Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!
Oplev Norges imponerende kyststrækning fra Oslo til Nordkap, Europas nordligste punkt, og tilbage med M/S Trollfjord. Denne rejse giver jer en enestående mulighed for at udforske landets smukke kystlandskaber, dybe fjorde og billedskønne havnebyer. Hurtigruten har i over 130 år sejlet langs kysten og kender de steder, man ikke må gå glip af. Deres mindre skibe giver adgang til fjorde og øer, som større krydstogtskibe ikke kan nå.
Ruten er fastlagt, men ankomst- og afrejsestiderne er fleksible, så kaptajnen kan tilpasse turen efter vejret for at give jer de bedste oplevelser. Undervejs vil skibets ekspeditionsteam dele viden om de lokale destinationer, dyrelivet og naturen.
M/S Trollfjord tilbyder moderne komfort med tre restauranter, en panoramalounge med bar, fitnesscenter og sauna. Alt i alt er dette en drømmerejse, hvor både skibet, destinationerne og oplevelserne er i topklasse.
Dagsprogrammet for denne rejse ligger fast. Vi tager dog forbehold for justeringer i programmet, som kan foretages både før og efter afrejse. Disse kan ske på baggrund af vejrforhold, flyændringer, ændringer i sejlplan (ved krydstogt) e.l.
I dag starter en vidunderlig krydstogtrejse langs Norges spektakulære kyst. Der er afgang fra Københavns Lufthavn med SAS kl. 11.45 med forventet ankomst til Oslo Gardamoen kl. 12.55.
I lufthavnen i Oslo bliver I hentet af en bus med en lokal guide, som kører jer til skibet, hvor I tjekker ind på M/S Trollfjord og får tildelt jeres kahyt.
Sidst på dagen, når alle er indkvarteret på skibet, bydes der velkommen ombord, og ekspeditionsteamet inviterer til møde og præsenterer sig, mens I fra jeres plads i panoramaloungen kan nyde udsejlingen fra Oslo.
Måltider inkluderet: Middag ombord på skibet
Overnatning: MS Trollfjord
Lad mig hjælpe med at booke din næste rejse!
Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!