Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!
Tag med på et uforglemmeligt krydstogt gennem tre kontinenter og på tværs af Atlanterhavet. Denne fantastiske rejse byder på smuk natur, fascinerende kulturer, historiske byer og verdenskendte strande.
Krydstogtet med Costa Favolosa starter i Barcelona og tager jer ud på spændende eventyr til bl.a. Lissabon, Portugals hovedstad, og naturskønne steder på Madeira, Tenerife og Kap Verde. Efter at have krydset Atlanten ankommer I til Sydamerikas største land, farverige Brasilien, hvor I besøger hele fire brasilianske byer – alle med rig kultur og store oplevelser. Rejsen afsluttes med to dage i Rio de Janeiro, hvor I den ene skal besøge Corcovado-bjerget med den verdensberømte Kristus-statue og Sukkertoppen med fantastiske panoramaer.
En uforglemmelig rejse til søs i efteråret 2025.
Dagsprogrammet for denne rejse ligger fast. Vi tager dog forbehold for justeringer i programmet, som kan foretages både før og efter afrejse. Disse kan ske på baggrund af vejrforhold, flyændringer, ændringer i sejlplan (ved krydstogt) e.l.
I dag rejser I fra København kl. 12.45. I har en mellemlanding i Frankfurt, hvorfra I flyver videre mod Barcelona kl. 15.40.
Der er forventet ankomst i Barcelona kl. 17.45. I bliver mødt af jeres lokale guide, og tager med bustransport fra lufthavnen til jeres hotel. Her tjekker I ind og får en god nats søvn, inden I skal ombord på Costa Favolosa i morgen.
Aktiviteter inkluderet: Bustransfer fra Barcelona Lufthavn til hotellet med lokal guide
Måltider inkluderet: Forplejning på flyet
Overnatning: H10 Art Gallery i Barcelona
Lad mig hjælpe med at booke din næste rejse!
Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!