Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Krydstogt med Norwegian Prima

Norwegian Prima blev søsat i august 2022 og er det første af Norwegian Cruise Lines nye drømmeserie af skibe til søs. Skibet lever op til højeste standard og er topmoderne. Norwegian Prima er det første af foreløbig to skibe i den nye Norwegian Prima skibsklasse: Norwegian Prima og Norwegian Viva. 

Udforsk skibets Ocean Boulevard, hvor I kan gå udover vandet på en halv kilometer lang gangbro af glas. Her kan I nyde 360 graders frit udsyn til havet, horisonten, solnedgangen og de næste spændede destinationer, når skibet lægger til kaj. I kan også holde jeres putting-egenskaber ved lige på et par mini tee greens. I swimmingpools og og minipools kan I svømme lige til grænsen, til glasvæggen der skiller jer fra kanten og havet. Eller prøv Norwegian Primas vandrutsjebane af glas, der tager jer i frit fald fra de øverste dæk og ned langs siden af skibet til de nedre skibsdæk.

Norwegian Prima er et skib, der har noget for enhver smag, om I ønsker at slappe af ved poolen, prøve lykken i kasinoet, eller tage en tur i spaen. Skibet tilbyder mange herlige spisemuligheder, et utal af barer og lounger, et kasino, et spa-område samt kahytter af meget varierende størrelse. Det er blot nogle af de mange ting, som gør krydstogtet med Norwegian Prima til en stor rejseoplevelse i sig selv. 

Norwegian Cruise Lines koncept med Freestyle Cruising gør rejsen ombord på Norwegian Prima meget fleksibel, uden tidsplan og spisetider. Det er jeres egne planer og tider, der gælder. Højdepunkter ombord på Norwegian Prima: 12 spisesteder plus et street food market, 17 barer og lounges, spa og fitnesscenter, go-kart bane, 2 swimmingpools, 4 hot tubs, kasino og et teater, der kan forvandles til en La Vegas natklub.

Skibsfakta
Skibsklasse: Prima Class
Længde: 294 m
Bredde: 41 m
Antal dæk: 16 
Antal kahytter: 1.647
Antal passagerer: 3.099
Antal besætning: 1.506
Bruttovægt: 143.535 (GRT)
Fart: 25 knob

Kahytter og suiter ombord Norwegian Prima

Udvalget af kahytter på Norwegian Prima er stort og meget varieret, fra flotte penthouselejligheder og suiter til komfortable balkonkahytter og gode indvendige kahytter.  

The Haven

Beliggende på de øverste dæk af skibet, finder I The haven, de mest luksuriøse, velindrettede kahytter ombord på Norwegian Prima. Her kan I, udover I kahytter i størrelse fra 34 m2 til 195 m2 plus balkon, nyde en 24-timers sublim service med butler og concierge service. Derudover er der fuldstændig privatliv og ro på en solterrasse, der udelukkende er forbeholdt gæster på The Haven.

Fra I går ombord til I igen går fra borde, så har The Haven førsteprioritet når det kommer til alt fra underholdning til spisesteder. The Havens gæster har deres eget område ombord på skibet. The Haven vil give jer en unik oplevelse, I aldrig vil glemme. The Haven Premier og Deluxe er på dæk 13, 14  og 15, mens andre typer af The Haven kahytter findes på dæk 10, 11, 12, 13, 14 og 15.

The Haven Courtyard and Sundeck 
I kan nyde solen, tage en dukkert i poolen eller slappe af i boblebadet. Uanset hvordan I planlægger at bruge jeres tid, så giver dette private fristed de perfekte rammer for afslapning. Et meget servicemindet personale står til rådighed med cocktails, friske håndklæder og forfriskende godbidder. Adgang til solterrasse er begrænset til alderen 16+. 

Suite

En ægte oplevelse af luksus og privatliv. Nyd de rummelige suiter med de fineste detaljer. Inkluderer butler- og concierge-service i udvalgte kahytter.  Suiterne er fra 36 til 58 m2 og har soveplads fra 2 til 4 personer, alt efter hvilken suite I vælger. Suiterne har en queensize dobbeltseng plus evt. sovesofa eller separat soveværelse i de større suiter. Hertil kommer et garderobeskab, et fint badeværelse med bruser og nogle har endda en opholdsstue og spiseplads. Suiterne rummer herudover flg. faciliteter: Interaktivt TV, telefon, Internetforbindelse via Wifi, minibar, sikkerhedsboks og A/C. Der er suiter på dæk 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16.

Club Balcony Suite

Club Balcony suiterne er fra 22 til 38 m2 og har en queensize dobbeltseng samt sovesofa med plads til yderligere 2 personer. Der er skydedøre, der åbner ud til jeres balkon og en fantastisk udsigt. Hertil kommer et garderobeskab og et luksuriøst badeværelse med bruser. Kahytten rummer herudover flg. faciliteter: Interaktivt TV, telefon, Internetforbindelse via Wifi, minibar, sikkerhedsboks og A/C. Der er Club Balcony Suiter på dæk 9, 10, 11, 12 og 13.

Balkonkahyt 

Gulv-til-loft glasdøre åbner ud til jeres helt egen private balkon. Stilfulde og sofistikeret er kendetegnet for disse moderne kahytter. Balkonen giver jer god mulighed for at nyde den friske havluft og de betagende solnedgange. Balkonkahytterne findes i en størrelse fra 21 til 33 m2 og har en queensize seng, der kan omdannes til to enkeltsenge (på forespørgsel).

Nogle balkonkahytter har både seng og sovesofa og plads til 4 personer. Kahytten indeholder desuden et garderobeskab og et godt badeværelse med bruser. Kahytten rummer også følgende: Interaktivt TV, telefon, minibar, sikkerhedsboks og A/C. Der er Internetforbindelse via Wifi. Der er balkonkahytter på dæk 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16.

Udvendig kahyt 

Oplev en stilfuld indretning i en behagelig kahyt med havudsigt. Alle kahytter er med pæne, smarte detaljer og et stort rundt vindue med en klar udsigt udover havet. De udvendige kahytter er fra 17 til 34 m2 og har en queensize seng, der kan omdannes til to enkelt senge (på forespørgsel). Hertil kommer et garderobeskab og et badeværelse med bruser. Kahytten rummer herudover følgende: Interaktivt TV, telefon, Internetforbindelse via Wifi, minibar, sikkerhedsboks og A/C. Der er udvendige kahytter på dæk 5.

Indvendig kahyt 

Kahytter i hyggelig komfort og smart stil. Moderne indrettet med tv og et lille opholdsområde. Den indvendige kahyt er fra 14 til 23 m2 med en queensize seng, der kan omdannes til to enkeltsenge (på forespørgsel). Hertil kommer et garderobeskab og et badeværelse med bruser. Kahytten rummer herudover følgende: Interaktivt TV, telefon, Internetforbindelse via Wifi, minibar, sikkerhedsboks og A/C. Der er indvendige kahytter på dæk 5, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16.

Studio – singlekahyt

Lille 8 m2 komfortabel indvendig kahyt designet til solorejsende. Har fullsize seng og eget badeværelse. Kahytten rummer derudover følgende: Interaktivt TV, telefon, Internetforbindelse via Wifi, minibar, sikkerhedsboks og A/C. Et ophold i en studiokahyt inkluderer adgang til Studio Lounge. Singlekahytter er på dæk 12 og 13.

Kahytterne ombord på Norwegian Prima fordeler sig som følger

The Haven kahytter: 107.
Club Balcony kahytter: 50.
Suite kahytter: 36.
Balkonkahytter: 946.
Udvendige kahytter: 124.
Indvendige kahytter: 310.
Singlekahytter: 73

Udvalgte underholdning/aktiviteter

Når det kommer til underholdningen på Norwegian Prima, så er der aldrig et kedeligt øjeblik. I kan danse til disco med Broadway-sensationen Summer: The Donna Summer Musical. Fang de magiske bevægelser hos Noise Boys eller deltag i ”The Price Is Right” Live. Det hele sker på det første sted i verden, som kan forvandles fra et tre-etagers teater til en spektakulær natklub i Vegas-stil. 

Af underholdningsmuligheder og aktiviteter ombord på Norwegian Prima kan nævnes:  Gå efter hole-in-one på Tee Time, eller prøv at race i go-kart rundt på skibets øverste etager med Prima Speedway, prøv den 10-etagers vandrutsjebane eller nyd mere stille øjeblikke på pooldækket eller få pulsen op i fitnesscenteret. Derudover har skibet kasino, børneklubber - børn, junior og teenklub, videoarkade, swimmingpools og flere boblebad, shopping, stort udvalg af shows, live musik og andre forestillinger i Prima Theater and Club, gå-/jogging-bane samt total afslapning og velvære i Spa Thermal Suite. 

Restauranter - Freestyle dining

Ombord på Norwegian Prima kan I nyde et fantastisk udvalg af forskellige madkøkkener og smage. Der er et bredt udvalg af restauranter, der passer til enhver stemning. På skibet finder I mange forskellige spisesteder. Alle med Freestyle Dining, hvor I selv bestemmer hvor og hvornår, I gerne vil spise. Norwegian Primas menuer er inspirerede af og matchet med de fascinerende rejsemål, I besøger på krydstogtet. 
At spise ombord på Norwegian Prima handler om at have valgmuligheder. I kan nyde lækker traditionel mad eller mere eksotiske valg fra skibets mange gratis spisemuligheder. Eller I kan prøve nogle af de mange specialrestauranter, hvor I kan spise mod et mindre tillæg. 

Restauranter inkluderet i prisen

  • Indulge Food Hall & Outdoor Lounge: Her kan I spise jer gennem verden med retter fra Thailand, Italien, Kina med flere. Minder om street food og truck food med Tandoori, Texas Steakhouse, Nudler, Tapas og Starbucks.
  • Hudson’s: Hovedrestauranten med store glaspartier, der giver en 270 graders udsigt, mens I nyder et godt udvalg af velsmagende retter.
  • The Commodore Room: Endnu en fortryllende restaurant med god tradtional mad i hyggelige og komfortable omgivelser.
  • The Local Bar & Grill: Indtag nogle lettere specialiteter som en Reuben sandwich eller Fish’n Chips i et strandbarsmiljø ved Ocean Boulevard, hvor der er masser af atmosfære og live musik.
  • Surfside Café & Grill: Nemme og velsmagende småretter inkl. pizza, hvor I har mulighed for sidde både indefor og udenfor. 


Special restauranter (mod et tillæg)

  • Hasuki: Japansk inspirerede grillretter.
  • Le Bistro: Fransk inspireret restaurant.  
  • Cagney’s Steakhouse: Ægte amerikansk steakhouse med saftige bøffer, filet mignon, prime rib, lam, frisk fisk og skaldyr.  
  • Food Republic: Kom verden rundt uden at forlade skibet. Her har I mulighed for at komme madverden rundt med retter inspireret af lande som Peru, Kina, Japan.  
  • Los Lobos: Mexicansk inspireret restaurant med lidt ekstra til smagsløgnene.
  • Onda by Scarpetta: Får I lyst til at smage på det moderne italienske køkken, så har I muligheden her.
  • Nama Sushi & Sashimi: Får I lyst lidt sushi, så kan I her få traditionelle japanske lækkerier.
  • Palomar: Byder på alt godt fra havet med en middelhavssmag.


Udvalgte barer & lounges

Belvedere bar, Luna Bar, Metropolitan, Observation Lounge, Penrose Atrium, Penrose Bar, Prima Speedway Bar, Soleil Bar, Studio Lounge, Syd Norman’s Pour House, The Humidor Cigar Lounge, The Improv at Sea, Vibe Beach Club, Waves Pool Bar, Whiskey Bar, Indulge Outdoor Lounge og Starbucks.

For den ekstra forkælelse: Mandara Spa®

Kåret til verdens bedste krydstogt spa af World Spa Awards. Slap af med en hot stone massage - en af over 50 specialbehandlinger, der tilbydes. Behandlinger spænder fra det klassiske til det luksuriøse. Lad fagfolk berolige og forkæle jer med ansigtsbehandlinger, massage, akupunktur og en komplet menu af tjenester.

Norwegian Prima
Norwegian Prima
Balkonkahyt ombord Norwegian Prima
Balkonkahyt ombord Norwegian Prima
Udvendig kahyt ombord på Norwegian Prima
Udvendig kahyt ombord på Norwegian Prima
Indvendig kahyt ombord på Norwegian Prima
Indvendig kahyt ombord på Norwegian Prima
Studio singlekahyt ombord på Norwegian Prima
Studio singlekahyt ombord på Norwegian Prima
Street food market ombord på Norwegian Prima
Street food market ombord på Norwegian Prima
The Local Bar spiseområde ombord på Norwegian Prima
The Local Bar spiseområde ombord på Norwegian Prima
Vibe Beach ombord på Norwegian Prima
Vibe Beach ombord på Norwegian Prima
Onda by Scarpetta restauranten ombord på Norwegian Prima
Onda by Scarpetta restauranten ombord på Norwegian Prima
Waves Pool Bar ombord Norwegian Prima
Waves Pool Bar ombord Norwegian Prima
Norwegian Prima i New York City, USA
Norwegian Prima i New York City, USA
The Haven kahyt ombord på Norwegian Prima
The Haven kahyt ombord på Norwegian Prima
Charlotte-Gylden-cut1

Interesseret i et krydstogt?

Jeg kan hjælpe med at arrangere dit krydstogt med NCL Cruises!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: