Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Om Thala Beach Nature Reserve

Thala Beach Nature Reserve er et bæredygtigt resort, der ligger på et privat landområde mellem Cairns og Port Douglas direkte ud til Koralhavet og med nærhed til storslåede naturoplevelser som Great Barrier Reef og den nærliggende urskov Daintree Rainforest. Begge steder er UNESCO-beskyttet naturarv.

Thala Beach Nature Reserve er et resort, der har opnået den højeste certificering for bæredygtig hotelmanagement og er medlem af "National Geographic Unique Lodges of the World". Stedet tilbyder en lang række gratis aktiviteter på resortområdet, eksklusivt for resortets gæster.  

Thala Beach er familieejet og ligger direkte ud til den ugenerede Oak Beach og lokker med uhindret udsigt til Koralhavet omgivet af uberørt og velbevaret eukalyptusskov. Indkvarteringen er lige så unik som beliggenheden med de smukke bungalows bygget i træ og stående på pæle. Den omgivende skov summer af dyreliv, som I kan nyde på en rundtur med en af resortets guider. Resortet er det eneste resort mellem Cairns og Port Douglas, der kan tilbyde direkte adgang til strand.

Oak Beach er en 2 km lang, ugeneret strand, hvor I kan bade, dase og nyde en picnic, hvis man har lyst.

Ospreys restaurant

Resortets restaurant, Ospreys, ligger hævet over trætoppene og byder på en fantastisk udsigt til Koralhavet. Restauranten har åbent for morgenmad, frokost og middag, og byder alle gæster velkommen, også folk udefra. Køkkenet og menuer er sæsonafhængig og er baseret på lokale ingredienser.

Gratis aktiviteter

Thala Nature Reserve rummer masser af muligheder for at opleve særegen flora og fauna på nærmeste hold. Resortets erfarne guider er klar til at guide jer rundt på området og indvie jer i naturens hemmeligheder. Hertil kommer masser af andre aktivitetsmuligheder.

Kig til stjernerne
Nattehimlen over Thala Beach Nature Reserve er fuldstændig fri for forurening og er sort, sort med millioner af stjerner. Nyd en introduktion til den sydlige halvkugles stjernekonstellationer med lyden af regnskoven og det nærliggende hav i baggrunden. Der bruges både teleskop og kikkert i det udendørs observatorium. 

Coconut Odyssey Tour
På Australiens eneste kokosnøds-tur får I ikke kun lejlighed til at drikke og spise forskellige varianter fra den grønne, unge kokosnød til den mindre kendte "Coconut Apple". I får også mulighed for at høre mere om de helsegivende egenskaber ved kokosnødden. "The Tree of Life" har forbavsende egenskaber mht. at reducere kropsfedt, sænke kolesteroltallet og generelt styrke immunforsvaret. En informativ tur.

Vandreture i naturen og i haven
Disse vandreture i det store område ledes af Brett og hans entusiastiske hold. Der deles gladeligt ud af viden om områdets flora og fauna, der er præget af stor diversitet.

Vandreture for at spotte fugle og sommerfugle 
Resortets ekspert indenfor fugle/sommerfugle hedder David. Turene begynder vanligt tidligt for at lytte til fuglenes sang, når dagen vågner. Thala-området byder på fin fuglediversitet. Resortet har også kontakt til andre eksperter, der kan tage jer med på heldagsture til andre områder.

Samtale med urfolket kuku yalangi
Ældre fra det lokale aboriginalsamfund, kuku yalangi-folket, kommer gerne og fortæller om deres historier fra aboriginernes "Dream Time" - fortællinger, der er vandret gennem utallige generationer inkl. fortællinger om deres urgamle kulturelle traditioner.

Private Beach
Alle resortets gæster kan benytte sig af den 2 km lange Oak Beach, som kan friste alle og enhver med sin sandstrand, omkranset af de skyggefulde kokospalmer og andre træer. Resortet ligger i strandens nordlige ende.

Aktiviteter mod betaling

  • Havkajak med guide
  • Spabehandlinger
  • Udflugter i omegnen med guide

Indkvartering

Resortet byder på flere forskellige indkvarteringsmuligheder. En af værelseskategorierne er en komfortabel Jungle Walk Bungalow. Her fanger I selve essensen af at bo i skoven. Stilen er rustik, farverne er naturfarver, og indretningen er nutidig med alle moderne faciliteter. Disse bungalows ligger længst væk fra resortets hovedbygning.

Faciliteter:

  • AC og loftsvifte(r)
  • Mulighed for at lave egen kaffe/te
  • Vækkeur
  • DVD-afspiller
  • Skrivebord
  • Balkon/udendørs terrasse
  • Hårtørrer
  • Minibar
  • Lille køleskab
  • Strygejern/-bord
  • Badeværelse med separat brusekabine
  • Alt sengetøj
  • Telefon
  • Opholdsområde
  • Radio og TV
  • Sikkerhedsboks 
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Australien!

Interesseret i en rejse til Australien?

Jeg kan hjælpe dig med at planlægge din rejse til Australien!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: