1. Kennedy Space Center

Kennedy Space Center blev taget i brug i 1962 og er stedet, hvorfra den amerikanske rumfartsadministration NASA opsender hovedparten af de raketter og rumfærger, som USA sender ud i rummet.

Kom tæt på de ramper, som rumfærgerne opsendes fra, se en kopi af den Saturn V-raket, der bragte amerikanerne til månen og besøg Astronaut Hall of Fame, som hylder de mange pionerer, der var med til at gøre USA til verdens førende rumfartsnation.

Kennedy Space Center
Kennedy Space Center

2. Walt Disney World

Fire temaparker, to vandparker, 23 hoteller og en lang række restauranter, butikker og underholdningstilbud. Velkommen til verdens største forlystelseskompleks, som I selvfølgelig skal opleve på jeres rejse til Florida.

Selvom Walt Disney World måske ikke umiddelbart er det åbenlyse valg for jer, kan vi garantere, at I bliver fanget og tryllebundet af den fantastiske stemning. Det er både for børn, barnlige sjæle og almindelige nysgerrige.

3. Key West

Smukke solnedgange, paradisstrande og afslappet atmosfære. Key West er en drømmedestination for mange, og derfor er der også to millioner turister i byen årligt. Men forlader I hovedstrøget Duval Street og søger ned i sidegaderne, kan I stadig opleve det oprindelige Key West.

Og husk så også et besøg i Ernest Hemingways villa, hvor forfatteren boede indtil 1939, og gå på opdagelse på Key West Shipwreck Museum, som er det ældste hus i Key West.

4. Everglades National Park

Alligatorer, skildpadder, vaskebjørne og søkøer. Snyd ikke jer selv for en tur til og gennem nationalparken Everglades, som I oplever bedst fra den 75 kilometer lange vej gennem parken. Vejen starter ved byen Florida City syd for Miami.

Parkens eneste by er Flamingo, og her bliver I mødt af sumparealer, nåleskov, regnskov og øde sletter. De snedige alligatorer lurer overalt i vandoverfladen, så husk nu at holde jer på parkens stier.

Everglades National Park
Everglades National Park

5. Clearwater Beach

Clearwater Beach er ikke til at komme udenom, når I besøger Florida. Her bader I nemlig fra en af verdens bedste strande, og når I stikker tæerne i det kridhvide sand, forstår I hvorfor.

I Clearwater Beach kan I også dyrke vandsport, stå på rulleskøjter, spille golf, opleve Clearwater Jazz Festival og Superboat Championships eller Ironman. Og når mørket falder på, er der gang i strandens mange barer, restauranter og natklubber.

6. Sanibel Island

Smuk strand, svajende kokospalmer, krystalblåt vand og hvidt sand. Hvis I drømmer om paradis, så besøg den tropiske ø Sanibel Island. Her kan I spise friske fisk og skaldyr i de maleriske strandskure og besøge JN 'Ding' Darling National Wildlife Refuge Complex, hvor I kan spotte alt fra hejrer til alligatorer.

Og så behøver I ikke bil for at komme rundt på øen. Den er omkranset af stier, så der er rig mulighed for at nyde naturen på to hjul.

7. Sarasota

Sarasota ligger på en bakkeskråning ved Sarasota Bay og er en af Floridas mest charmerende byer. Seks næsten paradisiske øer ligger som perler på snor langs kysten ud til Den Mexicanske Golf, og i Myakka River State Park er der også store naturoplevelser i vente.

Mange kunstnere har slået sig ned i området, og Sarasota er desuden hjemby for flere danse- og skuespilkompagnier. Desuden hører det verdensberømte cirkus Ringling Brothers hjemme her, og de har sat et stort præg på byen.

Sarasota
Sarasota

8. Apalachicola National Forest

Apalachicola National Forest er den største skov i Florida med en overflod af vandløb, søer og naturlige kilder. Sørg for at besøge Leon Vaske, et usædvanligt geologisk område med huler og jordfaldshuller, eller følg Apalachee Savannas Scenic Highway og se sjældne kødædende planter, orkideer og et inferno af farverige og vilde blomster.

Som mange andre steder i Florida er der alligatorer i vandet. Så hold også øje med dem i den store skov.

9. The Ernest Hemingway Home and Museum

I hjertet af den gamle by i Key West, kan I besøge hjemmet til en af de mest berømte forfattere i USA. Ernest Hemingway boede i dette hus, hvor han også skrev, i mere end 10 år.

Der tilbydes guidede ture, hvor I virkelig kan komme tættere på Ernest Hemingsways liv, og så anbefaler vi også, at I går en tur i den frodige have.

10. South Beach, Miami

South Beach i Miami har det hele. Her kan I slappe af på stranden og nyde det lækre vand. Stranden synes uendelig, og selvom der er mange mennesker på stranden, føler man stadig, der er god plads.

I kan også tage på opdagelse i gaderne og se art deco, der ses i mange bygninger.

Se vores rejser til USA.