Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Botswana!
Vi søger efter rejser til dig...
I Botswanas nordøstlige hjørne ligger et af Afrikas store safariområder, Chobe National Park. Chobe National Park er notorisk blevet berømt for sine store flokke af elefanter, og ganske rigtig finder I her nogle af de største flokke af elefanter i verden. Man regner med, at der er ca. 50.000 elefanter i Chobe National Park og samlet set mere end 120.000 vilde dyr.
Chobe National Park imponerer således med et overdådigt dyre- og fugleliv og en fascinerende biodiversitet med varieret natur og flere økosystemer i én og samme park.
Chobe National Park er Botswanas ældste nationalpark og har et omfang af 12.000 km2, hvilket er noget mindre end de ca. 33.000 km2, som området havde i 1930’erne, hvor det var et eftertragtet jagtområde. Men siden 1968 har Chobe karakter af nationalpark.
Chobe National Park omfatter 3 distinkte områder, der hver især besidder særegne karakteristika og oplevelser: Chobe Riverside-området, Savuti-området og det Okavango-lignende Linyanti vådområde.
Chobe floden danner parkens nordlige grænse indtil Namibia og er en af tre store floder i dette område: Okavango, Chobe og Zambezi, hvis løb alle er dannet af brudlinier, der er forlængelser af The Great Rift Valley i det østlige Afrika.
Chobe Riverfront, eller Serondela, skuffer sjældent. Her kan I uden diskussion opleve den største koncentration af vildt i Botswana. Selv om der er vilde dyr ved floden året rundt, er mængden af dyr her allerstørst i den tørre tid i perioden september – oktober.
Uanset om I sejler i en båd på Chobe floden eller kører langs flodbanken i en 4-hjulstrækker, er I næsten garanteret et ’close-up’ møde med nogle af de største elefanter på kontinentet. Elefanter er her masser af, men vandbøfler, sabelantiloper og giraffer ses ligeledes i store mængder.
Savuti området ligger i den sydlige del af Chobe National park og rummer reminiscenserne af en enorm sø, der engang strakte sig over hele det nordlige Botswana.
Savuti er et fladt område med store vidder, fyldt med vilde dyr. Her fornemmer man det ’rigtige’ Afrika med de vidunderlige, varme farver og de nærmest endeløse vidder. Med undtagelse af næsehornet vil I finde stort set alle former for dyr lige fra elefanter, løver og geparder til vortesvin, giraffer og mange forskellige antiloper.
Savuti byder på rigtigt vildt terræn og besøges som oftest bedst med 4-hjulstrækker.
Helt op til grænsen til Namibia ved Caprive landtangen ligger Linyanti området. Her løber Linyanti-floden og spreder sig ud til et Okavango-lignende delta, om end i noget mindre format.
Dette lille vådområde på ca. 900 km2 tiltrækker store mængder af vilde dyr i den tørre tid på året. Linyanti-området har bl.a. ry for at være et af de bedste steder i Afrika at kunne se den vilde afrikanske hund, men her er også mange elefanter, flodheste, krokodiller og antiloper m.m.
Udover de mange vilde dyr huser Chobe National Park også masser af fugle med over 460 registrerede, forskelligartede fugle, som Ibis, egyptiske gæs og de fleste arter af Kingfishers.
Chobe National Park er fantastisk af besøge i forbindelse med en safarirejse i Botswana. Men Chobe National Park kan også indgå i en større rundrejse i det sydlige Afrika, hvor andre lande som f.eks Namibia indgår. BENNS har et fantastisk samarbejde med den førende udbyder af rundrejser i Afrika, Nomad. Læs mere om disse under rundrejser i Afrika.
Parkens størrelse: 12000 km2
Beliggenhed: Nordøstlige Botswana
Bedst at besøge: Omkring Chobe hele året, ellers fra juni - oktober
Særligt ved parken: Kæmpe bestand af elefanter
Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie i Chobe National Park. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.
Læs mere om vores safarirejser i Botswana her.
Chobe Safari Lodge ligger direkte ved bredden af Chobe floden og lige på grænsen til Chobe nationalpark i det nordlige Botswana. Denne lodge er på mange måde...
Læs mereInteresseret i en rejse til Botswana?
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Botswana!