Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Uganda

Uganda er bedre kendt som Afrikas perle efter Winston Churchill beskrev landet som selvsamme med ordene "The Pearl of Africa". En rejse til Uganda i det østlige Afrika byder på et rigt dyreliv og en uforlignelig varieret natur med sit åbne græsland, tætte regnskove og mange søer, der gør landet til en ideel destination for naturelskere og dyrelivsentusiaster.

Kom på gorilla-trekking og se med egne øjne de fantastiske bjerggorillaer, som kun kan findes to steder i verden. Det ene her i Ugandas mest berømte nationalpark Bwindi, og det andet sted i grænseområdet mellem Uganda, Rwanda og den Demokratiske Republik Congo. En ubeskrivelig oplevelse for mange mennesker at se vores nærmeste slægtninge i øjnene på helt tæt hold. Oplev gorillaerne på en safarirejse i Uganda.

Uganda er for dig, der ønsker en off-the-beaten track oplevelse ind i ukendt territorium, og byder på noget for enhver, uanset tidligere rejseerfaring i Afrika. Med en rejse til Uganda venter der et eventyr af en anden verden og ulig meget andet på vores klode.

Rejser til Uganda byder på naturskønne Lake Bunyonyi.
Rejser til Uganda byder på naturskønne Lake Bunyonyi.
Hovedattraktion på din Uganda-rejse er de fantastiske bjerggorillaer.
Hovedattraktion på din Uganda-rejse er de fantastiske bjerggorillaer.

Derfor skal du rejse til Uganda

  • Mød bjerggorillaerne i Bwindi Impenetrable National Park

  • Se dyrelivet ved Lake Bunyonyi eller Lake Victoria

  • Prøv white river rafting på den majestætiske Nilen

  • Oplev klassisk safari i de mange flotte nationalparker

  • Kom helt tæt på vores nærmeste slægtninge, chimpanserne

  • Se de specielle træklatrende løver i Queen Elizabeth National Park

  • Besøg det spirituelle, UNESCO-beskyttede Tombs of Buganda Kings

Sådan kan BENNS hjælpe med din rejse til Uganda

  • Få en samlet pakkerejse til Uganda med både fly, overnatning og oplevelser

  • Vi kan rådgive og foreslå de bedste attraktioner til dine rejsedage uden safari

  • Bo på vores håndplukkede safari lodges og charmerende guest houses

  • Vælg evt. en international grupperejse med rundrejse til Ugandas højdepunkter i overland truck

  • Kom på enestående gorilla-trekking med vores erfarne og lokale guider

  • Vi kan skræddersy din individuelle rejse til Uganda præcis, som du vil have den

Se den gulflanket solfugl på din rejse til Uganda.
Se den gulflanket solfugl på din rejse til Uganda.
På din Uganda-rejse kan du se chimpanser i Kibali National Park.
På din Uganda-rejse kan du se chimpanser i Kibali National Park.

Kom på safari i Afrikas perle

Uganda har mange helt igennem fantastiske nationalparker. Du kan derfor både opleve klassisk safari såvel som gorilla-trekking. Vil du på safari i Uganda, har du rig mulighed for det. Her nævner vi 10 nationalparker, der er et besøg værd. Læs mere om safarioplevelsen og de forskellige parker på vores safari i Uganda-side.

  • Murchison Falls National Park

  • Bwindi Impenetrable National Park

  • Mgahinga Gorilla National Park

  • Queen Elizabeth National Park

  • Kibale Forest National Park

  • Rwenzori Mountains National Park

  • Kidepo Valley National Park

  • Mt. Elgon National Park

  • Semiliki Valley National Park

  • Lake Mburo National Park

Det fascinerende dyreliv i Uganda

Bjerggorillaerne i Bwindi Impenetrable National Park er uden tvivl Ugandas helt store højdepunkt. Her kan du med energi, udholdenhed og vilje komme på få meters afstand af de stærkt udrydningstruede bjerggorillaer. Det er ét af to steder i hele verden, hvor du kan få lov at se disse menneskeaber med egne øjne. Den anden bestand lever i grænseområdet mellem Uganda, Rwanda og den Demokratiske Republik Congo.

Dyrelivet byder dog også på andet end de fascinerende gorillaer. I Budongi Forest Reserve finder du for eksempel vores nærmeste slægtning, chimpanserne.

Ved det mægtige Murchison Falls og i smukke Queen Elizabeth National Park kan du også se de mere kendte dyr fra savannen; blandt andet bøfler, elefanter, zebraer, løver, leoparder og flodheste. Som noget helt særligt kan du i sidstnævnte – Queen Elizabeth National Park – også se de specielle træklatrende løver.

Se de træklatrende løver i Queen Elizabeth National Park.
Se de træklatrende løver i Queen Elizabeth National Park.
Oplev naturskønne omgivelser i Lake Bunyonyi på din rejse til Uganda.
Oplev naturskønne omgivelser i Lake Bunyonyi på din rejse til Uganda.

Aktiv ferie og naturskønne omgivelser i Uganda

Naturmæssigt er Uganda enestående i mødet mellem den østafrikanske savanne og den vestafrikanske jungle. Hvor ellers end i dette forunderlige frodige land, kan du observere løver strejfe rundt på de åbne sletter om morgenen og tracke chimpanser igennem regnskovens åbne skov den samme eftermiddag.

Oplev den næstlængste flod i verden, Nilen, der løber gennem 10 lande og blandt andet udspringer fra Victoria-søen lige her i Uganda. Nilen danner de perfekte rammer for dig, der gerne vil have nogle aktive udfordringer; prøv kræfter med white river rafting eller endda bungee jump.

Mere rolige omgivelser finder du ved Lake Bunyonyi og Afrikas største sø, Lake Victoria. Søerne fungerer som idylliske hjemsteder for dyreliv, ligesom de utallige kratersøer i skovkanterne.

Værdifuld kultur og historie på din Uganda-rejse

Uganda har tre steder, der i skrivende stund er på FN's liste over verdens naturarv. Bwindi Impenetrable National Park, som tidligere nævnt, er en af disse UNESCO-perler med parkens unikke biodiversitet og utrolige bjerggorillaer.

Næste på listen er Tombs of Buganda Kings, som ligger i Kasubi Hills uden for hovedstaden Kampala. Stedet er et særdeles betydende spirituelt center, hvor traditionelle og kulturelle skikke er blevet bevaret. Gravstederne i Kasubi er det mest religiøst aktive sted i kongeriget.

Den sidste på UNESCO's Verdensarvsliste er den storslåede Rwenzori Mountains National Park, også kendt som "månens bjerge". Her finder du Afrikas tredjehøjeste bjerg Mount Stanley, der når 5.109 meter over havet. En uimodståelig udfordring for dedikerede bjergbestigere. Områdets gletsjere, vandfald og søer danner tilsammen et af Afrikas smukkeste alpine områder. 

De spirituelle gravsteder, Tombs of Buganda Kings at Kasubi.
De spirituelle gravsteder, Tombs of Buganda Kings at Kasubi.
Besøg en af de mange kulturelle perler på rejser til Uganda.
Besøg en af de mange kulturelle perler på rejser til Uganda.

Andre kulturperler, der er værd at nævne:

Er du til mere kultur og unikke oplevelser, kan du med fordel dykke endnu længere ned i landets spændende kultur og historie. Vi nævner her nogle af de kulturperler, der er et besøg værd:

  • Bigo bya Mugyenyi (arkæologisk jordvolde)

  • Kibiro (salptproducerende landsby)

  • Ntusi (menneskeskabte gravhøje)

  • Nyero og andre steder med klippemalerier

  • Namugongo Martyr's Shrine

Mød lokalbefolkningen

Uganda har en meget imødekommende befolkning med over 50 forskellige folk. De største stammer hedder Baganda, Banyakole, Basoga og Bakiga.

Det officielle sprog i Uganda er engelsk og swahili, men på skolerne undervises der for eksempel på engelsk. Møder du lokalbefolkningen er de derfor mange steder mere end glade for at øve deres engelsk med dig. Men du vil også finde mange, der kun taler ét eller flere lokalsprog.

Den lokale befolkning er kendt for forskellige ting, mens nogle er kendt for at holde kvæg og andre kaldes skovens folk og har hellige steder i regnskoven. Kristendommen er den mest udbredte religion, mens du i den østlige del finder de fleste af Ugandas muslimer.

Mød den imødekommende lokalbefolkning på din rejse til Uganda.
Mød den imødekommende lokalbefolkning på din rejse til Uganda.
Rejser til Uganda byder på lokale markeder og kultur.
Rejser til Uganda byder på lokale markeder og kultur.

Souvenirs og landets varemærker

Uganda er kendt som det kulturelle og kunstneriske hjerte i det østlige Afrika. Blandt andet spiller musikken en central rolle i Ugandas kultur, hvor traditionelle instrumenter udtrykker landets unikke rytmer og traditioner. Hør for eksempel tonerne fra adungu-harpen eller amadinda-xylofonen.

For kunstelskere bør du ikke gå glip af muligheden for at erhverve et lokalt stykke kunstværk. Du kan finde alt fra smukke håndlavede tasker, flettede kurve, håndskårne træfigurer, traditionelle klæder og unikke smykker. Ugandas håndværk og kunst giver en dyb indsigt i landets rige kulturarv og mangfoldige traditioner.

For dig, der ønsker at tage en smag af Uganda med hjem, er lokale krydderier og andre lækkerier en fantastisk mulighed.

Fakta om Uganda:

  • Hovedstad: Kampala

  • Sprog: Swahili, engelsk og flere lokale sprog

  • Valuta: Ugandisk shilling (UGX)

  • Indbyggertal: Tæt på 50 millioner per 2024

  • Areal: Cirka 240.000 km²

Ugandas nationalfugl, Krontranen.
Ugandas nationalfugl, Krontranen.

Praktiske informationer ved rejser til Uganda

Hvornår er det bedst at rejse til Uganda?

Uganda ligger lige midt på ækvator og ligger gennemsnitligt 1.000 meter over havet, hvilket gør temperaturerne meget tålelige og behagelige. Det betyder, at rejser til Uganda kan foretages hele året.

Som altid er visse perioder bedre end andre og det er især fra marts til maj og fra oktober til november at det meste regn kommer. Det bedste tidspunkt at besøge landet er i sommermånederne fra juni til september. En rejse til Uganda har derudover den umiddelbare fordel, at du her ikke møder store horder af turister – endnu.

Ingen kan spå om vejret, heller ikke BENNS. Vejret i disse år er meget foranderligt over hele kloden, også i Uganda. Så ovenstående er kun vejledende, baseret på historiske observationer.

 

Hvad skal man se på en rejse til Uganda?

Rejser til Uganda byder på helt ekstraordinære oplevelser, og kan næppe sammenlignes med noget andet i verden. Vi anbefaler, at du bestiller din Uganda-rejse i god tid, ikke mindst for at få en af de meget få og stærkt eftertragtede adgangsbilletter til gorilla trekking.

De store menneskeaber, bjerggorillaerne, er den helt oplagte hovedattraktion, såvel som de mindre chimpanser. Men som nævnt, byder Uganda også på meget mere end de særlige bjerggorillaer. Vi kan i BENNS rådgive dig til, hvilke udflugter og oplevelser, du ellers kan inkludere. Få inspiration her på siden eller på de enkelte rejseforslag.

Rejser til Uganda har noget for alle, hvad end du er til klassisk safari eller gorilla trekking – eller du er på din første rejse til Afrika eller er erfaren rejsende. Med den unikke sammensætning af savanne- og skovliv, den sjældne rigdom af bjerg- og søområder, er Uganda et absolut forblændende sted.

 

Er det sikkert med rejser til Uganda?

I BENNS gør vi alt for at give dig en tryg rejse. Vores rejseeksperter sidder klar til at rådgive dig omkring alle forhold ved din rejse, og kan hjælpe med tvivlsspørgsmål inden du tager afsted.

Desuden sørger vi for, at du får de bedste lokale guides og eventuelt også en engelsktalende rejseleder, der følger med dig på hele turen – alt efter, hvilken rejse der er tale om. Vi udvælger også de bedste lodges og hoteller, så du kan være sikker på en vis standard og hygiejne på din rejse til Uganda.

Som i så mange andre udlandsrejser, skal du selvfølgelig altid tage dine forholdsregler. Du kan også altid holde dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Rejseekspert René kan skræddersy din rejse til Uganda

Interesseret i en rejse til Uganda?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Uganda!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: