På denne side har vi samlet nogle af de ting, der er værd at vide, inden I skal afsted på jeres studie- eller skolerejse. Læs mere om:
- Pas og visum
- Vaccinationer
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Skærpede bagageregler på rejser uden for EU
Pas og visum
Det er altid den rejsendes ansvar at leve op til kravene om dokumentation og regler for indrejse. Derfor opfordrer vi altid til i god tid at bede eleverne tjekke op på deres pas' gyldighed og undersøge, om jeres pågældende destination kræver visum e.l. for indrejse.
Alle rejsende skal have deres eget pas, og det skal være gyldigt under hele rejsen. Nogle lande kræver, at pas skal være gyldigt udover rejsens varighed.
Mange lande uden for Europa kræver, at man har et turistvisum eller elektronisk forhåndsgodkendelse (som ESTA i USA) for at komme ind i landet. Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for information om indrejseregler.
Se ministeriets rejsevejledninger.
Vaccinationer
Det er altid vigtigt at undersøge, om man skal have nogen særlige vaccinationer, før man rejser til udlandet. Der er forskel på anbefalede vaccinationer og påkrævede vaccinationer. Mange er anbefalede, men som følge af covid-19 er der også en række lande, som kræver dokumentation for vaccination ved indrejse. Her henviser vi igen til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
BENNS kan ikke rådgive om medicinske spørgsmål, herunder hvilke vaccinationer man bør have. For information om de anbefalede vaccinationer henviser vi til egen læge og til Statens Serum Institut.
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
Det er vigtigt at være ordentligt forsikret, når man booker en rejse - både i tilfælde af afbestilling og i forhold til uforudsete situationer under rejsen. Derfor anbefaler BENNS, at I tegner både en afbestillingsforsikring og en rejseforsikring.
Læs mere om begge forsikringer på denne side.
Skærpede bagageregler på rejser uden for EU
I henhold til Plantesundhedsforordningen, skal vi gøre særligt opmærksom på, at reglerne om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU medfører, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.
Reglerne gælder for alle rejsende, som medbringer planter, planteprodukter eller lignende i bagagen.
Det er den rejsendes ansvar at orientere sig om og overholde reglerne for dette.
Du kan læse mere om reglerne, og hvilke lande det gælder for, hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.