Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Whitsunday Islands

Øgruppen Whitsunday Islands består af 74 øer og er et af Queenslands største ferieområder. De fleste af øerne er ubeboede og fredede nationalparker, men man kan alligevel campere på de fleste af dem - dog skal man selv medbringe alle forsyninger. Det var James Cook, der navngav øerne Whitsunday (pinsedag), da han opdagede dem pinsedag 1770. Man kan enten bo på nogle af øerne eller tage dertil på dagsture fra Airlie Beach.

 

Brampton Island

Øen er bjergrig, og man kan overnatte i et feriecenter med en tropisk have. Øen byder på forskellige aktiviteter som vandreture i regnskoven, sejlads og vandski. Desuden er der lækre strande på øen, og ved lavvande kommer en smal sandstribe til syne, så man kan gå til naboøen Carlisle.

 

Lindeman Island

Her findes luksuriøse ferieboliger og masser af små strande, hvor man let kan være helt sig selv. Der går færge til øen fra Mackay, Hamilton Island og Proserpine.

 

Hamilton Island

Her findes det største feriecenter i hele koralrevet med plads til 2000 gæster. Øen har også den største lufthavn blandt øerne i koralrevet og den eneste hvor jetfly kan lande. På øen findes en dyrepark, hvor man kan komme helt tæt på de australske dyr, og der arrangeres ture ud til de yderste koralrev.

 

Hayman Island

Øen ligger lige op af et koralrev, men er også en af de dyre øer at besøge. Man kan flyve og sejle dertil fra Hamilton Island.

 

Long Island

Øen ligger tættest ved fastlandet og er 11 km. lang, men kun 1,5 km. bred. Øen er velegnet for unge og har to feriecentre med rimelige priser.

 

South Molle Island

Det er let at komme hertil med færge fra Shute Harbour på fastlandet og Hamilton Island. Øen byder på regnskov, vandrestier, dyreliv, lange strande og ferieboliger i flere prisklasser.

 

Hook Island

Øen er den næststørste i øgruppen, og der findes billig overnatning i Wilderness Lodge og Hook Island Resort. Øen er også yderst velegnet til endagsture, hvor man blandt andet kan besøge øens undervandsobservatorium.

 

Daydream Island

Øen er en af de mindste i øgruppen og ligger kun 20 minutters sejlads fra fastlandet. Den korte afstand gør øen velegnet til endagsture, men man kan også overnatte her. Priser for overnatninger ligger fra moderat til dyrt.

 

Whitsunday Island

Øen er den største i øgruppen og uden nogen feriecentre. Man kan i stedet campere på øen og nyde stranden Whitehaven Beach, der er den længste og smukkeste i hele øgruppen. Øen er populær som udflugtsmål fra de andre øer.

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Whitsunday Islands. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Australien her. 

Nyd strandene på Hamilton Island
Nyd strandene på Hamilton Island
Fantastiske Whitsundays
Fantastiske Whitsundays
Hamilton Island
Hamilton Island
Whitsunday Islands
Whitsunday Islands
Whitsunday Islands
Whitsunday Islands
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Australien!

Interesseret i en rejse til Australien?

Jeg kan hjælpe dig med at planlægge din rejse til Australien!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: