I dag er planlagt en halvdagsudflugt, der vil give jer et indblik i Kuala Lumpurs historie, fra tiden tilbage i 1850'erne, hvor byen blev grundlagt og frem til den moderne, internationale metropol, som byen er blevet til i dag.
Kuala Lumpur (KL) blev primært grundlagt på grund af de store tinforekomster, som blev fundet i midten af 1800-tallet. Hvor KL ligger i dag, var på den tid det sted, hvor man kunne komme længst op ad Klang-floden med tinmalm og andre forsyninger/nødvendigheder. Derfor blev KL et vigtigt distributionssted, som med tiden blot voksede i betydning.
Som by er det i dag almindelig kendt, at KL blev grundlagt i 1857. På den tid var byen så langt, som tænkes kan, fra det KL, som vi kender i dag. Fattig, med enorme sociale problemer, og huse, der for det meste var bygget i træ. Byen har ad flere omgange været udsat for oversvømmelser og brande. Briterne fik dog hen ad vejen mere skik på byen og begyndte at bygge huse/bygninger i mursten. Den endelige status som by efter uafhængigheden i 1957, kom i 1972.
I afhentes på hotellet først på dagen. Halvdagsudflugten har følgende besøgspunkter: Royal Selangor Tin Centre, fødestedet for KL, Merdeka Uafhængighedsplads, Sultan Abdul Samad bygningen, Kuala Lumpur City Gallery, The King's Palace og Batu Caves. Efter Batu Caves returneres der til jeres hotel, og resten af dagen er på egen hånd.
Batu Caves
Batu Caves er et af Malaysias helligste steder for hinduer og en af landets helt store seværdigheder. Batu Caves en en samling af store kalkstensgrotter, som ligger 13 km nord for Kuala Lumpur. Grotterne rummer flere hindu templer, der har tiltrukket pilgrimme for mere end 120 år. Amerikaneren William Hornaday er officielt krediteret for at have fundet grotterne, selv om det uofficielt anerkendes, at kinesiske bosættere og især Malaysias indfødte folk, Orang Asli, har kendt til grotterne i endnu længere tid.
Grotterne er meget farverige, og meget populære at besøge for turister såvel som lokale. Kommer man i slutningen af januar og begyndelsen af februar, vil man være vidne til den 3-dage lange Thaipusam festival. Uanset hvornår I besøger stedet, så skal I besøge The Dark Cave, for at lære mere om områdets naturhistorie.
Kuala Lumpur
Kuala Lumpur er Malaysias hovedstad og bjergtager alle med sin dynamik, sin multikulturelle befolkningssammensætning, sin hippe shopping, sin kompakthed, som gør det nemt af opleve meget på kort tid, og sin enorme venlighed, der er mærkbar alle vegne. Her føler alle sig velkomne med det samme.
KL er en sansemættende oplevelse lige fra den søde røg fra røgelsepindene i de kinesiske templer og duften af barbecue satay til larmen fra natmarkederne og duften fra de aromatiske olie, der rammer jer, når I går forbi forbi lækre Spa steder i de mange up-market Shopping Malls og dyre hoteller.
Kuala Lumpur har udviklet sig enormt de seneste år og byder i dag den kræsne turist på al den komfort og kvalitet, som tænkes kan, samtidig med at tradition og historie er særdeles velbevaret. KLs blanding af modernitet, udtrykt gennem de mange skyskrabere og historie og kultur udtrykt gennem de mange kolonireminscenser, og det hele kittet sammen af en imødekommende befolkning, gør et besøg her til noget helt særligt.
Her er noget for alle og noget for enhver pengepung, men uanset hvad man er til, får man kvalitet for pengene. For Malaysia er et relativt billigt land at besøge. Det er meget billigt at spise her, hvis man vil, og drikkelse ligeså.
Kuala Lumpurs højdepunkter:
- Merdeka Uafhængighedsplads
- Sri Mahamariamman Temple
- Central Market
- Masjid Negara, byens fantastiske Grand Mosque
- Smuk arkitektur på Sultan Abdul Samad Building & byens jernbanestation
- Petronas Towers og KLCC Park
- Cathedral of Saint Mary The Virgin, engelsk kirke fra 1894
- Menara Kuala Lumpur, bemærk belysningen om aftenen
- Topklasse shopping i Pavilion og Suria KLCC
- Changkat Bukit Bintang med masser af hippe barer og restauranter
- Byens farverige Little India og Chinatown
- Jalan Alor; åbent Food Hawker Center lige ved indgangen til Changkat; Godt, sjovt og billigt!
Den ekstraordinære spiseoplevelse
Ikke langt fra jeres hotel, blot 800 m, ligger en af byens bedste restauranter, Tamarind Hill, der serverer asiatisk køkken i topklasse. Smuk restaurant med servering dels udendørs i mindre salaer, dels indendøre. Læs mere om restauranten her.
Alternativt er der flere gode restauranter i Changkat området, hvor der også findes en række hippe udendørs barer som f.eks. Havana Bar and Grill.
Skal det være helt low-key anbefales madmarkedet ved Jalan Alor.
Overnatning: Capri by Frasers Bukit Bintang eller tilsvarende