Hej! Jeg kan skræddersy denne rejse helt efter dine ønsker og behov.
På denne vandring får I muligheden for at opnå det, som mange drømmer om: At bestige enestående Mount Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg og verdens højeste enkeltstående bjerg.
Vi tilbyder de mest populære ruter til toppen og vil anbefale Machame-ruten, hvor I udelukkende overnatter i mobile telte på bjerget. Der findes en enkelt rute, hvor der overnattes i bjerghytter, Marangu-ruten. Denne rute vil vi dog ikke anbefale, da hygiejnen ikke er god.
Vi kan tilbyde start alle ugens dage, uden at det koster ekstra. Vi kan derfor optimere på prisen ved at vælge de dage, hvor de bedste priser på fly tilbydes. I kan være del af en gruppe eller have jeres private bestigning. Det koster en lille smule ekstra, hvis I ønsker privat bestigning.
Alle ruter er til de eventyrlystne med "gode ben" og giver mulighed for at opleve umådeligt smukke landskaber - ikke mindst undervejs til Barafu camp-området. Alle ruter tager som min. 6 dage / 5 nætter på bjerget, men mindst en dag inden opstigningen til let vandring i området vil være en fordel for senere succes på bjerget.
Dette er blot et rejseforslag. Vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker.
Der er afgang fra Danmark mod Tanzania, med et flyskifte undervejs. I lander i Tanzania samme dag. Her kan I nyde aftenen og få jer en god nats søvn, inden I i morgen påbegynder bestigningen af det imponerende bjerg, Kilimanjaro. Det er muligt at tilkøbe en ekstra overnatning inden bestigningen, og det anbefaler vi, da I så kan vænne jer lidt til højden og evt. få lavet et par indkøb inden bestigningen. Der er også mulighed for at leje udstyr i Moshi til jeres bestigning.
Hvis I påtænker at have safari i Kenya eller Tanzania før eller efter bestigningen, vil vi anbefale safari først. I vil så have tid til at vænne jer til at være lidt i højderne, da mange safari steder ligger i godt 2000 meters højde.
Overnatning: Honey Badger Lodge eller tilsvarende
Tillæg pr. person for opgradering af flyrejsen til Business Class: Fra 18.800,-
Tillæg pr. person for tilkøb af ekstra nat på bjerget: Fra 2.048,-
Prisen er baseret på fly fra Kilimanjaro lufthavn til Zanzibar og 5 nætters ophold på Ocean Paradise Resort i standard garden dobbeltværelse inkl. halvpension samt transfer fra og til lufthavn.
Få skræddersyet denne rejse
Hej! Jeg kan skræddersy denne rejse helt efter dine ønsker og behov.