Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Canada!
Vi søger efter rejser til dig...
Skal en af dine Canada-rejser gå forbi Montreal, så tilbyder byen en perfekt blanding af fransk charme og nordamerikansk storbyliv. Oplev Canadas næststørste by beliggende i Quebec-provinsen. I denne storby kan du udforske de brostensbelagte gader i den gamle bydel, nyde udsigten fra Mount Royal og besøge den ikoniske Notre Dame-katedral.
Byen byder på et væld af kulturelle oplevelser med spændende museer, jazz og teater. Montreal er også kendt for sine victorianske stenhuse og den gamle havn, der emmer af historie og atmosfære.
I BENNS sidder vores rejseeksperter klar til at rådgive dig, hvis din drømmeferie til Canada skal inkludere Montreal. Vi kan skræddersy din rejse til Montreal, uanset om du vil have ren storbyferie eller om du vil inkludere byen som stop på din rundrejse i Canada og Nordamerika.
Besøg den flotte Notre Dame Basilika
Få en sansemættet og kulturel oplevelse med jazz, teater og museer
Mærk den unikke sammensmeltning af fransk og nordamerikansk kultur
Oplev den gamle bydel med charmerende brostensgader og stenhuse
Se den fantastiske udsigt fra Mount Royal-bjerget
Kombiner din storby-ferie i Montreal med en rundrejse i Canada
Montreal er et kulturelt mekka, hvor museer, jazz-musikere og teatre tilbyder et væld af oplevelser. Desuden holder alle landets franske medier til i byen, og byen er derfor centrum for alt det fransk-kulturelle, som bliver sendt ud i Canada.
Besøg Montreal Museum of Fine Arts, et af Canadas mest prestigefyldte kunstmuseer, og udforsk de mange udstillinger, der spænder over århundreder og kontinenter. Tag en tur til det spændende Pointe-à-Callière Museum, hvor du kan dykke ned i byens historie.
For kunstelskere er Montreals mange gallerier værd at opleve, hvor moderne og klassisk kunst går hånd i hånd. På den musiske scene bliver der i sommeren afholdt et stort udvalg af sommerkoncerter, og specielt jazz og rock-genren er i højsædet.
Teaterelskere kan nyde en aften i byens livlige teaterdistrikt, hvor alt fra klassiske skuespil til moderne forestillinger bringes til live. Uanset dine kulturelle interesser, har Montreal noget at tilbyde.
Montreal er den næststørste fransktalende by i hele verden efter byernes by Paris i Frankrig. Byen emmer da også af fransk charme. Rejser til Montreal byder derfor på en unik blanding af fransk kultur, spændende bydele og et væld af oplevelser.
For over et århundrede siden var Montreal den finansielle og industrielle hovedstad i Canada. Det kommer tydeligt til udtryk i byens arkitektoniske træk – specielt i den gamle bydel Old Town.
Her kan ses bygningsværker i stil med nogle af Paris' smukke bygninger, kirker og attraktioner. Der findes et væld af bydele, som alle skal opleves under en tur til Montreal. Med sine brostensbelagte gader og smukke stenhuse, emmer Montreal af historie og atmosfære.
Montreal byder på en række imponerende seværdigheder. Start din tur på toppen af bjerget midt i byen; Mount Royal, hvor du kan nyde en betagende udsigt over byens skyline.
Besøg den ikoniske Notre Dame-katedral - en af de største kirker i Nordamerika - som imponerer med sin gotiske arkitektur og rige historie.
Gå en tur i latinerkvarteret med charmerende brostensbelagte gader og smukke victorianske stenhuse, der giver et indblik i Montreals fortid. Udforsk den gamle havn og besøg de mange gallerier, butikker og restauranter, som området byder på.
Tag også forbi Montreal Biosphere, der har udstillinger om miljø, vedvarende energi og global opvarmning, eller se blot den flotte struktur helt tæt på en vandretur rundt om den flotte kuppel.
Er du til spillemaskiner og gambling, kan du finde det største kasino i Canada her i byen. For sportsentusiaster er ishockey byens helt store samlingspunkt.
Montreal Canadiens er et af historiens mest vindende ishockeymandskaber, og et samlingspunkt uge efter uge for de mange fans i byen. Af andre sportsgrene har byen også hold i de bedste fodbold- og baseball-ligaer.
Besøg The Olympic Park, også kaldet "The Big O" for sin form og størrelse. Her var Montreal bl.a. værtsby for sommer-OL i 1976. Overfor stadionet kan du opleve verdens højeste skæve tårn på 169 m.
Montreal er en kulinarisk perle, hvor de bedste restauranter og caféer venter på at forkæle dine smagsløg. Byen er kendt for sine unikke spisesteder, der tilbyder alt fra fransk gourmetmad til innovative fusionsretter.
Start din dag med en lækker brunch på en af de hyggelige caféer i den gamle havneby Old Port. Forkæl dig selv med en klassisk poutine, en lokal favorit, eller besøg en af de mange internationale restauranter, der repræsenterer Montreals multikulturelle samfund.
Om aftenen kan du nyde en middag på en af byens Michelin-stjernede restauranter, hvor verdensklasse kokke skaber kulinariske mesterværker. Montreal er det perfekte sted for dig som er madelsker, og gerne vil udforske nye smage og gastronomiske eventyr.
Planlægger du din næste ferie til Canada, og skal Montreal indgå - så kan vi med fordel stå for alt det praktiske. Vi står for at booke dine flybilletter, hotel og eventuelle aktiviteter.
Vi har bl.a. nøje udvalgt de bedste samarbejdspartnere, når det kommer til hoteller og unikke overnatninger. Vælg mellem vores standard- eller premium-hoteller, når du skal overnatte i Montreal. Med standard tilbyder vi gode hoteller til en god pris, og med premium tilbyder vi eksempelvis en bedre standard - eller indkvarteringer, der kan tilbyde noget helt unikt.
I BENNS kan vores Canada-eksperter skræddersy og sammensætte din drømmerejse til Montreal. Vi sørger altid for en samlet pakkeløsning, så du får både flyrejse, overnatning og eventuelle oplevelser med i prisen.
Beliggenhed: I det østlige Canada, Nordamerika
Provins: Quebec-provinsen
Temperatur: I gennemsnit er juli den varmeste og januar den koldeste måned
Indbyggertal: Over 4,3 millioner per 2024
Areal: Den næststørste by i Canada med 431 km²
Andet: Værtsby for Verdensudstillingen i 1967 og sommer-OL i 1976
Interesseret i en rejse til Canada?
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Canada!