også opleve et stykke af Singapores militærhistorie med det gamle Fort Siloso, som var en fæstning i brug under 2. verdenskrig.

Rejser til Singapore byder også på strandliv på Sentosa Island.
Rejser til Singapore byder også på strandliv på Sentosa Island.
Besøg den UNESCO-beskyttede botaniske have på din rejse til Singapore.
Besøg den UNESCO-beskyttede botaniske have på din rejse til Singapore.

Oplev Singapores UNESCO-verdensarv

Besøg Singapore Botanic Gardens og oplev det første og - indtil videre - eneste UNESCO-beskyttede områder i Singapore. Beliggende i udkanten af Orchard Road, er haven oplagt at besøge efter en lang dag med shopping.

Oplev den frodige oase midt i storbyens travlhed, hjemsted for en utrolig mangfoldighed af planter og blomster. Haven er især kendt for National Orchid Garden, hvor mere end 1.000 arter og 2.000 hybrider af orkidéer kan beundres i fuldt flor.

Den botaniske have er også et kulturelt centrum, hvor du kan nyde udendørskoncerter på Symphony Lake eller deltage i forskellige botaniske udstillinger og workshops. Med sine velplejede stier, smukke landskaber og mangfoldige flora, er haven et perfekt sted for en afslappende spadseretur eller en picnic.

Grønne områder og frodig natur i Singapore

Selvom Singapore er kendt som en travl storby, byder den også på mange grønne områder og frodig natur, hvilket gør den til en af de grønneste byer i verden målt på kvadratmeter. Byen har en imponerende række af parker og haver, hvor besøgende kan nyde naturen midt i det urbane landskab. De fleste har vi allerede nævnt, såsom:

  • Gardens by the Bay med de ikoniske supertrees og futuristiske drivhuse

  • Singapore Botanisk Have med anlagte haver og imponerende orkidéer

  • Sentosa Island med naturskønne strande og frodige vandrestier

Singapores mange grønne stier og parker gør det muligt at finde ro og afslapning i naturen, selv midt i en travl metropol. Det gør byen til et ideelt rejsemål for dig, hvis du både vil opleve storslået byliv og skønne naturoplevelser på samme tid.

På din rejse til Singapore kan du opleve kontraster mellem byliv og grønne områder.
På din rejse til Singapore kan du opleve kontraster mellem byliv og grønne områder.
Smag på asiatiske retter som f.eks. satay på din rejse til Singapore.
Smag på asiatiske retter som f.eks. satay på din rejse til Singapore.

Singapores gastronomi

Singapores gastronomi er en kulinarisk oplevelse uden lige, der afspejler landets rige kulturelle mangfoldighed. Byens madscene er en smeltedigel af kinesiske, malaysiske, indiske og vestlige smage, hvilket gør hvert måltid til en eventyrlig rejse gennem forskellige køkkener.

Et besøg på en af Singapores gode restauranter, giver dig mulighed for at smage autentiske retter som hainanese chicken rice, laksa og satay til overkommelige priser.

For dig, der søger en mere eksklusiv spiseoplevelse, tilbyder byen en række Michelin-stjernede restauranter i verdensklasse. Glem ikke at prøve drinken Singapore Sling på Raffles Hotel, hvor den siges at være blevet opfundet.

Singapores attraktioner

Fra storslåede arkitektoniske vidundere til levende kvarterer fyldt med historie og tradition, tilbyder Singapore en bred vifte af oplevelser. I BENNS kan vi hjælpe dig med at sammensætte og skræddersy din rejse med de bedste udflugter og oplevelser ud fra dine ønsker.

Byen formår at kombinere det bedste fra fortid og nutid, hvilket gør den til en uforglemmelig destination, hvor hvert hjørne og kvarter byder på noget unikt. Udover de seværdigheder vi allerede har nævnt her på siden, kan vi anbefale følgende attraktioner og aktiviteter:

  • Singapores centrum; besøg den åbne spillebane Padang, parlamentsbygningen, statuen af Stamford Raffles på stedet hvor han gik i land, den gamle Cavenagh Bridge fra 1867, Victoria-teatret og den gamle Cricket Club

  • Singapores ældste tempel, Thian Hock Keng

  • Arab Street og det arabiske kvarteret i byen med bl.a. den smukke Sultan-moske

  • Sejltur på Singapore River

  • Spis Chilli Crabs på Newton Circus Food Market

Besøg centrum på din rejse til Singapore og se bl.a. statuen af Stamford Raffles.
Besøg centrum på din rejse til Singapore og se bl.a. statuen af Stamford Raffles.
Besøg Nationalmuseet på din rejse til Singapore.
Besøg Nationalmuseet på din rejse til Singapore.

Historisk museumsbesøg

Singapores Nationalmuseum er landets ældste museum. Beliggende i en smuk, kolonial bygning fra 1887, tilbyder museet en dybdegående indsigt i Singapores rige og komplekse historie. Udstillingerne spænder fra det prækoloniale Singapore til moderne tid, og inkluderer alt fra arkæologiske fund til personlige fortællinger om livet i byen.

En af de mest populære udstillinger er "Singapore History Gallery", som bringer fortiden til live. Museet byder også på kunstudstillinger, filmvisninger og kulturelle events, der fejrer Singapores mangfoldige arv. Uanset om du er historieentusiast eller blot nysgerrig på byens kultur, er Singapores Nationalmuseum et flot besøg, der tilbyder en berigende og lærerig oplevelse.

Hvornår er det bedst at tage til Singapore?

Singapore kan besøges året rundt takket være det tropiske klima, som sikrer varme temperaturer og høj luftfugtighed hele året. Byen oplever dog perioder med mere regn end andre, som kan påvirke dine planer. Den bedste tid at besøge Singapore er typisk fra februar til april, hvor vejret er relativt tørt og behageligt.

December og januar markerer monsunperioden, hvor der kan være kraftige, men kortvarige regnbyger. Selvom regnperioden kan være udfordrende, har Singapore mange indendørs aktiviteter og attraktioner, såsom shoppingcentre, museer og restauranter, hvilket gør det muligt at nyde byen uanset vejret.

De varme måneder fra maj til juli kan være meget fugtige, men til gengæld er det en god tid til at udforske Singapores mange grønne områder og parker, som tilbyder skygge og køligere temperaturer. Derudover kan du opleve flere af Singapores kulturelle festivaler og events, som finder sted året rundt, såsom Chinese New Year, Hari Raya og Deepavali.

Uanset hvornår du planlægger din rejse til Singapore, står BENNS' rejseeksperter klar til at skræddersy din perfekte rejse til Singapore.

Få store oplevelser året rundt på rejser til Singapore, se bl.a. Chinese Garden.
Få store oplevelser året rundt på rejser til Singapore, se bl.a. Chinese Garden.
På rejser til Singapore kan du opleve et fantastisk liv med restauranter og butikker i gaderne.
På rejser til Singapore kan du opleve et fantastisk liv med restauranter og butikker i gaderne.

Fakta om Singapore:

  • Hovedstad: Singapore

  • Sprog: Engelsk, malajsisk, tamil og mandarin

  • Valuta: Singaporeansk dollar (SGD)

  • Indbyggertal: Over 6 millioner per 2024

  • Areal: Cirka 718 km²

Rejseekspert Tina kan skræddersy din rejse til Singapore

Interesseret i en rejse til Singapore?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Singapore!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: