1. Amerikansk fodbold og Superbowl

Amerikansk fodbold er en så stor del af kulturen, at det er en oplevelse i sig selv at se på som dansker - det er underholdning på højt niveau! Med god planlægning kan det lade sig gøre at skaffe billetter til det storslåede Superbowl-show. Superbowl afholde anden søndag i februar, og er den årlige afslutning på den professionelle amerikanske fodboldliga, NFL. Pauseshowet er også meget spektakulært, og en af verdens største artister sørger for at lave årets mest imponerende optræden. I 2023 var det den amerikanske sangerinde Rihanna som stod for showet, og der var faktisk flere som så pauseshowet, end resten af fodboldkampen. Billettene til Superbowl er ret dyre, men hvis du er en ægte fan - kan det faktisk være minderne og pengene værd. 

Se amerikansk fodbold på et rigtigt amerikansk stadion
Se amerikansk fodbold på et rigtigt amerikansk stadion

2. Countryfestivaler

I 1920 blev Nashville et center for countrymusik, og har været en afspejling af amerikansk kultur lige siden. Hvis man kan lide countrymusik og gerne vil opleve noget, der er så ærkeamerikansk, som det næsten kan blive, så kan man give denne type festival en chance. USA bugner af countryfestivaler hvert år, og her kan du virkelig svinge dine cowboyboots i takt med banjoen, teste dine linedance-skills og opleve countrykulturen helt tæt på. Besøg for eksempel CMA Music Festival, verdens største countryfestival, som varer over fire dage i Nashville, Tennessee.

Oplev Countryfestivaler på en rejse til USA
Oplev Countryfestivaler på en rejse til USA

3. Hershey's Chocolate World Attraction

Hvis man er en familie på tur, kan Hershey's Chocolate World Attraction være en sjov idé. Her er der overraskende meget spændende historie og gamle bygninger, som man kan lære om både gennem filmvisninger og ulige ture gennem besøgscentret i vogne og biler. Derudover bugner det med aktiviteter man kan hygge sig med, som f.eks. at lave sin egen chokolade med emballage, se 4D-film og opleve hele processen fra kakaobønne til chokoladebar. Hershey's Chocolate World Attraction er en ren smagsopplevelse, så hvis I er i Hershey-området, er dette en perfekt aktivitet på en regnvejsdag for hele familien. Du finder flere Hershey's chokoladebutikker i USA, men hovedattraktionen ligger i Hershey, Pennsylvania.

Hershey's Chocolate World
Hershey's Chocolate World

4. Walt Disney World

Man bliver aldrig for gammel til at have det sjovt, gør man vel? At planlægge en rejse til Walt Disney World i USA er faktisk en god grund i sig selv til at krydse Atlanten. Det er en helt speciel følelse at gå ind i det univers man er vokset op med på skærmen - og magien virker endnu stærkere i virkeligheden. Det er muligvis det mest nostalgiske sted man kan besøge. Hver temapark i Walt Disney World består af en særlig verden som fascinerer alle besøgende, og har evnen til at skabe minder for livet. Man glemmer hurtigt sin egen verden, og går ind i en boble af sjov, god mad, parader, arrangementer og berømte karakterer.

 

Oplev magien i Walt Disney World
Oplev magien i Walt Disney World

5. Unikke overnatningsmuligheder

Efter pandemien blev det særligt populært at udforske nye overnatningsmuligheder og ferievaner, og noget som blev opdaget på ny, var glamping. Og netop dette er USA's landskab helt perfekt til. Se for dig at du vågner i et luksustelt med udsigt til de enorme klipper og stenformationer, som former de mange nationalparker. Du kan nyde kaffekoppen i den øde og smukke ørken, omgivet af verdens mest berømte omgivelser. Glampingområderne ligger ofte lige i nærheden af nationalparkerne, og teltene falder naturligt ind i det dramatiske landskab med dybe canyons og tårnhøje plataeuer. Som oftest har man mulighed for at købe mad og drikke på campen, og derudover er aktivitetsmulighederne også er meget store. Du vågner til naturens mest behagelige lyde, samtidig med at oplevelsen slår de fleste turistfyldte hoteller.

Under Canvas Smoky Mountains byder på den ultimative udendørsoplevelse i Tennessee
Under Canvas Smoky Mountains byder på den ultimative udendørsoplevelse i Tennessee

Se vores ture til USA

Vi er altid klar til at hjælpe dig med at skræddersy din drømmeferie i USA. Tag kontakt med en af vores rejseeksperter for at starte planlægningen.