Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Sri Lanka!
Er I blandt dem, der gerne 'rejser tilbage' i tiden, hvor poleret arkitektur stadig var helt nede på jorden, hvor fødevarerne naturligt var organiske (uden at kalde dem det), og hvor der var træer og fugle og andre dyr, der levede omkring mennesker, fordi de stolede på dem. Så er Cinnamon Lodge lige stedet for jer! Hotellet er omgivet af intet mindre end 2000 træer, der er hjem for toppede slangeørne, isfugle og aber. Hotellet passer godt på dyrene, lige så godt som de vil passe på jer og få jer til at føle jer hjemme. Et virkelig smukt sted og den ideelle placering ift. at besøge den kulturelle trekants utallige seværdigheder.
Et dejligt, rummeligt værelse med god plads. Der er en helt særlig charme ved at bo på steder, der er usædvanlige og rustikke. Et sådan sted er Cinnamon Lodge i Habarana med sine snørklede stier og uortodokse grundplan. Her får man lyst til at cykle rundt på området, lyst til at plukke en buket blomster af den frodige flora, iagttage fuglene, der livligt basker rundt mellem træerne, hvor det ikke er sjældent at se egern pile op og ned af stammerne. Lige så inviterende, det er at være ude, lige så inviterende er jeres dejlige værelse med et lækkert loungeområde, hvor man kan chille lidt og betragte de frodige omgivelser, mens man sipper til en kop srilankansk te, som man naturligvis selv kan lave på værelset.
Værelsesfaciliteter:
The Lotus
Få en autentisk srilankansk madoplevelse på The Lotus. Køkkenet er baseret på lokale, organiske råvarer, dyrket på hotellets eget område. I kan evt. selv vælge/samle jeres grøntsager til maden og efterfølgende tilrede jeres mad sammen med køkkenchefen!
The Veranda
Et besøg i den kulturelle trekant er i sig selv tankevækkende og spiller på en masse sanser i løbet af dagen. The Veranda er det perfekte sted at fundere over dagens oplevelser. Sri Lanka og te er jo uløseligt forbundet og The Veranda er dedikeret til at servere udsøgt te evt. sammen med en let snack. Beliggenheden ved siden af hotellets pool er dragende i sig selv.
Tuskers
Opkaldt efter elefanterne i de nærliggende nationalparker er Tuskers hotellets lounge bar, hvor en kølig øl eller en læskende eksotisk cocktail nydes efter dagens oplevelser. Der er naturligvis et drinkskort, men bartenderen er åben over for at 'skræddersy' en drink til jer.
Forkæl jer selv med en afstressende gang massage eller lign. efter en hård dag i varmen med at være på udkig efter dyr, fodspor m.m. Hotellets Azmaara Spa er klar til at hjælpe jer, når I kommer tilbage fra junglen. Prøv det.
Interesseret i en rejse til Sri Lanka?
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Sri Lanka!