Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Ekspeditionsskibet MS Fridtjof Nansen

Tag med ombord på HX Hurtigruten Expeditions nye generation af ekspeditionsskibe. MS Fridtjof Nansen er opkaldt efter polarforsker og videnskabsmand Fridtjof Nansen og blev bygget i 2020. 

Ny banebrydende hybridteknologi
Skibet er en næsten identisk tvilling til MS Roald Amundsen, med revolutionerende fremdriftssystem baseret på hybridteknologi. Det banebrydende fartøj er drevet frem af ny og bæredygtig hybridteknologi, der vil reducere brændstofforbruget meget. Skibet får tilført strøm fra fire motorer og to store batterienheder. Disse, kombineret med skrogets struktur, reducerer MS Fridtjof Nansens brændstofforbrug med ca. 20 % og skærer ned på CO2-udledninger med mere end 3.000 ton om året.

Specialdesignet til polarhavene
Skibet er, som MS Roald Amundsen, specialdesignet til sejladser i polarhavene. Et af de mest iøjnefaldende elementer ved skibets udvendige design er det imponerende inden-/udendørs observationsdæk i to niveauer. Det er et ideelt sted at beundre naturens scenarier og iagttage dyrelivet gennem en kikkert.

Moderne kahytter og faciliteter
Ombord finder man moderne suiter og kahytter, hvor interiør og indretning er præget af kvalitet og komfort. Efter dagens sansemættende oplevelser kan man f.eks. slappe af og hvile ud i den elegante Explorer Lounge, besøge motions- og wellnesscenteret eller nyde landskabet og solnedgangen på det store inden- og udendørs udsigtsdæk med agterdækkets infinity pool og boblebade.

Kom tættere på naturen, dyrelivet og lokalsamfundet på et bæredygtigt eventyr med MS Fridtjof Nansen. 

Skibsfakta:
Byggeår: 2020
Længde: 140 m
Bredde: 23,6 m
Antal dæk: 11 (heraf 9 passagerdæk)
Antal kahytter: 265
Antal passagerer:  530 (500 i Antarktis)
Antal besætning: 150
Bruttovægt: 20.889 (GRT)
Fart: 15 knob

 

Kahytter og suiter

MS Fridtjof Nansen har et bredt udvalg af komfortable kahytter. Det fantastiske landskab afspejles i et behageligt interiør, hvor et design med skandinaviske materialer fra naturen som granit, egetræ, birk og uld sætter en høj kvalitetsstandard. Læs om et udvalg af dem her.

Kørestolsbrugere
MS Fridtjof Nansen er velegnet til kørestolsbrugere. Personer, der har brug for særlig hjælp, skal rejse sammen med en ledsager. Bemærk venligst, at gangbroen skal bruges af kørestolsbrugere til at komme ombord og komme i land. I havne, hvor tidevandsforhold eller andre forhold kræver brug af en flytbar gangbro, eller under landgange med lette fartøjer, er det ikke muligt at benytte/medtage kørestol. For at sikre, at alle rejsende sikkert kan evakueres under en nødsituation, kan rejsende, der er afhængig af kørestol, kun indkvarteres i kahytter med kørestolsadgang. 

Ekspeditionssuiter

Ekspeditionssuiterne er rummelige, velindrettede og tilbyder fuld service med sovepladser for op til fire personer. Suiterne byder på særlige faciliteter som private balkoner, store vinduer og jacuzzier. Suiterne er udstyret med en dobbeltseng, som kan omdannes til to enkeltsenge efter anmodning ved reservation. Nogle suiter inkluderer en sovesofa.

Alle suiter har eget badeværelse med bruser og toiletartikler, tv, pengeskab, europæiske stikkontakter med to poler, samt faciliteter til te og kaffe. Indkvarteringen inkluderer adgang til et udvalg af premium-faciliteter samt en minibar (mod ekstra betaling) og tøjvask. Som en del af oplevelsen tilbydes gratis gourmetmiddage i restauranten Lindstrøm, der normalt kræver ekstra gebyr.

Der er 6 forskellige typer ekspeditionssuiter på skibet, herunder:

  • MC - Hjørnesuite med balkon: Hjørnesuiterne ligger på øverste dæk, de er på 20-30 m2 med egen balkon og jacuzzi. Kahytten har fleksible sengeløsninger, nogle med sofa, store vinduer, sofa, TV, minibar, badekåbe, kaffe og te samt espressomaskine.
  • MD - Stor suite med balkon: Stor hjørnesuite på øverste dæk på 35 m2 med store vinduer og privat balkon. Kahytterne er beliggende på øverste dæk med fleksible sengeløsninger, TV, minibar, badekåbe, kaffe og te.

 

Arctic Superior

Arctic Superior-kabinerne er komfortable og rummelige. Kahytterne har en dobbeltseng, som i visse kahytter kan omdannes til to enkeltsenge, hvis det anmodes ved booking. Nogle kahytter har også en sovesofa, og mange har en privat balkon.

Alle kabiner er udstyret med eget badeværelse med bruser og toiletartikler, tv, pengeskab, minibar (mod betaling), europæiske to-polede stikkontakter samt faciliteter til at lave te og kaffe. Badekåbe og tøfler er ligeledes inkluderet.

I denne kategori findes der 6 forskellige kahytstyper, blandt andet:

  • XT - Udvendig kahyt med balkon: Rummelige kahytter på øverste dæk, ca. 18 m2 med egen balkon. Kahytterne har fleksible sengeløsninger, sovesofa eller siddeområde, TV, kedel til te og kaffe.
  • TT - Udvendig kahyt: Stor kahyt på nederste dæk, ingen balkon. Kahytterne er på ca. 27 m2 med fleksible sengeløsninger med separate senge, TV, kedel til te og kaffe.

 

Polar Outside

Polar Outside-kahytterne findes primært på midterste dæk og byder på indkvartering af høj standard. Alle kahytterne har vindue, og de fleste er rummelige i størrelsen fra 17-23 m2. Kahytterne har fleksible sengeløsninger og TV.

Polar Outside-kahytterne på MS Fridtjof Nansen har en dobbeltseng, der kan deles i to enkeltsenge efter anmodning på bookingtidspunktet, og nogle har en sovesofa. Alle har eget badeværelse med bruser og toiletartikler, tv, pengeskab, minibar (mod betaling), europæiske to-polede stikkontakter samt te- og kaffefaciliteter. Badekåbe og tøfler er også gratis.

I denne kategori findes der 2 forskellige kahytstyper:

  • Store kahytter på midterdækket: De fleste kahytter er på 20 m2 med fleksible sengeløsninger og TV.
  • Kahytter på midterdækket: Kahytter på ca. 17 m2 og beliggende på midterdækket. Kahytten er med fleksible sengeløsninger og TV.

 

Faciliteter og aktiviteter ombord

Ombord vil man vil ikke finde bingo, arkadespil og klassisk underholdning, som man ofte finder på traditionelle krydstogtskibe. Hurtigrutens mål er at få jer tættere på unikke omgivelser og at lade jer dele oplevelsen med jeres medrejsende. Lejlighedsvist kan der være noget let underholdning ombord om aftenen.

Af underholdningsmuligheder/aktiviteter kan nævnes:

  • Nansen videnskabscenter
  • Observationslounge
  • Motions- og wellnesscenter
  • Infinity pool og sauna
  • Boblebade
  • Udendørs løbebane
  • Butik
  • Foredrag og forelæsninger 
  • Foto-workshops

Bar og restauranter

Et ekspeditionskrydstogt er en fest for alle sanser. MS Fridtjof Nansen har en bar med et godt udvalg af spiritus, vin, øl og sodavand og en lounge med kaffeservice. Dertil sætter Hurtigrutens dygtige kokke og køkkenpersonale en ære i at skabe lækre måltider baseret på smagfulde retter, leveret af certificerede leverandører og med brug af bæredygtige produkter. Alle restauranter tilbyder lækre måltider med et valg af fisk, kød og plantebaserede retter.

Skibet har tre restauranter inspireret af den nordiske/norske kulinariske arv:

  • Aune Main Dining - opkaldt efter den norske skibshandler og polarforskerleverandør, Tinus Aune. Aune er hovedrestauranten ombord. Morgenmad, frokost og middag serveres her og er inkluderet i prisen. Aftensmaden varierer med et fint udvalg af kød, fisk eller plantebaserede retter.
  • Fredheim - skibets uformelle mødested, opkaldt efter en jagtstation på Svalbard fra 1900-tallet. Fredheim tilbyder kaffe, wienerbrød og internationale retter i uformelle omgivelser. Spisning i Fredheim er inkluderet. Normalt er Fredheim åben for morgenmad, frokost og middag.
  • Lindstrøm - en restaurant med specialiteter opkaldt efter Adolf Lindstrøm, de norske polarheltes foretrukne køkkenchef. Nyd udsøgt gourmetkøkken i Lindstrøm, baseret på à la carte menukort. Gæster uden suite kan nyde morgenmad, frokost og middag i Lindstrøm mod et ekstra gebyr.

 

For den ekstra forkælelse: wellness og spa

Forkæl dig selv med en omgang velvære og afslapning. Ombord tilbydes en række spabehandlinger, herunder scrubs, massage, ansigtsbehandlinger, manicure og pedicure. Hver behandling efterlader dig afslappet, fornyet og helt klar til den næste dags aktiviteter og oplevelser.

Læs mere om HX Hurtigruten Expeditions her.

Tag på ekspeditionskrydstogt med MS Fridtjof Nansen
Tag på ekspeditionskrydstogt med MS Fridtjof Nansen
Slap af i skibets infinity pool og hot tubs på dækket
Slap af i skibets infinity pool og hot tubs på dækket
Besøg videnskabscenteret og bliv klogere ombord
Besøg videnskabscenteret og bliv klogere ombord
Eksempel på en Ekspeditionssuite
Eksempel på en Ekspeditionssuite
Eksempel på en Polar Outside-kahyt
Eksempel på en Polar Outside-kahyt
Nyd saunaen ombord med flotte udsigter undervejs
Nyd saunaen ombord med flotte udsigter undervejs
Læs en bog eller nyd udsigten fra Explorer Lounge
Læs en bog eller nyd udsigten fra Explorer Lounge
Spis på Fredheim i uformelle og afslappede omgivelser
Spis på Fredheim i uformelle og afslappede omgivelser
Aune er hovedrestauranten ombord, hvor du kan nyde et lækkert måltid
Aune er hovedrestauranten ombord, hvor du kan nyde et lækkert måltid
Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: