Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Om Serengeti Pioneer Camp

Serengeti Pioneer Camp ligger i den sydlige del af det centrale Serengeti - i Moru Kopjes-området. En helt ideel beliggenhed for at kunne opleve et af verdens største dyreskuer, den store vildtvandring. I tillæg har man suveræne muligheder for at spotte "The Big Five" (løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel) og nyde flotte udsigter over Moru Kopjes, Lake Magadi samt den endeløse savanne.

Individuel stil og indretning
Serengeti Pioneer Camp er en del af den eksklusive hotelkæde Elewana, hvor hver enkelt lodge eller camp har sin egen individuelle indretning, stil og atmosfære. Således også Serengeti Pioneer Camp, som er indrettet med respekt for de mobile camps, som man så i 1930'erne, på en tid hvor den afrikanske safari virkelig var en rejse ind i ukendt terræn. Serengeti Pioneer Camps "zero footprint"-tankegang og nærheden til naturen fusioneres til en umiskendelig distinkt og i sandhed en individuel safarioplevelse.

Campen består at 10 safaritelte, hvis indretning og design er rettet mod at minde om en æra, der for længst er forbi, men ikke glemt! De rummelige kanvastelte er luksuriøst indrettede med tæpper på trægulvene, bløde tekstiler i varme farver, et skrivebord og en-suite badeværelse med toilet med skyl og brusebad med varmt vand. Foran teltene er der en stor terrasse med stole, hvor man kan nyde udsigten og fordøje dagens sansemættende safarioplevelser.

Serengeti Pioneer Camp indkapsler på alle måde den oprindelige essens af den mobile afrikanske safari.

Middag under stjernerne
Et spisetelt byder gæsterne velkommen til morgenmad og til middag, mens frokosten nydes enten på campen eller ude i bushen i forbindelse med jeres game drive, vandresafari eller andet. Spis evt. omkring bålet under stjernerne.

Aktiviteter på campen

  • Game drives i 4-hjulstrækkere
  • Bush picnic på et privat område - spis morgenmad på toppen af en bakke med fejende flot udsigt over Serengeti
  • Sundowners
  • Camp-fire dining - spis under stjernerne
  • Ballonsafari - en oplevelse for livet med udsigt fra højderne

Den store vildtvandring og Serengeti Pioneer Camp
Placeringen midt i Serengeti er ideel for at kunne opleve det spektakulære skue, når 2 millioner dyr vandrer i den årligt tilbagevendende cyklus mellem Serengeti og Masai Mara i deres evige jagt på græs og vand. Hvor dyrene er nøjagtigt på forskellige tider af året kan variere, men nedenstående oversigt giver et nogenlunde retvisende billede af vandringen, og hvor man kan se dyrene gennem året:

I januar er de store dyreflokke til stede i den sydlige del af Serengeti på græssavannen her.

I februar har dyreflokkene spredt sig ud over et større område i den sydlige del af Serengeti.

I marts er dyreflokkene spredt ud over det sydlige Serengeti, Loliondo og Ngorongoro-området.

I april begynder dyrene af bevæge sig nordpå gennem områderne ved Moru Kopjes og Seronera.

I maj fortsætter dyrene nordpå gennem Seronera på vejen mod den vestlige korridor i Serengeti.

I juni samler dyrene sig ved den vestlige korridor, før de skal krydse Grumeti floden.

I juli krydser dyrene Grumeti floden og vandrer gennem Grumeti Reserve. Mara-floden skal krydses.

I august fortsætter dyrene deres vandring op til det nordvestlige hjørne af Serengeti. Mara-floden skal krydses.

I september vil dyrene være i den nordlige del af Serengeti og i Masai Mara i Kenya.

I oktober græsser dyrene i den allernordligste del af Serengeti og ind i Masai Mara.

I november begynder dyrene deres første vandring sydpå igen gennem Loliondo og de østlige dele af Serengeti.

I december når dyrene frem til de store græssletter i den sydlige del af Serengeti, i tide til regnen, der ventes her.

Se grafikken på vandringen i billedgalleriet.

Læs mere om Serengeti her.

Se alle vore safarirejser i Tanzania her.

 

Rejseekspert Patrick kan skræddersy din rejse til Tanzania

Interesseret i en rejse til Tanzania?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Tanzania!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: