Hej! Har du brug for hjælp til at bestille firmarejsen eller har du spørgsmål? Jeg er klar til at hjælpe.
Når man går en tur igennem Reykjavik, bliver man mødt af de små hyggelige traditionelle islandske huse med træpaneler og spidse tage, som er designet til at modstå Islands barske vejrforhold. Og det er en nødvendighed, for vejret kan være lige så barsk som naturen er smuk på øen. Den “lille storby” er ikke særlig høj, og derfor fremstår Hallgrímskirkja som lidt af en kontrast, når den store kirkes moderne bygningsfacader tårner op mellem de mindre huse. Hallgrímskirkja er bestemt et besøg værd - især på grund af den unikke arkitektur, der trækker inspiration fra Islands naturlige former og landskab.
Island er fyldt med geologisk mangfoldighed, og øen er primært formet af vulkansk aktivitet. Det betyder, at omgivelserne byder på en smuk barsk natur, hvor hvide bjerge, glitrende gletsjere og boblende gejsere pryder landskabsformationerne. At tage på tur til Reykjavik, handler i den grad også om at tage på tur ud af Reykjavik. Her må man ikke snyde sig selv for en tur til Den Blå Lagune, som er et af de bedste steder at nyde den islandske natur. Lagunen er kun en kort køretur fra Reykjavik, og det varme, blå mineralholdige vand fra de underjordiske kilder er en sand forkælelse af krop og sind.
Dette er blot et rejseforslag. Vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker.
Et roligt, behageligt og stilfuldt hotel tæt på det centrale Reykjavik. På trods af sit navn, er Storm Hotel placeret i ly for travlhedens bybillede, men stadig kun en kort gåtur til shopping, caféer og restauranter. Værelserne på hotellet er indrettede i skandinavisk stil med vægt på beroligende farver og naturinspirerede teksturer og fotografier. Ligesom hotellet selv kombinerer værelserne de nordisk inspirerede karaktertræk af funktionalitet, kvalitet og stil. Alle værelser har WIFI, TV, telefon og et skrivebord, hvor man kan arbejde fra hvis det bliver nødvendigt.
Skuggi Hotel har en beliggenhed, der er svær at slå. Kun en kort gåtur til det populære shoppingområde på Laugavegur. Derudover ligger hotellet på Hverfisgata, en engang rolig gade, der er mange nu betragtes som et "upcoming" kvarter i Reykjavik. Den rå æstetik på Skuggi Hotel tager inspiration fra den kritikerroste arbejde af islandsk fotograf Ragnar Axelsson, hvilket ses både på værelserne og resten af hotellet. På værelserne er der WIFI, TV samt et lille skrivebord man kan arbejde ved. Opholdet er inklusiv morgenmad, hvor der også er mulighed for at nyde en cocktail i baren.
Sand Hotel er et moderne boutiquehotel, placeret kun et stenkast væk fra hovedstrøget. Som underbo finder I et af Reykjaviks mest populære bagerier, som igennem 4 generationer har leveret frisk brød og kager til de lokale. Værelserne på Sand Hotel er en fredelig tilbagetrækning fra aktiviteten på hovedgaden. Med eksklusive møbler og moderne kunstværker skabes en behagelig og moderne atmosfære, som er et godt afbræk når man f.eks. har været på udflugt med firmaet. Alle værelserne har WIFI, TV, kaffemaskine, Bluetooth-højtalere og er designet i rolige naturfarver.
Se billeder og placering her.