Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Thailand!
Baba Ecolodge er et unikt og bæredygtigt øko-resort beliggende på den smukke ø Kho Phra Thong i det sydlige Thailand. Resortet tilbyder en autentisk og miljøbevidst oplevelse, der er indlejret i naturen og fokuserer på at bevare og respektere det omkringliggende økosystem.
BABA Ecolodge Resort tror på, at en mojito med mynte fra egen have smager bedre. Derfor leverer deres egne økologiske haver frugt, grøntsager og urter til køkkenet.
Selv kokosmælken er hjemmelavet gennem en tidskrævende produktion, hvor kokosnødden rives i hånden. Dermed kan de garantere, at kokosmælken er frisk og naturlig.
The Clubhouse
Køkkenet udarbejder en ny menu hver dag, der er baseret på sæson og tilgængelighed. Typisk består den skiftende menu af en suppe, et valg af 3-4 forretter, 4-5 hovedretter og 2 desserter. Kokken stræber efter, at der er noget for enhver smag - både for den thailandske madentusiast, vegetaren eller den mere sundhedsbevidste.
Bay Beach Club
På Bay Beach Club er der en afslappet atmosfære med servering af hjemmelavede pizzaer fra stenovnen og spændende salater. Hertil serveres der kølige vine, øl, sodavand og friske drinks.
Morgenmad
Morgenmaden serveres i The Clubhouse og består af en blanding af buffet og à la carte. Menuen inkluderer både kontinentale og lokale thailandske retter.
Saturday Barbecue
Et af resortets mest elskede ritualer er deres barbecue på stranden hver lørdag. Med udsigten til en orange solnedgang, lyden at knitrende bål og bare fødder i det fine sand, bliver I inviteret til en cocktail på stranden efterfulgt af en overdådig grillbuffet i The Clubhouse. Menuen inkluderer typisk både fisk, skaldyr og kød fra grillen samt salater, frugt og risretter.
Resortet tilbyder en række øko-venlige aktiviteter og ture, herunder snorkelingture, kajak i mangroven, vandring i junglen, madlavningskursus og fisketure. Der tilbydes også thailansk massage og yogaundervisning med afslappende meditation.
Indkvarteringen er i en af de 27 rummelige og unikke trævillaer, der er skabt i harmoni med de naturlige omgivelser. Alle villaerne har private haver og hævede træterrasser, hvor I kan slappe af og nyde den smukke natur.
Læs mere om vores rejser til Thailand.
Interesseret i en rejse til Thailand?
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Thailand!