Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Canada!
Det ikoniske luksushotel ligger i Banff National Park omgivet af skyhøje bjergtoppe, den majestætiske Victoria-gletsjer og en glitrende smaragdgrøn sø. Stedet er globalt anerkendt for dets progressive miljøforvaltning og ansvarlige turisme.
Hotellet har en betagende udsigt over Lake Louise og de omkringliggende canadiske Rocky Mountains. Det er elegant og poleret, men alligevel med en afslappende og indbydende atmosfære.
Fairmont Chateau Lake Louise har flere fantasiske spisesteder, hvor I kan nyde store kulinariske oplevelser.
Fairview Bar and Restaurant har udsigt over den vidunderlige Lake Louise og byder på en afspejling af verden uden for vinduerne. Her kan I forkæle jer selv med den sæsoninspirerede mad, der bliver serveret i elegante omgivelser.
Walliser Stube er venlig og intim med stor udsigt, og føles meget som en eksklusiv pub beliggende i alperne. Kritikere kalder den lækkert klæbrige, traditionelle ostefondue for den bedste uden for Schweiz.
Lakeview Lounge er hotellets ikoniske restaurant og bar, med en enestående udsigt. Her kan I nyde lækker mad i selskab med den betagende udsigt over Lake Louise og Victoria Glacier.
Poppy Brasserie serverer lækker morgenmad for hele familien. Her kan I forkæle jer selv med en bred vifte af a la carte morgenmadsklassikere og få en god start på dagen, mens I nyder morgenlyset og den smukke udsigt fra de store vinduer.
The Guide's Pantry er en delikatesseforretning, der serverer sandwiches, salater og snacks.
Både på og omkring hotellet finder I en lang række spændende aktiviteter.
Sommeraktiviteter: Kano på Lake Louise, whitewater rafting, golf i Bow Valley, udflugt til Columbia Glacier, fiskeri i Bow Valley
Vinteraktiviteter: Ski og snowboarding, vandring med snesko, langrendsski, isklatring
Aktiviteter hele året: Fitness, wellness-hold
Hotellets spa er en rolig oase, hvor et team af spa-terapeuter tager jer med på en rejse i salig forkælelse med ingredienser af førsteklasses kvalitet. De professionelle specialister har ekspertviden og enestående teknikker til at udføre deres behandlinger; bl.a. afslappende fodmassage, luksuriøs kropsscrub og ansigtsbehandling.
Spaen er placeret på det lavere niveau, under hovedlobbyen og støder op til baren Alpine Social.
Hotellet har 539 værelser og suiter fordelt på flere værelseskategorier, der fås både med og uden udsigt til den smukke sø Lake Louise.
Fairmont Room er charmerende værelser med elegant og moderne indretning. Værelserne er 21 kvm, og udstyret med moderne bekvemmeligheder. Alle Fairmont Rooms ligger i hovedbygningen og har udsigt over Chateau-området, men kan også opgraderes med udsigt over søen.
Deluxe Room er populære og elegante værelser for par eller singler, der søger ekstra boligareal. De 34 kvm store værelser ligger i hovedbygningen med udsigt over Chateau-grunden, men kan også opgraderes med udsigt ud over søen.
Junior Suite er rummelige med et åbent koncept, der tilbyder en smuk udsigt. Suiten er udstyret med et overdådigt badeværelse, hvor gæsterne kan slappe af i et dybt badekar. I suiten er der også et elegant siddeområde, som er det perfekte sted at læne sig tilbage og læse en bog eller nyde en cocktail. Udsigten er over Chateau-grunden, men kan opgraderes til søudsigt.
One Bedroom Suite inkluderer mange eksklusive faciliteter, herunder en dedikeret suite concierge samt gratis morgenmad. Den 65 kvm store, luksuriøse suite har unikke detaljer i både soveværelse og stue, og stuen er udstyret med en dobbelt sovesofa, som kan benyttes af familier. Suiten kan opgraderes med udsigt over den smukke sø.
Læs mere om vores rejser til Canada
Læs mere om Rocky Mountains
Interesseret i en rejse til Canada?
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Canada!